Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Diktatur
(fra
latin
:
dictatura
, en diktators embede) er en
statsform
, hvor al
magt
er placeret hos en
diktator
eller en lille gruppe personer (
oligarki
er ved et mindre antal personer), som har uindskrænket magt.
Oprindeligt anvendtes
diktatur
om en institution i
det gamle Rom
, hvor udvalgte embedsmænd i presserende situationer "demokratisk" kunne tildeles absolut magt til at forvalte statens anliggender, da et sadant "direkte" styre var mere effektivt end
republikkens
bureaukrati. Disse "diktaturer" var pa forhand tidsbegrænsede, og den valgte "diktator" blev efter sit diktatur gjort ansvarlig for at have forvaltet sin magt med omtanke og forstand. Denne demokratiske institution ophørte omkring det andet arhundrede f.Kr., og senere diktatorer som
Sulla
og de romerske
kejsere
minder i langt højere grad om, hvad vi i dag forstar ved diktatur.
I dag bruges ordet generelt negativt om et system med et centraliseret magtapparat, hvor
lovgivende
,
dømmende
og
udøvende magt
ikke er adskilt, og hvor en diktator kan udøve sin magt uden at skele til moralske og etiske konsekvenser. Vedkommende er sjældent demokratisk valgt men er ofte kommet til magten ved et
statskup
eller en
revolution
, og selv om det ofte forsikres, at diktaturet blot er indført midlertidigt for bedre at bekæmpe presserende problemer, sa er tendensen, at diktatoren er særdeles utilbøjelig til at afgive magten.
Sadanne diktaturer overlever pa grund af den frygt, folket nærer for styret. Ofte bruges væbnet magt,
propaganda
og fængsling af
dissidenter
som midler til at forhindre, at styrets
legitimitet
undergraves. Ofte ses systemer med kun
et parti
? diktatorens eget. Der kan afholdes skindemokratiske valg, der dog sjældent anerkendes af andre stater.