한국   대만   중국   일본 
Frisland (Nederlandene) - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Frisland (Nederlandene)

Koordinater : 53°12′05″N 5°48′00″Ø  /  53.2014°N 5.8°Ø  / 53.2014; 5.8
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Friesland )
Friesland
Fryslan
Frieslands flag Frieslands vabenskjold

Placering af Friesland
Overblik
Land Nederlandene  Nederlandene
Kongens Kommissær Arno Brok ( VVD )
Hovedstaden Leeuwarden
Demografi
Provins 647.268 ( 2018 )
 - Areal 5.749 km²
 - Befolknings­tæthed 193 pr. km²
Andet
Tidszone UTC +1
Højde m.o.h. 0 m
Hjemmeside www.fryslan.frl
For alternative betydninger, se Frisland (flertydig) . ( Se ogsa artikler, som begynder med Frisland )

Friesland ( vestfrisisk : Fryslan ) er en nederlandsk provins , beliggende i den nordlige del af Nederlandene .

Provinsen grænser op til Flevoland og Overijssel mod syd, IJsselmeer mod vest, Vadehavet mod nord, og Groningen og Drenthe mod øst. Friesland har et samlet areal pa 5.749 km 2 , hvoraf 2.407 km 2 udgøres af vand. Provinsen har godt 647.268 indbyggere (2018). [1] [2]

Frieslands provinshovedstad og største by hedder Leeuwarden ( vestfrisisk : Ljouwert ), hvor den lokale provinsadministration holder til. Kongens kommissær ( nederlandsk : Commisaris van de Koning ; vestfrisisk : Kommissaris fan de Kening ) i Friesland er Arno Brok. [3] Kristendemokratisk Appel (CDA) er med 9 sæder det største parti i provinsradet. Arbejderpartiet (PvdA) er det næststørste parti, mens Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VVD) og Socialistpartiet (SP) med 5 sæder hver konkurrerer om at være radets tredje største parti.

Friesland er en del af den historiske region Frisland , der betegner det omrade i Nordvesteuropa , som bebos af folk, der taler frisisk . Frieslands to officielle sprog er nederlandsk og vestfrisisk . 467.000 har frisisk som modersmal (2001), og frisisk er det officielle forvaltningssprog i provinsen. Frisiske byer har to navne: Det oprindelige frisiske og en nederlandsk version.

Navn [ rediger | rediger kildetekst ]

I 1996 bekendtgjorde Frieslands' provinsrad, at provinsens officielle navn skulle være det vestfrisiske Fryslan , og ikke det nederlandske Friesland . [4] I 2004 stadfæstede den nederlandske regering den beslutning. [5] Regeringen iværksatte herefter et trearigt navneskifteprogram.

Ved siden af provinsen Friesland findes der to andre traditionelle frisiske omrader, nemlig Nordfrisland syd for den dansk-tyske grænse og Østfrisland i Nedersaksen . Det nederlandske Friesland kaldes ogsa Westerlauwers Friesland , da aen Lauwers er grænsen mellem Frisland og Groningen . Betegnelsen "Vestfrisland" bør undgas, idet West-Friesland er navnet pa en egn i provinsen Noord-Holland , der var en del af Friesland indtil middelalderen.

Geografi [ rediger | rediger kildetekst ]

Satellitbillede af Friesland.
De Friese Meren.
Vadehavet .
Frieslands nordkyst.
Topografisk kort over Friesland, 2018.

Friesland ligger i den nordlige del af Nederlandene. Den grænser op til Vadehavet i nord, IJsselmeer i vest og provinsen Overijssel i syd. I øst grænser Friesland op til provinserne Groningen og Drenthe .

Friesland er Nederlandenes største provins . Den har et samlet areal pa 5.749 km 2 , hvoraf 2.407 km 2 udgøres af vand. Eksklusive vand er Friesland Nederlandenes tredje største provins.

Friesland udgøres primært af et fastland, men omfatter ogsa øgruppen De Vestfrisiske Øer , der bl.a. bestar af Vlieland ( vestfrisisk : Flylan ), Terschelling ( vestfrisisk : Skylge ), Ameland ( vestfrisisk : It Amelan ) og Schiermonnikoog ( vestfrisisk : Skiermuntseach ). Der er adgang til alle øerne via færgeoverfart. Provinsens højeste punkt pa 45 m.o.h. ligger pa Vlieland .

Friesland er hjemsted for fire nationalparker: Schiermonnikoog , De Alde Feanen, Lauwersmeer ( vestfrisisk : Lauwersmar ) og Drents-Friese Wold ( vestfrisisk : It Drintsk-Fryske Wald ).

Underinddelinger [ rediger | rediger kildetekst ]

Friesland er opdelt i tre COROP-omrader : Nordfriesland, Sydøstfriesland og Sydvestfriesland. COROP-enhederne bruges af staten i forbindelse med statistik og analyse. [6]

Friesland bestar af 18 kommuner . Leeuwarden er provinsens folkerigeste kommune, mens Sudwest-Fryslan arealmæssigt er den største kommune i hele Nederlandene. Schiermonnikoog har det laveste indbyggertal, mens Harlingen har det mindste areal. [7]

Kommune Indbyggere Areal COROP-omrade
Achtkarspelen 27.916 102,40 km 2 Nordfriesland
Ameland/It Amelan 3.638 58,83 km 2 Nordfriesland
Dantumadeel/Dantumadiel 18.896 85,41 km 2 Nordfriesland
De Friese Meren/De Fryske Marren 51.590 361,83 km 2 Sydvestfriesland
Dongeradeel/Dongeradiel 23.880 167,21 km 2 Nordfriesland
Ferwerderadeel/Ferwerderadiel 8.681 97,71 km 2 Nordfriesland
Harlingen/Harns 15.848 25,03 km 2 Nordfriesland
Heerenveen/It Hearrenfean 50.229 180,86 km 2 Sydøstfriesland
Kollumerland en Nieuwkruisland/Kollumerlan en Nijkruslan 12.853 109,75 km 2 Nordfriesland
Leeuwarden/Ljouwert 108.768 151,70 km 2 Nordfriesland
Ooststellingwerf/Eaststellingwerf 25.473 224,16 km 2 Sydøstfriesland
Opsterland/Opsterlan 29.727 224,63 km 2 Sydøstfriesland
Schiermonnikoog/Skiermuntseach 946 43,99 km 2 Nordfriesland
Smallingerland/Smellingerlan 55.848 118,24 km 2 Sydøstfriesland
Sudwest-Fryslan 84.028 459,64 km 2 Sydvestfriesland
Terschelling/Skylge 4.837 86,16 km 2 Nordfriesland
Tietjerksteradeel/Tytsjerksteradiel 31.888 149,44 km 2 Nordfriesland
Vlieland/Flylan 1.112 36,13 km 2 Nordfriesland
Waadhoeke 46.137 305 km 2 Nordfriesland
Weststellingwerf 25.701 221,19 km 2 Sydøstfriesland

Demografi [ rediger | rediger kildetekst ]

Friesland har et indbyggertal pa 647.268 (2018) og en befolkningstæthed pa 193 pr. km 2 . [1] [2] Det er Nederlandenes femte mindste provins malt pa antal indbyggere. Friesland har desuden Nederlandenes anden laveste befolkningstæthed. Kun Zeeland , Flevoland , Drenthe og Groningen har færre indbyggere. Leeuwarden er provinsens folkerigeste kommune. [7]

Befolkingsudviklingen i provinsen [8]
Ar Indbyggere
1714 129.243
1748 135.195
1796 161.513
1811 175.366
1830 204.909
1840 227.859
1850 243.191
1860 269.701
1870 300.863
1880 329.877
1890 335.558
1900 340.263
Ar Indbyggere
1910 363.625
1920 385.362
1930 402.051
1940 424.462
1950 465.267
1960 478.206
1970 521.820
1982 592.314
1990 599.151
1999 621.222
2010 646.305

Arene 1880-1900 var præget af en aftagende befolkningstilvækst. En stor fødevarer- og landbrugskrise medførte saledes, at omkring 20.000 frisere emigrerede til USA .

Ifølge befolkningsprognoser vil Friesland i 2025 have omtrent 657.000 indbyggere. Derefter forventes en nedgang i befolkningstallet.

Politik [ rediger | rediger kildetekst ]

Provinsradsbygningen i Leeuwarden .

Provinsradet i Friesland ( nederlandsk : Provinciale Staten ; vestfrisisk : Provinsjale Steaten ) bestar af 43 medlemmer med kongens kommissær i spidsen. Den nuværende kommissær er Arno Brok fra Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VVD). Han afløste Joan Leemhuis-Stout (2016-2017) fra samme parti 1. marts 2017. [3] Frieslands provinsrad vælges af Frieslands indbyggere, mens kommissæren udpeges af kongen og den nederlandske regering. CDA er med 9 sæder det største parti i provinsradet. Den daglige ledelse varetages af en lille styrelse ( nederlandsk : Gedeputeerde Staten ; vestfrisisk : Deputearre Steaten ), hvis medlemmer ( nederlandsk : gedeputeerden ; vestfrisisk : deputearren ) kan sammenlignes med ministrene i en regering. Styrelsen ledes af kommissæren.

Medier [ rediger | rediger kildetekst ]

De regionale dagblade Friesch Dagblad og Leeuwarder Courant bliver udgivet pa nederlandsk. De holder begge til i Leeuwarden . Omrop Fryslan er en vestfrisisksproget radio- og tv-kanal, der ligeledes har hovedsæde i Leeuwarden.

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

  1. ^ a b Centraal Bureau voor de Statistiek. "Bevolkingsontwikkeling; regio per maand." Arkiveret 11. juli 2018 hos Wayback Machine Hentet 13. juli 2018.
  2. ^ a b Centraal Bureau voor de Statistiek. "Regionale kerncijfers Nederland." Arkiveret 16. juli 2018 hos Wayback Machine Hentet 13. juli 2018.
  3. ^ a b Rijksoverheid. "Benoeming commissaris van de Koning Fryslan." Arkiveret 16. juli 2018 hos Wayback Machine (Nieuwsbericht Rijksoverheid, 2016). Hentet 16. juli 2018.
  4. ^ Provinsen Frisland. "Beslut fan Provinsjale Staeten van Friesland." 29. marts 1996.
  5. ^ "Ook voor rijk heet Friesland Fryslan." Arkiveret 11. november 2020 hos Wayback Machine Leeuwarder Courant , 2004.
  6. ^ Centraal Bureau voor de Statistiek. "Indeling van Nederland in 40 COROP-gebieden." Arkiveret 13. juli 2018 hos Wayback Machine Hentet 13. juli 2018.
  7. ^ a b Centraal Bureau voor de Statistiek. "Bevolkingsontwikkeling; regio per maand." Arkiveret 11. juli 2018 hos Wayback Machine Hentet 30. april 2017.
  8. ^ Centraal Bureau voor de Statistiek. "Bevolking op 1 januari en gemiddeld; geslacht, leeftijd en regio." Hentet 13. juli 2018.

53°12′05″N 5°48′00″Ø  /  53.2014°N 5.8°Ø  / 53.2014; 5.8