Dionysos
- hos romerne kaldt
Bacchus
- var
vinens
og
ekstasens
gud
i
græsk mytologi
. Han hørte til blandt
Olympens
tolv guder
.
[1]
Skønt han var søn af
Zeus
og
Semele
, datter af kong
Kadmos
og gudinden
Harmonia
, som selv var datter af
Ares
og
Afrodite
,
[2]
gjaldt han ikke for at være nogen
hero
. I stedet blev hans liv ophav til dithyramben (oprindeligt en hyldest til Dionysos),
komedien
og
tragedie
.
[3]
Dionysos var den eneste gud, der
ikke
gjorde sig skyldig i
utroskab
. Han blev gift med
Ariadne
, som
Theseus
havde efterladt pa
øen
Naxos
, for i stedet at tage hendes søster, Fædra eller Phaedra, med til
Athen
.
Dionysos var guden, der lærte menneskene at dyrke og lave
vin
. Hans navn kendes tilbage til
Linear B
, i formen
Di-wo-nu-so
.
[4]
Dionysos satte Ariadnes brudekrone,
Corona Borealis
, pa stjernehimmelen. Hans kvindelige følgere kaldes
mænader
.
Zeus' søster og hustru
Hera
var jaloux over den opmærksomhed, hendes ægtefælle i
forklædning
viste Semele. Letsindigt havde han lovet pigen at indvilge et hvilket som helst ønske, hun ellers matte have; sa Hera nærmede sig pigen og overtalte hende til at forlange, at Zeus skulle vise sig for hende i samme skikkelse, som da han giftede sig med Hera. Først afslog han; men da han jo ikke kunne bryde et
edsvoret
løfte, ankom han Semeles værelse i sin vogn, omgivet af en frygtelig
storm
slyngende sin
tordenkile
, som den gang til sit
bryllup
. Tordenkilen slog Semele ihjel; men Ge havde ondt af hendes ufødte barn og beskyttede det mod ilden. Zeus skyndte sig at skære sit eget lar op, lagde
fosteret
derind og bar barnet frem i sin egen krop. Sadan blev Dionysos født som
pyrigenes
(= ildfødt),
merorrhafes
(= larbaret) og
diplogennemenos
(= to gange født).
[5]
Zeus overlod barnet til Semeles søster
Ino
, der var gift med kong Athamas af
Boiotien
, og han voksede op hos
nymferne
; men der er ulige opfatninger af, hvor de holdt til. Den gængse overlevering forlød, at drengen voksede op pa Nysa-bjerget, der menes at være Kithairon-bjerget i Boiotien mellem Theben og Eleusis. Ino, Agaue og Autonoe brød op fra deres egne familier for at opfostre drengen. Hans
mentor
var
satyren
Silenos
(eller Nysos).
Spartanerne
ville derimod have det til, at Dionysos og hans døde mor skyllede i land pa deres strande i en kiste, og at drengen voksede op hos dem; men pa
Naxos
ville folk have det til, at Dionysos blev opfostret pa deres ø af
hyaderne
, der ellers ses pa stjernehimmelen.
[6]
Han undslap aldrig Heras vrede; hun slog ham med galskab og drev ham til at vandre uden mal fra sted til sted. Hans rejser førte ham til
Egypten
,
Syria
og
Frygien
, hvor
Rhea
kurerede ham og lærte ham de
riter
, der senere blev udført til hans ære. Ofte gik han klædt i hjorteskind, med en krans af vinløv om panden, mens han dansede frenetisk med nymferne. Han og hans tilhængere svingede en
thyrsos
, en stang af en stor
fennikel
dækket af
efeublade
og løv, og altid kronet af en pinje
kogle
.
[7]
De, der ønskede ham velkommen, blev belønnet med udskænkning af hans vin til glæde og trøst. Men drev nogen ham bort, slog hans vin dem med en galskab, der drev dem til at bega
forbrydelser
. I Aetolia blev Dionysos gæstfrit modtaget af kong Oeneas (af
oinos
= vin), og forærede ham til gengæld en vinranke til udplantning. Den samme gave modtog
atheneren
Ikarios, der delte den med sine landsmænd; men uheldigvis tænkte han ikke pa at udspæde vinen med vand, og blev stenet ihjel af en gruppe berusede farehyrder i den tro, at han havde forgivet dem. Ikarios' datter Erigone og trofaste hund Maira ledte efter ham, og, da de fandt ham død, hængte pigen sig i et træ, mens hun bad til guderne om, at de andre piger i Athen kom til at gøre det samme.
[8]
Hunden druknede sig i en
brønd
. Dionysos blev rasende over det indtrufne, og satte Ikarios, Erigone og Maira pa stjernehimmelen som
Bjørnevogteren
,
Jomfruen
og
Lille Hund
. Derefter slog han Attika med
tørke
; og mange athenske kvinder hængte sig, tilsyneladende umotiveret. Et
orakel
radede athenerne til at indstifte en
højtid
for at formilde vinguden.
[9]
Festivalen
kaldtes
aiora
(= gyngen), hvor sma billeder (
latin
oscilla
) svingede fra træerne, og
frugt
blev ofret.
[10]
Kong Minyas' døtre tog afstand fra Dionysos og hans riter, da de andre kvinder løb ud i skoven for at fejre vinguden. Som straf blev Minyas' døtre ramt af galskab, rev et barn itu - det kaldtes
sparagmos
[11]
- og vandrede formalsløst omkring, inden de blev omskabt til fugle. Kong Pentheus i
Theben
arresterede Dionysos, men denne fik snakket kongen rundt og overtalt ham til at belure sin egen mor, Agave, der uden at nøle rev sin egen søn itu sammen med de andre kvinder, da de i forvildelse tog ham for at være et vilddyr.
Som voksen satte han kursen mod
Olympen
, men standsede pa vejen i
Hades
, hvorfra han hentede sin afdøde mor Semele, som derigennem blev udødelig.
[12]
Herodot
identificerede Dionysos med
Osiris
.
[13]
Desforuden er Dionysos blevet afbilledet, som om han blev
korsfæstet
,
[14]
og man har derfor set efter flere paralleller mellem ham og
Jesus
.
Symbolet
for Jesus var en
fisk
, for Dionysos en
delfin
. Begge knyttes til vin: Dionysos ved at lære menneskene om den; Jesus forvandlede
vand
til vin. Begge var talsmænd for fred, og brød sig ikke om personers stand eller sociale baggrund. Sekulære myndigheder prøvede at standse dem;
Pilatus
i Jesu tilfælde, og kong Pentheus i
Theben
overfor Dionysos, fortæller
Euripides
os i skuespillet
Bakkantinderne
. Begge havde et
hedonistisk
livssyn: Dionysos lokkede kvinderne ud af hjemmet og til at følge sig i larmende optog; Jesus, da han talte om at leve som "
liljerne
pa marken", uden tanke for at samle i lader.
[15]
Grækerne tog mange mytiske figurer fra
thrakisk mytologi
til sig, blandt andet den thrakiske
Sabazios
, en himmelgud afbildet til hest. Hos grækerne blev han givet en ny
identitet
som guden Dionysos.
[16]