- "Før" er ogsa et dansk ord. For det ord, se
før pa Wikiordbogen
.
Kort over Før (med nordfrisiske, tyske og danske
stednavne
).
Satellitbillede
.
Vindmølle
i
Oldsum
.
Før
(
tysk
:
Fohr
;
nordfrisisk
:
Feer
) er en af de
nordfrisiske
øer i
Sydslesvig
. Naboøer er
Sild
i nord,
Amrum
i vest og
halligen
Langenæs
i syd. Før har ca. 8.600 indbyggere fordelt i 16 landsbyer, heraf cirka 4.200 i hovedbyen Vyk. Øen bliver ogsa kaldt "den grønne ø".
Før er cirka 12 km lang og 6,8 km bred. Øen er med et areal pa mere end 80 km² den næststørste nordfrisiske vadehavsø. Det med 13,2 meter højeste punkt pa øen ligger lidt syd for landsbyen Øvenum.
En del af øen mod syd bestar af sandblandet
gestjord
, der gar over til lidt hede. Den nordlige del af øen er
marskjord
, som først blev inddiget i midten af 1900-tallet (→
Før Marskkog
). Der er kun fa skov pa øen. Ustrakte klitlandskaber eller større skoveomrader som pa naboøen Amrum findes her ikke. Landsbyerne er typisk beliggende pa det sydlige gestland, mest pa den nordlige rand af dette ud imod marsken
[1]
. Mellem Yttersum og Vyk findes en 15 km sammenhængende sandstrand. Vaderne omkring øen hedder Lindsand (nordvest for øen), Førs Skulder (nord for øen) og
Nordmandsgrund
med Goting Rev (syd for øen). Syd for Nordmandsgrund strækker sig farvandet
Nørrea
.
Der er færgeforbindelse mellem Vyk og
Dagebøl
, der betjenes af
Wyker Dampfschiffs-Reederei
. Vest for Vyk findes en lille
flyveplads
.
De 12 kommuner pa øen er:
Historisk kort over Før og Amrum.
Øen bestar af to næsten lige store
herreder
,
Vesterlandet
og
Østerlandet
. Vesterlandet var indtil
1864
en
kongerigsk enklave
og hørte under
Ribe Stift
. Østerlandet hørte til
Hertugdømmet Slesvig
. Forskellen viser sig endnu i dag, hvor indbyggerne i Vesterlandet taler fortsat frisisk, mens de i Østerlandet næsten fuldt ud gik over til (plat)tysk. Under den dansk-tyske krig i 1864 blev øen
besat af østrigske tropper
. Ved
folkeafstemningen 1920
var der endnu dansk sympati pa Vesterlandet, tre sma kommuner udgjorde endda de eneste omrader i zone II (syd for den nuværende grænse) med dansk flertal.
I 1700-tallet engagerede mændene pa Før sig med stor succes i hvalfangst og søfart. De drog til søs pa enten danske, tyske eller hollandske skibe. Mange af dem blev styrmænd eller kommandører. Mange frisergarde og kommandørgarde i øens landsbyer vidner om denne tid. I 1800-tallet udvandrede mange føringer til
Amerika
.
I
1819
blev det første kurbad bygget i Vyk. Byen hører i dag til de ti vigtigste centre for den slesvig-holstenske
turisme
. I 1840'erne havde den danske kong
Christian 8.
sin sommerresidens i Vyk pa Før. Ogsa
H.C. Andersen
tilbragte sensommeren
1844
pa øen. Hans
roman
De to baronesser
, udgivet 4 ar senere, fik afgørende inspiration fra hans ophold, hvor han boede midt i Vyk i Große Straße 11, hvor
avisen
Der Inselbote
nu holder til. To mindetavler ved huset minder om H.C. Andersens besøg. Han sagde om vandet i Wyk, at det var det mest enestaende vand, han nogensinde havde badet i.
[2]
I
1825
var vandstanden under
stormfloden
5,33 meter over normalen, og pa Før druknede 74 mennesker. Der var brud pa diget ved
Højer
, med omfattende skader ned til Rudbøl.
[3]
Efter stormfloden rejste
Frederik 6.
ud til de hærgede øer for at opmuntre befolkningen. Pa Før star der ogsa en mindesten om hans besøg med indskrift pa dansk:
- Stenen bevarer hans navn,
- hjerterne hans minde.
[4]
Ved landsbyen
Borgsum
findes
Lembeksborg
. Denne ringvold fra
vikingetiden
har en diameter pa næsten 100 m.
Megalitgraven
Sunberig
vest for
Yttersum
vidner om, at der har boet mennesker pa Før allerede i
stenalderen
.
Cirka 2.000 føringer taler
nordfrisisk
, især pa
Vesterland-Før
, hvorimod
plattysk
er fremherskende i
Østerlandet
. Den nordfrisiske
dialekt
pa øen kaldes "
fering
", og har sma dialektforskelle mellem Øster- og Vesterlandet. Førs hjemstavnsforening
Fering Ferian
støtter opretholdelsen af øens frisiske dialekt. Øens nationalsang er
Leew Eilun Feer
(frisisk for
Kære ø Før
). Og ogsa øens
gymnasium
bærer et frisisk navn (
Eilun Feer Skuul
). I hovedbyen Vyk findes derudover danske foreninger og en
dansk skole
(
Vyk Danske Skole
).
Friserdragt fra Før.
Pa øen findes der to museer. Det kulturhistoriske
Frisermuseum
findes i hovedbyen Vyk. Det nye kunstmuseum,
Museum Kunst der Westkuste
, er beliggende i Alkersum i øens midtland.
Der er tre
middelalderlige
kirker
pa øen. Førs største kirke er
Skt. Johanni Kirken
i Niblum. Kirken har før været den største landsbykirke i Danmark
[5]
. Pa øens
kirkegarde
afspejler de søfarendes gravstene bade den materielle velstand, som søfarten indbragte kaptajnerne, men ogsa den risiko, der var forbundet med erhvervet, fx skibbrud. Mange af stenene er
talende gravsten
.
Faste
traditioner
pa øen er blandt andet
boßeln
(kuglespil) om vinteren,
biikebrænding
i februar,
ringridning
om sommeren og
rummelpot
nytarsaften
, som pa øen kaldes
utj to kenknen
. Ved juletider opstiller mange øboer et
kenkenbuum
, som er den nordfrisiske variant af
juletræet
. Et velkendt føringer-
sagn
handler om
underjordiske
(pa førfrisisk
Oterbaankin
).
Hualewjonken
(pa dansk
i halvmørket
) er en traditionel sammenkomst af en gruppe konfirmerede og ugifte unge mænd under 30 ar i vinterhalvaret. Traditionen har rødder i hvalfangstperioden, hvor øens ugifte mænd i vintermanederne kom sammen for at udveksle erfaringer og oplevelser fra de store hvalfangstekspeditioner.
Beboerne pa øen, især kvinderne, bruger stadig
folkedragt
ved festlige lejligheder, en mørk dragt med store hvide forklæder og et kostbart
sølvbrystsmykke
. Det er en tradition, at unge frisiske kvinder pa øen far deres egen dragt med tilhørende smykker, nar de skal
konfirmeres
, og mange bliver gift i den. I sin nuværende form er den en festdragt, men dragten blev brugt bade som hverdags- og festdagsdragt. Pa Frisermuseet er der udstillet flere førdragter.
- ^
Jens Jessen:
Mellem Østersø og Vesterhav - skildringer af land og folk i Sønderjylland og de nordiske kongeriger
, 1887, s. 92
- ^
"Arkiveret kopi"
.
Arkiveret
fra originalen 25. april 2019
. Hentet 6. februar 2019
.
- ^
"Arkiveret kopi"
.
Arkiveret
fra originalen 23. oktober 2020
. Hentet 6. februar 2019
.
- ^
"Arkiveret kopi"
.
Arkiveret
fra originalen 19. september 2020
. Hentet 6. februar 2019
.
- ^
Jens Jessen:
Mellem Østersø og Vesterhav - skildringer af land og folk i Sønderjylland og de nordiske kongeriger
, 1887, s. 93
54°43′N
8°30′Ø
/
54.72°N 8.5°Ø
/
54.72; 8.5