Freden i Roskilde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Resultat af Freden i Roskilde pa kort med Danmark-Norge og Sverige i 1658.
I gult; afstaelse af de skanske landsdele og Bohuslen.
I rødt; Halland afstaet for 30 ar i 1645 men nu permanent.
I lilla; Trondhjems len og Bornholm, som blev afstaet til Sverige i 1658, men tilbageleveret til Danmark i 1660 ved Freden i København efter Anden Karl Gustav-krig .

Freden i Roskilde blev forhandlet i Høje Taastrup præstegard og underskrevet 26. februar 1658 i Roskilde domkirke. Fra dansk side var indgaelsen af fredsaftalen et forsøg pa at forhindre et totalt nederlag til Sverige i Første Karl Gustav-krig , og dermed det danske riges udslettelse. Fra svensk side var ambitionen at tage gevinsterne fra lynkrigen hjem uden at risikere et feltslag mod de relativt stærke danske styrker i København. Den danske delegation blev ledet af rigshofmester Joakim Gersdorff og rigsrad Christen Skeel , mens svenskerne var repræsenteret af rigsrad Sten Nilsson Bielke og den danske overløber Corfitz Ulfeldt . Som mæglere fungerede englænderen Philip Meadowe og franskmanden Hugues de Terlon . Den svenske konge havde derimod afvist at lade en repræsentant for Danmarks allierede Nederlandene deltage.

I august samme ar genoptog Sverige dog krigshandlingerne i Anden Karl Gustav-krig , da den svenske konge ikke var tilfreds med resultatet af freden. Fredsslutningen den 27. maj 1660 efter denne krig stadfæstede med enkelte ændringer Roskilde-freden. Ændringer var bl.a. at Bornholm (med Ertholmene) tilbageførtes til den danske krone og Trondhjems len til den norske krone.

Svenske krav [ rediger | rediger kildetekst ]

De første svenske krav om landafstaelser var ekstremt harde:

Østdanmark
Øer i Kattegat
Øer ved Sjælland
I Norge
I Nordatlanten
I øvrigt

Omrader markeret med * blev ved den endelige aftale ikke afstaet til Sverige.

Allerede pa andendagen afstod svenskerne fra mange af deres krav. Bl.a. det om afstaelse af Sydnorge i 30 ar, men alligevel brød forhandlingerne sammen den 13. februar. De genoptoges tre dage senere, og den 18. februar underskrev parterne en foreløbig aftale i Høje Tastrup præstegard.

Slutforhandlingerne flyttedes til Roskilde , og den 26. februar undertegnedes fredstraktaten i Roskilde domkirke .

Fredsresultat og svenske garantier [ rediger | rediger kildetekst ]

Sveriges territoriale udvikling 1524-1660. Omrader markeret med grønt blev afstaet fra Danmark til Sverige med Freden i Roskilde, heraf Bornholm og Trondhjems len , som blev leveret tilbage til Danmark i 1660.

Den danske konge, Frederik 3. , afstod de østdanske landsdele: Skane , Halland (i 1645 tildelt Sverige i en periode pa 30 ar ved Freden i Brømsebro , men nu permanent afgivet til Sverige), Blekinge , Hven og Bornholm , samt Bohuslen og Trondhjems len (stort set identisk med Trøndelagen). Endvidere skulle Danmark spærre bælterne for svenskfjendtlige flader, bespise svenske tropper i landet og tilbagelevere Corfitz Ulfeldts konfiskerede værdier. Svenskerne garanterede til gengæld i aftalens § 9 indbyggerne i de afstaede østdanske og norske landsdele, at de matte beholde deres gamle rettigheder og love, privilegier og friheder uantastede (dvs. f.eks. beholde Skanske lov og dansk kirkesprog). Ikke desto mindre blev der i løbet af de følgende ar iværksat en forsvenskning af de erobrede landsdele [1] uden at den danske regering protesterede.

Kendt citat [ rediger | rediger kildetekst ]

De harde fredsbetingelser fik den danske rigshofmester Joachim Gersdorff til at udtale ordene: "Gid jeg ikke kunne skrive", da han skulle underskrive traktaten.

Anden Karl Gustav-krig 1658 og Freden i København [ rediger | rediger kildetekst ]

Den svenske konge, Karl 10. Gustav , var dog ikke tilfreds med fredsaftalen , og allerede 5. august 1658 genoptog han krigshandlingerne ( Anden Karl Gustav-krig ). Fredsslutningen 27. maj 1660 stadfæstede med enkelte ændringer Roskilde-freden, men tilbageførte Bornholm (med Ertholmene) til den danske og Trondhjems len til den norske krone. Trondhjems Len havde Frankrig , England og Nederlandene aftalt, at Danmark skulle have tilbage i 1659, da de tre stormagter vedtog de sakaldte Haager-artikler . Mens Bornholm skulle erstattes med 18 skanske herregarde , som den danske krone købte af ejerne. Danmark kunne beholde Pinneberg.

Kilder [ rediger | rediger kildetekst ]

  • Carl Gustaf Weibull: Freden i Roskilde. , Lund 1908 ( Særtryk af Historisk Tidskrift for Skaneland, bd. 3).
  • Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657-1660, Trondhjem 1897

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:

Kilder [ rediger | rediger kildetekst ]

  1. ^ "Roskildefreden 1658" . Arkiveret fra originalen 3. marts 2016 . Hentet 16. januar 2004 .