Denne artikel omhandler Drejøgade i København. For andre gader af samme navn, se Drejøgade (flertydig)

Drejøgade er en gade pa Østerbro i København . Gaden er ca. 550 meter lang og løber mellem Landskronagade og Jagtvej . Den er en del af ø-gade kvarteret og fik sit navn i 1907 . ^[1] Drejø er en lille ø, der ligger i Det Sydfynske Øhav .

Gadens historie [ rediger | rediger kildetekst ]

I dag er gaden præget af beboelse. Der er ogsa et længere stykke med gra, lave bygninger, der bl.a. rummer supermarkedet KIWI. Den store gavl er blevet udsmykket med en stor blomst i 1992 af kunstneren Lars Ravn . ^[2]

Fælledgarden var et plejehjem ud mod Jagtvej, der fra 2006 og frem blev udsat for kritik i medierne pa grund af gentagne sager om omsorgssvigt. I dag er bygningen under renovering og selve plejeenheden flyttet til Valby . Pa grunden la der fra 1877 - 1896 Thora Esches Magdalenehjem (med adressen Jagtvej 203), ^[3] dernæst farveri C. Schleisner og fra 1979 altsa Fælledgarden. Fælledgarden fik i 1980 en præmie af Københavns kommune for smukt byggeri. ^[4]

I begyndelsen af 1900-tallet var der et mejeri i gaden. Det la i nr. 2, ejet af en B. Hansen.

I 1950'erne la der hele to farverier (Schleisner og Goldscmidt & Nordholm) i nr. 3. I nr. 15 og 10 boede der massøser. Louis Hansen var købmanden i nr. 26. Dansk Karosseri-Fabrik A/S holdt til i 12 og 14. Badeopsynsmand A. Christensen boede i nr. 13. Han var sandsynligvis tilknyttet Østerbro Svømmehal . I nr. 21 fandt man en ciselør ved navn K. Sørensen.

Nævneværdige bygninger i gaden [ rediger | rediger kildetekst ]

Nr. 45 fra 1904 har en enestaende hjørnegavlkvist. Det er ikke et lille tarn som ellers er sa gængs i København, men blot et knæk af taget op pa den trekantede hjørnegavl. Stukken er meget fin og bestar af partier af Alexanderfrisen af Bertel Thorvaldsen .

Nr. 40-46 er fra 1936 og er i gule mursten med en bort af røde sten under hvert vindue. Altanerne er beskedne og beklædt med brune plader.

Nr. 37-41 er fra 1960 og tresserbyggeri af den kedeligste skuffe. Der er kompenseret for det uopfindsomme hus i porten, som har overraskende mange snirkler og krummelurer.

Nr. 31 er almennyttige boliger fra 1979 og har et noget tilknappet udtryk med gitter foran de franske altaner , mørkegrønne skodder og lave tjørnehække lige op ad husmuren. Drejøgarden er fra 1974 og er inspireret af sydlandsk arkitektur. Bygningen er hvid med store altaner med markiser, og vægten er lagt pa de vandrette linjer. Parkeringspladsen er grøn med en del træer.

Nr. 27-29, en karre ud til Hjelmsgade ogsa, er fra 1925 og nyklassisiscistisk . Som noget bemærkelsesværdigt er der flotte relieffer over dørene.

Hesseløgard, nr. 16-24 er fra 1924 og lidt mere afdæmpet. Bygningen er tegnet af Hans Dahlerup Berthelsen ( 1881 - 1939 ).

Nr. 12-14 er fra 1970 og har et interessant, omend ogsa tungt hjørne ud til Tasingegade . Der er ingen vinduer, kun et enkelt lille indhak pa første sal der danner en form for altan.

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Drejøgade

Noter [ rediger | rediger kildetekst ]

55°42′38.82″N 12°34′17.95″Ø  /  55.7107833°N 12.5716528°Ø  / 55.7107833; 12.5716528