Peter Edvard Holm
(født
26. januar
1833
i
København
, død
18. maj
1915
sammesteds) var en
dansk
historiker
.
Edvard Holm blev født i
København
som søn af
konferensrad
Christian Frederik Holm
(
1796
-
1879
). Allerede i drengearene følte han sig draget til historisk læsning, men lysten steg især, da han igennem forfatterlæsning i afgangsklassen fik et fyldigt indtryk af
oldtidens
liv. Efter
1850
at have taget
examen artium
(med
udmærkelse
) var Holm derfor ikke i tvivl om at ville vælge
filologien
som det fag, der bedst lagde grunden for et historisk studium. I øvrigt begyndte han allerede i rusaret at undervise. Hjemmet med dets store interesse og sans for
kunst
og
musik
gav ham rig lejlighed til en almindeligere udvikling.
I
1855
tog han filologisk eksamen fra
Københavns Universitet
og drog derpa med offentlig understøttelse fra juli
1856
til april
1857
til
Italien
. Hjemvejen lagdes over
Paris
.
Oldtidens liv havde især fængslet Holm, og pa dette omrade skulle ogsa hans studier først sætte frugt i videnskabelige arbejder. Han erhvervede
1860
den filosofiske
doktorgrad
ved
disputatsen
De græske Undersaatters politiske Stilling under de romerske Kejsere indtil Caracalla
. Snart efter satte Holm sig den vanskelige opgave i et stort værk at skildre efter
kilderne
Gejstlighedens Optræden lige over for Staten fra Slutningen af Constantin den stores Regering indtil det vestromerske Riges Fald
(
1864
). I en del mindre
afhandlinger
, optaget bl.a. i
Tidsskrift for Filologi
, hvor han var medredaktør, belyste han forskellige spørgsmal af oldtidens historie. Det skulle imidlertid ikke blive disse tidsrum, men perioden langt tættere pa Holms samtid han især kom til at vie sine kræfter. Efter
professor
Hans Mathias Velschows
død overdroges det nemlig i
1865
Holm som
docent
at holde forelæsninger over den nyeste tids historie for de
statsvidenskabelige
studerende, og denne pligt beholdt han, ogsa efter at han
13. december
1867
blev udnævnt til
professor ordinarius
i historie. Ved sine livlige og grundige forelæsninger samlede han et
auditorium
fra en langt videre kreds end de studerendes verden.
Holm matte nu føle sig kaldet til at dyrke Danmarks nyere politiske historie, og dette studium satte frugt i en række betydningsfulde arbejder. Stundom forfulgte han den danske politik under bestemte kriser ("Danmarks Deltagelse i Forhandlingerne om en væbnet Nevtralitet 1778-80" (
1866
) og "Danmarks Politik under den svensk-russiske Krig 1788-90" (
1868
)), stundom betragtede han enkelte
ministre
("Styrelsen af Danmark-Norges Udenrigspolitik under
Struensee
" (
1871
)) eller
diplomater
("Caspar v. Saldern og den dansk-norske Regering" (
1872
)). Et større værk fra hans hand udkom
1875
:
Danmark-Norges udenrigske Historie under den franske Revolution og Napoleons Krige fra 1791 til 1807
(to bind). Saledes var det sa længe forsømte studium af
enevælden
blevet optaget pa ny, dommen over de absolutistiske kongers ydre styrelse fik sikkert fodfæste at sta pa, og den store
europæiske
baggrund tradte tydeligere frem.
I det hele bevarede Holm under al sin virken synet for
verdenshistorien
i dens helhed. Et vidnesbyrd herom var ogsa den af ham i forening med
Philip Weilbach
besørgede danske udgave af
Cesare Cantus
verdenshistorie, af hvilken Holm omskrev store partier og særlig forfattede
Nordens
nyere historie (
1871
-
1879
).
Imidlertid var Holm bøjet ind pa nye sider af Danmarks historie. Et interessant skrift, "Holbergs
statsretlige og politiske Standpunkt" fra
1879
, var begyndelsen og fulgtes af en række arbejder med lignende indhold, alle
universitetsprogrammer
ligesom hint:
Om det Syn paa Kongemagt, Folk og borgerlig Frihed, der udviklede sig i den dansk-norske Stat i Midten af det 18. Aarhundrede (1746-70)
(
1883
),
Nogle Hovedtræk af
Trykkefrihedstidens
Historie 1770-73
(
1885
),
Den offentlige Mening og Statsmagten i den dansk-norske Stat 1784-99
(
1888
), og endvidere det smukke
festskrift
Kampen om
Landboreformerne
i Danmark 1773-91
fra
1888
. Her viste forfatteren, at fremstillingens kunst ikke behøver at svække det simple og naturlige sprog, som Holm ellers satte som det øverste.
Længe havde det været Holms tanke at give en sammenhængende skildring af tiden fra
Den Store Nordiske Krigs
ophør til
1814
, altsa et værk af lignende monumental natur som
C.F. Allens
store værk og som de mange
svenske
værker. Forinden matte han dog erhverve den fulde indsigt i hele det absolutistiske regeringssystem, saledes som dette havde virket i de foregaende menneskealdre siden
1660
. Disse udenværker fuldførtes i det store arbejde
Danmark-Norges indre Historie under Enevælden 1660-1720
(to bind,
1885
-
1886
). Herefter udkom i
1891
første bind af
Danmark-Norges Historie fra den store nordiske Krigs Slutning til Rigernes Adskillelse
, der omfatter tiden indtil
1730
. Siden kom der frem til
1912
i alt ni bind af dette værk. Undervejs i arbejdet med det store værk bidrog han til
Danmarks Riges Historie
med bind 5 (udgivet
1896
-
1903
) om perioden
1699
-1814.
Saledes knyttedes efterhanden under Holms forfattervirksomhed arbejde til arbejde og opgaverne førte hinanden med sig, indtil det hele tidsrum blev inddraget under belysning af ham eller kom til at sta klart for hans syn. Han kendte som ingen anden, hvad de danske
arkiver
indeholdt herom. Ved sin omfattende
hukommelse
og store arbejdslethed kunne han gennem en hel bogrække belyse enevældetiden og i en mængde forhold fremsætte nye opfattelser. Eksempelvis kan nævnes hans
studier over "Frederik IV's Landmilits og dens Indflydelse paa Bondestandens Kaar" fra
1884
. Især blev rigets historie som helhed klarere betonet; ingen dansk historiker havde tidligere som Holm hævdet
Norges
jævnbyrdige stilling og taget dettes indre vilkar med i betragtning; ligesa tog han fuldt hensyn til de danske besiddelser hinsides
Ejderen
og
Elben
. Overalt i værkerne mærkes bestræbelsen for at se tingene fra sa mange sider som muligt og derved at dømme humant.
Ligesom interessen for begivenheder og
krige
i Holms bøger tradte tilbage for skildringen af tilstande, saledes beror fremstillingernes ejendommelighed mindre pa den dramatiske bevægelighed end den rolige og ædle hvilen, de klare linjer og den overskuelige plan.
For Holms arbejder, især for sa vidt de angik styrelsesmaden, de økonomiske tilstande og retstilstandene i det
18. arhundrede
, tilkendtes der ham
1891
den
A.S. Ørstedske
Prismedaille.
Den omfattende forfattervirksomhed hindrede ikke Holm i at udfolde en betydelig praktisk virksomhed. Som erfaren skolemand, idet han i en snes ar havde undervist i skoler, indtradte han
1875
i undervisningsinspektionen for de lærde skoler og højere realskoler og virkede her med stor iver og indflydelse indtil
1888
.
Ved Københavns Universitet lagdes der stærkt beslag pa hans arbejdsdygtighed: 1876 valgtes han til medlem af
Konsistorium
,
1883
og
1891
til universitetets
rektor
og mange akademiske hverv blev i tidens løb lagt i hans hand.
1865
blev han medlem af
Den danske historiske Forenings
bestyrelse
og var foreningens sekretær og redaktør for
Historisk Tidsskrift
1865
-
1878
og
1882
-
1897
foreningens formand.
24. april
1871
optoges han til medlem af
Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie
, til hvis formand han valgtes
10. oktober
1892
? et hverv, han beholdt til sin død.
1867
optoges han i
Videnskabernes Selskab
.
1876
valgtes han til medlem af direktionen for
Carlsbergfondet
(
1889
blev han formand),
1878
til medlem af bestyrelsen for
Det Nationalhistoriske Museum pa Frederiksborg Slot
.
1887
blev han en af direktørerne for
Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse
og var tillige formand for for den danske afdeling af den
Letterstedtske Forening
. Han var ogsa medlem af Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien i
Stockholm
, Videnskabernes Selskab i
Uppsala
, Videnskabsselskabet i
Christiania
og korresponderende medlem af Videnskabernes Akademi i
Berlin
.
Saledes havde Holm en omfattende gerning inden for det akademiske og videnskabelige livs praktiske forhold ? i det politiske liv deltog han ikke ? og ligesom han under sin forfattervirksomhed kun sjældent var inddraget i polemik, var hans mæglende natur og hensynsfuldhed ofte af betydning under vanskelige forhold.
Edvard Holm var ogsa en ivrig
bogsamler
. Ud over bøger indenfor sit eget felt havde han ogsa en større samling af bøger om musik og naturvidenskaben. Ved sin død efterlod han sig cirka 10.000 bind
[1]
.
Holm udnævntes
1892
til
Kommandør af 2. Grad af Dannebrog
, var
Dannebrogsmand
og fik senere Storkorset. Han ægtede
1859
Frederikke Catharina Waage, datter af
etatsrad
,
dr.theol.
Georg Holger Waage
.
Edvard Holms
Danmark-Norges historie
og skrifterne om 1700-tallets litteratur med hovedvægt pa den politiske debat er stadig hovedværkerne om disse emner pa dansk. Værkerne om 1700-tallets politiske litteratur er endda genoptrykt af
Kildeskriftselskabet
Arkiveret
20. juni 2011 hos
Wayback Machine
.
- Holm, Edvard
i
Dansk Biografisk Leksikon
(1. udgave, bind 7, 1893), forfattet af
Johannes Steenstrup
- Holm, Edvard
i
Kraks Bla Bog
, udgivet af
Ove Krak
(1910)
- Hans Kargaard Thomsen
,
En karakteristik af Edvard Holm
i:
Festskrift til Povl Bagge
, Den danske historiske forening, 1972.
ISBN
87-87462-00-1
.
- Nogle af Edvard Holms skrifter, deriblandt
Danmark-Norges historie
findes digitalt tilgængelige pa
Internet Archive
- ^
Der henvises til
Fortegnelse over afd. Professor, Dr. phil. Edv. Holm's efterladte Bogsamling
, Mohr & Co. Bogtrykkeri, København, 1916.
|
---|
Direktionsformænd
| |
---|
Øvrige
direktionsmedlemmer
| |
---|