De finske Jagertropper var frivillige fra Finland , som fik en militær uddannelse i Tyskland , som Jagere ? dvs. let eliteinfanteri ? under 1. verdenskrig . Med støtte fra Tyskland skulle de muliggøre en selvstændig finsk stat ? hvilket var en af de mange mader hvorpa Tyskland prøvede at svække Rusland og forarsage at Rusland mistede sine vestlige provinser lydlande.

Historie [ rediger | rediger kildetekst ]

Rekrutteringen af frivillige fra Storfyrstendømmet Finland foregik i hemmelighed, og foregik fortrinsvis i tysk-pavirkede kredse, sasom blandt universitetsstuderende og i den øvre middelklasse. Rekrutteringen var imidlertid pa ingen made eksklusiv.

Rekrutterne blev ført over Finlands vestlige grænse via Sverige til Tyskland, hvor de frivillige blev optaget i kongeriget Preussens 27. jægerbataljon. Bataljonen kæmpede med den tyske hær fra 1916 pa den nordlige del af Østfronten .

Efter udbruddet af den finske borgerkrig blev Jagerne indsat pa den hvide ? ikke-socialistiske ? side i krigen og dannede kernen i den nye finske hær. I Finland blev disse 2.000 frivillige simpelthen kaldt Jagerne (finsk.: "Jaakarit").

Deres bidrag til de hvides sejr var afgørende, ikke mindst ved at de styrkede moralen. Da de var uddannet som elitetropper, kunne de ogsa fungere som officerer for de utrænede tropper i borgerkrigen.

Straks efter borgerkrigen fik de ret til at bruge ordet Jager i deres militære grader. Mange af Jagerne fortsatte deres militære karrierer. I 1920'erne var der en lang fejde mellem officerer med Jager baggrund og officerer som havde gjort tjeneste i den kejserlige russiske hær. Den endte til gunst for Jagerne: De fleste chefer for armekorps , divisioner og regimenter i Vinterkrigen var Jagere. Jagermarchen, som var komponeret af Jean Sibelius til en tekst af Jageren Heikki Nurmio, var æresmarch i mange af hærens enheder.

Konflikt med Mannerheim [ rediger | rediger kildetekst ]

Jagerkonflikten havde sit udspring i de tysk-pavirkede Jagere og politikere, som ansa Tyskland for deres allierede i kampen mod den gruppe, som var orienteret i retning af samarbejde med Sverige, og som var centreret omkring den tidligere russiske general og finske øverstkommanderende baron Gustaf Mannerheim . Baron Mannerheim og de svenske officerer i den finske hær forlod Finland som en direkte følge af denne konflikt. Det finske senat valgte en Frederik Karl af Hessen til konge af Finland, og ville have gjort Finland til et monarki . Da 1. verdenskrig sluttede og kejseren flygtede blev det finske monarki erstattet af en finsk republik og baron Mannerheim vendte tilbage.

I dag [ rediger | rediger kildetekst ]

I vore dage har infanteri i den finske hær enten betegnelsen infanteri eller Jagertropper, dvs. mekaniseret infanteri eller motoriseret infanteri, som bruger pansrede mandskabsvogne eller køretøjer sasom Sisu Nasu . Mekaniseret infanteri, som bruger infanterikampkøretøjer kaldet panssarijaakari eller panserjægere. Der findes adskillige andre varianter, herunder Finlands flades kystjægere, gardejægere i specialstyrkerne (Para) Jager, og special Jager samt grænsekorpsets grænsejagere.

Jaakari "Jager" er ogsa den laveste rang i infanteriet i den finske hær og Nylandsbrigaden (marinesoldaterne) i Finlands flade. Ligeledes kan en chauffør, en sygehjælper, militærpoliti eller mortermand havde rangen Jager.