For alternative betydninger, se
Frisland (flertydig)
.
(
Se ogsa artikler, som begynder med Frisland
)
Friesland
(
vestfrisisk
:
Fryslan
) er en
nederlandsk
provins
, beliggende i den nordlige del af
Nederlandene
.
Provinsen grænser op til
Flevoland
og
Overijssel
mod syd,
IJsselmeer
mod vest,
Vadehavet
mod nord, og
Groningen
og
Drenthe
mod øst. Friesland har et samlet areal pa 5.749 km
2
, hvoraf 2.407 km
2
udgøres af vand. Provinsen har godt 647.268 indbyggere (2018).
[1]
[2]
Frieslands provinshovedstad og største by hedder
Leeuwarden
(
vestfrisisk
:
Ljouwert
), hvor den lokale provinsadministration holder til.
Kongens kommissær
(
nederlandsk
:
Commisaris van de Koning
;
vestfrisisk
:
Kommissaris fan de Kening
) i Friesland er Arno Brok.
[3]
Kristendemokratisk Appel
(CDA) er med 9 sæder det største parti i provinsradet. Arbejderpartiet (PvdA) er det næststørste parti, mens
Folkepartiet for Frihed og Demokrati
(VVD) og
Socialistpartiet
(SP) med 5 sæder hver konkurrerer om at være radets tredje største parti.
Friesland er en del af den historiske region
Frisland
, der betegner det omrade i
Nordvesteuropa
, som bebos af folk, der taler
frisisk
. Frieslands to officielle sprog er
nederlandsk
og
vestfrisisk
. 467.000 har frisisk som modersmal (2001), og frisisk er det officielle forvaltningssprog i provinsen. Frisiske byer har to navne: Det oprindelige frisiske og en nederlandsk version.
I 1996 bekendtgjorde Frieslands' provinsrad, at provinsens officielle navn skulle være det
vestfrisiske
Fryslan
, og ikke det nederlandske
Friesland
.
[4]
I 2004 stadfæstede den nederlandske regering den beslutning.
[5]
Regeringen iværksatte herefter et trearigt navneskifteprogram.
Ved siden af provinsen Friesland findes der to andre traditionelle frisiske omrader, nemlig
Nordfrisland
syd for den dansk-tyske grænse og
Østfrisland
i
Nedersaksen
. Det nederlandske Friesland kaldes ogsa
Westerlauwers Friesland
, da aen
Lauwers
er grænsen mellem Frisland og
Groningen
. Betegnelsen "Vestfrisland" bør undgas, idet West-Friesland er navnet pa en egn i provinsen
Noord-Holland
, der var en del af Friesland indtil middelalderen.
Satellitbillede af Friesland.
De Friese Meren.
Vadehavet
.
Frieslands nordkyst.
Topografisk kort over Friesland, 2018.
Friesland ligger i den nordlige del af Nederlandene. Den grænser op til
Vadehavet
i nord,
IJsselmeer
i vest og provinsen
Overijssel
i syd. I øst grænser Friesland op til provinserne
Groningen
og
Drenthe
.
Friesland er Nederlandenes
største provins
. Den har et samlet areal pa 5.749 km
2
, hvoraf 2.407 km
2
udgøres af vand. Eksklusive vand er Friesland Nederlandenes tredje største provins.
Friesland udgøres primært af et fastland, men omfatter ogsa øgruppen
De Vestfrisiske Øer
, der bl.a. bestar af
Vlieland
(
vestfrisisk
:
Flylan
),
Terschelling
(
vestfrisisk
:
Skylge
),
Ameland
(
vestfrisisk
:
It Amelan
) og
Schiermonnikoog
(
vestfrisisk
:
Skiermuntseach
). Der er adgang til alle øerne via færgeoverfart. Provinsens højeste punkt pa 45 m.o.h. ligger pa
Vlieland
.
Friesland er hjemsted for fire nationalparker:
Schiermonnikoog
, De Alde Feanen,
Lauwersmeer
(
vestfrisisk
:
Lauwersmar
) og Drents-Friese Wold (
vestfrisisk
:
It Drintsk-Fryske Wald
).
Friesland er opdelt i tre
COROP-omrader
: Nordfriesland, Sydøstfriesland og Sydvestfriesland. COROP-enhederne bruges af staten i forbindelse med statistik og analyse.
[6]
Friesland bestar af
18 kommuner
.
Leeuwarden
er provinsens folkerigeste kommune, mens Sudwest-Fryslan arealmæssigt er den største kommune i hele Nederlandene.
Schiermonnikoog
har det laveste indbyggertal, mens
Harlingen
har det mindste areal.
[7]
Kommune
|
Indbyggere
|
Areal
|
COROP-omrade
|
Achtkarspelen
|
27.916
|
102,40 km
2
|
Nordfriesland
|
Ameland/It Amelan
|
3.638
|
58,83 km
2
|
Nordfriesland
|
Dantumadeel/Dantumadiel
|
18.896
|
85,41 km
2
|
Nordfriesland
|
De Friese Meren/De Fryske Marren
|
51.590
|
361,83 km
2
|
Sydvestfriesland
|
Dongeradeel/Dongeradiel
|
23.880
|
167,21 km
2
|
Nordfriesland
|
Ferwerderadeel/Ferwerderadiel
|
8.681
|
97,71 km
2
|
Nordfriesland
|
Harlingen/Harns
|
15.848
|
25,03 km
2
|
Nordfriesland
|
Heerenveen/It Hearrenfean
|
50.229
|
180,86 km
2
|
Sydøstfriesland
|
Kollumerland en Nieuwkruisland/Kollumerlan en Nijkruslan
|
12.853
|
109,75 km
2
|
Nordfriesland
|
Leeuwarden/Ljouwert
|
108.768
|
151,70 km
2
|
Nordfriesland
|
Ooststellingwerf/Eaststellingwerf
|
25.473
|
224,16 km
2
|
Sydøstfriesland
|
Opsterland/Opsterlan
|
29.727
|
224,63 km
2
|
Sydøstfriesland
|
Schiermonnikoog/Skiermuntseach
|
946
|
43,99 km
2
|
Nordfriesland
|
Smallingerland/Smellingerlan
|
55.848
|
118,24 km
2
|
Sydøstfriesland
|
Sudwest-Fryslan
|
84.028
|
459,64 km
2
|
Sydvestfriesland
|
Terschelling/Skylge
|
4.837
|
86,16 km
2
|
Nordfriesland
|
Tietjerksteradeel/Tytsjerksteradiel
|
31.888
|
149,44 km
2
|
Nordfriesland
|
Vlieland/Flylan
|
1.112
|
36,13 km
2
|
Nordfriesland
|
Waadhoeke
|
46.137
|
305 km
2
|
Nordfriesland
|
Weststellingwerf
|
25.701
|
221,19 km
2
|
Sydøstfriesland
|
Friesland har et
indbyggertal
pa 647.268 (2018) og en
befolkningstæthed
pa 193 pr. km
2
.
[1]
[2]
Det er Nederlandenes
femte mindste provins
malt pa antal indbyggere. Friesland har desuden Nederlandenes anden laveste befolkningstæthed. Kun
Zeeland
,
Flevoland
,
Drenthe
og
Groningen
har færre indbyggere.
Leeuwarden
er provinsens folkerigeste kommune.
[7]
Befolkingsudviklingen i provinsen
[8]
|
|
|
Arene 1880-1900 var præget af en aftagende befolkningstilvækst. En stor fødevarer- og landbrugskrise medførte saledes, at omkring 20.000 frisere emigrerede til
USA
.
Ifølge befolkningsprognoser vil Friesland i 2025 have omtrent 657.000 indbyggere. Derefter forventes en nedgang i befolkningstallet.
Provinsradsbygningen i
Leeuwarden
.
Provinsradet i Friesland (
nederlandsk
:
Provinciale Staten
;
vestfrisisk
:
Provinsjale Steaten
) bestar af 43 medlemmer med
kongens kommissær
i spidsen. Den nuværende kommissær er Arno Brok fra
Folkepartiet for Frihed og Demokrati
(VVD). Han afløste Joan Leemhuis-Stout (2016-2017) fra samme parti 1. marts 2017.
[3]
Frieslands provinsrad vælges af Frieslands indbyggere, mens kommissæren udpeges af
kongen
og den nederlandske regering.
CDA
er med 9 sæder det største parti i provinsradet. Den daglige ledelse varetages af en lille styrelse (
nederlandsk
:
Gedeputeerde
Staten
;
vestfrisisk
:
Deputearre Steaten
), hvis medlemmer (
nederlandsk
:
gedeputeerden
;
vestfrisisk
:
deputearren
) kan sammenlignes med ministrene i en regering. Styrelsen ledes af kommissæren.
De regionale dagblade
Friesch Dagblad
og
Leeuwarder Courant
bliver udgivet pa nederlandsk. De holder begge til i
Leeuwarden
. Omrop Fryslan er en vestfrisisksproget radio- og tv-kanal, der ligeledes har hovedsæde i Leeuwarden.
- ^
a
b
Centraal Bureau voor de Statistiek.
"Bevolkingsontwikkeling; regio per maand."
Arkiveret
11. juli 2018 hos
Wayback Machine
Hentet 13. juli 2018.
- ^
a
b
Centraal Bureau voor de Statistiek.
"Regionale kerncijfers Nederland."
Arkiveret
16. juli 2018 hos
Wayback Machine
Hentet 13. juli 2018.
- ^
a
b
Rijksoverheid.
"Benoeming commissaris van de Koning Fryslan."
Arkiveret
16. juli 2018 hos
Wayback Machine
(Nieuwsbericht Rijksoverheid, 2016). Hentet 16. juli 2018.
- ^
Provinsen Frisland. "Beslut fan Provinsjale Staeten van Friesland." 29. marts 1996.
- ^
"Ook voor rijk heet Friesland Fryslan."
Arkiveret
11. november 2020 hos
Wayback Machine
Leeuwarder Courant
, 2004.
- ^
Centraal Bureau voor de Statistiek.
"Indeling van Nederland in 40 COROP-gebieden."
Arkiveret
13. juli 2018 hos
Wayback Machine
Hentet 13. juli 2018.
- ^
a
b
Centraal Bureau voor de Statistiek.
"Bevolkingsontwikkeling; regio per maand."
Arkiveret
11. juli 2018 hos
Wayback Machine
Hentet 30. april 2017.
- ^
Centraal Bureau voor de Statistiek. "Bevolking op 1 januari en gemiddeld; geslacht, leeftijd en regio." Hentet 13. juli 2018.
|
---|
Kort: Provinser i Nederlandene
| | |
|
|
---|
| Kort: Provinser i Nederlandene
|
|
53°12′05″N
5°48′00″Ø
/
53.2014°N 5.8°Ø
/
53.2014; 5.8