Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Farøbroerne
, der forbinder
Sjælland
med
Falster
, bestar af to broer, en nordlig lavbro og en sydlig højbro. Farøbroerne er et led i
sydmotorvejen
, som udgør en del af
E47
og
E55
. De blev indviet 4. juni 1985. Vejdirektoratet var bygherre. For projekt og tilsyn stod Cowiconsult,
Christiani & Nielsen
og som broarkitekt E. Villefrance. Hovedentreprenører var
Monberg & Thorsen
. Farøkonsortiet bestod af
Højgaard & Schultz
,
Kampsax
, Campenon Bernard Cetra, samt Polensky & Zollner.
[1]
- Længde: 1.596 og 1.726 meter.
- Bredde: 21,4 og 22,4 meter.
- Gennemsejlingshøjde: 20 og 26 meter.
- Gennemsejlingsbredde: 40 og 290 meter.
- Byggeperiode:
1980
-
1985
.
- Indvielsesdato:
4. juni
1985.
- Bilspor: Fire.
- Togspor: ingen.
- Cykelstier: ingen.
- Fortove: ingen
[2]
Lavbroen gar fra Sjælland til
Farø
, hvorfra man kan fortsætte til
Bogø
og
Møn
via dæmninger, anlagt i henholdsvis 1979 og 1943.
-
Farøbroerne set fra vest med dæmningen til Bogø øverst i billedet. Sjælland tv., Falster th.
-
Øverst den nyanlagte dæmning Bogø-Farø, 1979, med arbejdshavn pa Farø. Foto af Lene Holm. Scan efter bogen Farøbroerne, 1985.
-
Arbejdshavn pa Farø ved opførelsen af Farøbroerne. Foto af Lene Holm fra 1979. Scan efter bogen Farøbroerne, 1985.
Den høje (syd) bro krydser
Storstrømmen
mellem Farø og Falster. Det er en
skrastagsbro
. Broen er 1.726 meter lang, længste spændvidde er 290 m, den maksimale højde mellem vandet og brofaget er 26 m, og det er ophængt i 95,14 m høje tarne, som blev færdiggjort i 1984. Det var en af de første skrastagsbroer i Skandinavien (den første var
Stromsundsbroen
).
De to tarne, som bærer spændet, er 'diamant' formede konstruktioner, rejsende sig fra et enkelt punkt ved vandoverfladen op pa hver side af brofaget, for sa igen at forene sig i et punkt over midten af broen. Der er kun en række af ophængskabler, og den gar langs midten af kørebanen.
Broerne blev indviet i
1985
som aflastning for
Storstrømsbroen
fra 1937, der længe havde haft svært ved at klare det stigende trafikpres. Farøbroerne var med deres godt 3.300 meter (Storstrømsbroen havde den gamle rekord med 3.199 meter) Danmarks længste broforbindelse indtil indvielsen af
Storebæltsforbindelsen
i 1998 (længde mere end 13 km).
Motorvejen
over Farøbroerne er en del af de europæiske
Europaveje
og har numrene
E47
og
E55
.
I et regionalt udviklingsperspektiv har det været af stor betydning for
Bogø
og
Møn
, at Farølinjen blev den foretrukne frem for de alternativer, der især var pa tale, Orenæslinjen og Masnedølinjen.
- Farøbroerne
/ redaktion S.K. Andersen (f. 1920) og Ib Møller (f. 1929). ? Udgivet af Møn Kommune, Nørre Alslev Kommune, Vordingborg Kommune, Storstrøms Amtskommune og Vejdirektoratet, 1985, 140 s. Illustreret, delvis i farve.
ISBN
87-7491-160-0
.
- Knudsen, Anders.
Farøbroerne fra top til ta
. Nykøbing F., 1985.
ISBN
8798151428
.
|
---|
Byer og landsbyer
| |
---|
Lokaliteter
| |
---|
Kirker
| |
---|
Vartegn
| |
---|
Attraktioner og seværdigheder
| |
---|
Geografi
| |
---|
Transport
| |
---|
Historie
| |
---|
Andet
| |
---|
54°56′49″N
11°58′50″Ø
/
54.94694°N 11.98056°Ø
/
54.94694; 11.98056