David Keith Lynch
|
---|
![](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9d/DAVID_LYNCH_%28CannesPhotocall%29.jpg/208px-DAVID_LYNCH_%28CannesPhotocall%29.jpg) |
|
Født
| David Keith Lynch
![Rediger på Wikidata](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/73/Blue_pencil.svg/5px-Blue_pencil.svg.png) 20. januar
1946
(74 ar)
Missoula
i
Montana
,
USA
|
---|
Nationalitet
| Amerikansk
|
---|
Bopæl
| Los Angeles
![Rediger på Wikidata](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/73/Blue_pencil.svg/5px-Blue_pencil.svg.png) |
---|
Politisk parti
| Demokratiske parti
![Rediger på Wikidata](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/73/Blue_pencil.svg/5px-Blue_pencil.svg.png) |
---|
Søskende
| John Lynch
,
Martha Lynch Levacy
![Rediger på Wikidata](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/73/Blue_pencil.svg/5px-Blue_pencil.svg.png) |
---|
Ægtefælle
| Peggy Lynch (
1967
-
1974
)
Mary Fisk (
1977
-
1987
)
Mary Sweeney (
2006
-
2006
)
|
---|
Partner
| Isabella Rossellini
![Rediger på Wikidata](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/73/Blue_pencil.svg/5px-Blue_pencil.svg.png) |
---|
Børn
| Austin Jack Lynch
,
Lula Boginia Lynch
,
Riley Sweeney Lynch
,
Jennifer Lynch
![Rediger på Wikidata](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/73/Blue_pencil.svg/5px-Blue_pencil.svg.png) |
---|
|
Uddannelsessted
| Corcoran College of Art and Design
,
Pennsylvania Academy of the Fine Arts
,
George Washington University
,
AFI Conservatory
,
Francis C. Hammond Middle School
![Rediger på Wikidata](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/73/Blue_pencil.svg/5px-Blue_pencil.svg.png) |
---|
Medlem af
| Writers Guild of America, West
![Rediger på Wikidata](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/73/Blue_pencil.svg/5px-Blue_pencil.svg.png) |
---|
Profession
| Filminstruktør m.v.
|
---|
Genre
| Magisk realisme
![Rediger på Wikidata](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/73/Blue_pencil.svg/5px-Blue_pencil.svg.png) |
---|
Bevægelse
| Surrealisme
![Rediger på Wikidata](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/73/Blue_pencil.svg/5px-Blue_pencil.svg.png) |
---|
|
Udmærkelser
| Saturn Award
(1993)
,
Officer af Æreslegionen
(2007)
,
Ridder af Æreslegionen
(2002)
,
European Film Award for bedste ikke-europæiske film
(1999)
,
Goslarer Kaiserring
med flere
![Rediger på Wikidata](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/73/Blue_pencil.svg/5px-Blue_pencil.svg.png) |
---|
|
![](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/David_Lynch_signature.svg/170px-David_Lynch_signature.svg.png) |
|
David Lynchs hjemmeside
![Rediger på Wikidata](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/73/Blue_pencil.svg/5px-Blue_pencil.svg.png) |
Information med symbolet
hentes fra
Wikidata
.
Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
David Keith Lynch
(født den
20. januar
1946
) er en amerikansk
instruktør
,
manuskriptforfatter
,
producent
,
maler
,
komponist
samt film- og teaterkunstner. Lynch er formentlig mest kendt
[1]
som instruktør af filmene
The Elephant Man
,
Blue Velvet
og
Mulholland Drive
og som skaberen af
Twin Peaks
tv-serien.
Gennem sin lange karriere har Lynch haft en karakteristisk og uortodoks tilgang til fortællende filmproduktion (kaldt Lynchian), som er øjeblikkeligt genkendelig for publikum og kritikere over hele verden. Lynchs film er kendt for surrealistiske, mareridtsagtige og drømmelignende billeder og omhyggeligt formet lyddesign. Hans værker udforsker ofte undersiden af "Small Town USA" (især
Blue Velvet
og
Twin Peaks
), eller storbyer fra
Californien
(
Lost Highway
,
Mulholland Drive
og hans seneste udgivelse,
Inland Empire
). Fra og med hans eksperimenterende film
Eraserhead
(1977) har han bevaret en stærk kultfølge trods svingende kommerciel succes.
Lynch blev født i
Missoula
i
Montana
den
20. januar
1946
. Hans far, Donald, var videnskabsmand og hans mor, Sunny Lynch, var engelsk sprogvejleder. Med ønske om at blive kunstner deltog Lynch i kurser pa Corcoran School of Art i
Washington D.C.
, mens han færdiggjorde high school i
Alexandria
,
Virginia
. Han kom ind pa School of the Museum of Fine Arts i Boston, hvor han blev i et ar (hvor han var værelseskammerat med
Peter Wolf
[2]
) før han rejste til
Europa
med sin ven og kunstnerkollega
Jack Fisk
for at studere med en østrigsk expressionistisk maler ved navn
Oskar Kokoschka
. Selv om han havde planlagt at der i tre ar, vendte Lynch tilbage til USA efter kun 15 dage.
I
1966
flyttede Lynch til
Philadelphia
,
Pennsylvania
, og deltog i
Pennsylvania Academy of Fine Arts
(PAFA),hvor han skabte en række komplicerede mosaikker i
geometriske
figurer, som han kaldte
Industrielle symfonier
. Pa nuværende tidspunkt er han ogsa begyndt at arbejde med folie. Hans første kortfilm
six men getting sick
(
1966
), som han betegnede som "57 sekunders vækst og brand, og tre sekunder af bræk", blev spillet som et gentagende loop pa en Kunstudstilling. Den vandt akademiets arlige filmprojektkonkurrence. Da en H. Barton Wasserman sa dette blev Lynch bedt om at skabe endnu en filminstallation i hans hjem, hvad Lynch fik et forskud til. Efter et katastrofalt første forsøg, tillod Wasserman Lynch at beholde den resterende del af pengene og gøre hvad han ville med det. Med disse penge skabte han
The Alphabet
.
I
1970
vendte Lynch sin opmærksomhed fra sin tidligere kunst og fokuserede primært pa film. Han fik $5000 fra American Film Institute til at producere
The Grandmother
, der handlede om en forsømt dreng der "gror" en bedstemor fra et frø. Den 30-minutters lange film indeholdt mange elementer, der ville blive Lynchs varemærker, herunder foruroligende lyd, foruroligende surrealistisk billedsprog og et fokus pa ubevidste begær.
Lynch ved
Emmy Awards
-ceremonien i
1990
.
Han slog igennem med filmen
Eraserhead
i
1977
, en film som blev karakteriseret som surrealistisk og mærkelig.
Eraserhead
var en skarp og gadefuld film der fortæller historien om en stille ung mand (
Jack Nance
) som lever i et industrielt brakland, og hvis kæreste føder en konstant skrigende mutantbaby. Lynch har henvist til Eraserhead som "min Philadelphia historie", hvilket betyder at den afspejler alle de farlige og frygtindgydende elementer, han er stødt pa, mens han studerede og boede i
Philadelphia
[3]
. Han sagde, at "denne følelse efterlod sine spor dybt inde i mig. Og da de kom ud igen, blev de
Eraserhead
".
Filmen fik hurtigt
kultstatus
.
Stanley Kubrick
har sagt at det er en af hans absolutte yndlingsfilm.
[4]
[5]
Næste film fra Lynch var
The Elephant Man
som kom i
1980
. Denne film blev meget godt modtaget af kritikerne og blev ogsa nomineret til otte
Oscars
, men vandt ingen. I hovedrollerne finder vi blandt andre
Anthony Hopkins
og
John Hurt
.
Derefter siger Lynch ja til at lave en højbudgetsfilm over
Frank Herberts
science fiction
roman
Dune
for den italienske producer
Dino De Laurentiis
'
De Laurentiis Entertainment Group
pa den betingelse, at selskabet bagefter udgiver et andet Lynch-projekt, hvor han vil have fuldkommen kreativ kontrol.
Lynchs andet
De Laurentiis
-finansierede projekt blev
Blue Velvet
fra
1986
, historien om en ung studerende (spillet af
Kyle MacLachlan
), der opdager at hans lille, idealistiske hjemby skjuler en mørk side, efter at have efterforsket oprindelsen bag et afhugget øre han fandt pa en græsplæne. Filmen indeholdt en række bemærkelsesværdige roller fra
Isabella Rossellini
, der spiller en plaget lounge-sanger og
Dennis Hopper
som en ra, psykopatisk kriminel, der leder af en lille bande.
Lynch havde tidligere opnaet succes med
The Elephant Man
, men med den kritikerroste
Blue Velvet
blev Lynch mere
mainstream
[
kilde mangler
]
. Filmen blev en stor kritisk og kommerciel succes. Med filmen opnaede Lynch sin anden
Oscarnominering
for bedste instruktør. Indholdet af filmen, samt dens kunstneriske værdi, skabte megen polemik blandt publikum og kritikere bade i
1986
og fremefter.
Blue Velvet
indeholdt flere fælles elementer, der blev taget op i senere arbejder, herunder misbrugte kvinder og mørke, sma byer. Det var ogsa første gang Lynch arbejdede sammen med
komponisten
Angelo Badalamenti
, der senere ville bidrage til alle hans film undtagen
Inland Empire
.
Woody Allen
sagde, at
Blue Velvet
var hans yndlingsfilm det ar. Filmen bliver mange steder beskrevet som en af de bedste amerikanske film nogensinde, og er blevet et meget indflydelsesrigt værk bade i filmverdenen og i populærkulturen.
Fortsat succes (1987-1996) og overgang til TV
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
Efter at det var mislykkedes at skaffe finansiering til flere færdiggjorte manuskripter i slutningen af
1980
'erne, samarbejdede Lynch med tv-producenten
Mark Frost
om tv-serien
Twin Peaks
, som handler om en lille by, der er midtpunkt for en række bizarre hændelser. Seriens omdrejningspunkt er FBIs Special Agent Dale Coopers (
Kyle MacLachlan
) undersøgelse af den populære high school-studerende
Laura Palmers
død, en undersøgelse, der afdækker hemmelighederne bag mange af byens indbyggere, hvilket har en del ligheder med historien i Blue Velvet. Lynch instruerede seks episoder i serien, herunder den halvanden time lange pilot, skrev flere afsnit og optradte i nogle episoder.
Lynch taler ved en
Amazon.com
reception i januar 2007.
I 1997 vendte Lynch tilbage med den ikke-lineære, noir-lignende film
Lost Highway
, skrevet sammen med
Barry Gifford
og medvirkende skuespillere sasom
Bill Pullman
og
Patricia Arquette
. Filmen modtog en blandet reaktion fra kritikere og blev en kommerciel fiasko. Men delvist takket være et soundtrack, hvor kunstnere som
David Bowie
,
Marilyn Manson
,
Rammstein
,
Nine Inch Nails
og
The Smashing Pumpkins
deltog, hjalp filmen Lynch med at finde et nyt publikum af Generation X seere.
[
kilde mangler
]
I
1999
overraskede Lynch mange med filmen
The Straight Story
, skrevet og tilrettelagt af
Mary Sweeney
. Filmens historie er "lige ud ad landevejen", meget ulig Lynchs tidligere film. Filmen modtog positive anmeldelser og med den naede han et nyt publikum, Ogsa denne film blev nomineret til en Oscar.
Pa
Cannes Filmfestival
i 2005 annoncerede Lynch, at han havde brugt over et ar pa et nyt projekt, der blev digitalt optaget i
Polen
. Filmen kom til at hedde
Inland Empire
, hvori medvirkede mange skuespillere fra hans tidligere film, sasom
Laura Dern
,
Harry Dean Stanton
og
Mulholland Drive
-stjernen
Justin Theroux
, samt
Naomi Watts
og
Laura Harring
(der var skuespillere i kanindragter), og ligeledes en kort optræden af
Jeremy Irons
. Lynch beskrev værket som "et mysterie om en kvinde i problemer". Den blev udgivet i
december
2006
. Lynch har senere sagt, at han vil fortsætte med at bruge digitalkamera til at optage sine fremtidige film, og at han helt har forladt den traditionelle made at optage film pa:
?
|
Jeg elskede ethvert minut af processen [...] Film, i hvert fald for mig, er dødt. Jeg vil aldrig vende tilbage. Selv at tænke pa det nu far mig til at føle mig svag og darlig.
[6]
|
“
|
Pa trods af at han næsten udelukkende fokuserer pa USA, har Lynch, ligesom Woody Allen, faet et stort publikum i
Frankrig
;
Inland Empire
,
Mulholland Drive
,
Lost Highway
og
Fire Walk with Me
blev alle finansieret gennem franske produktionsselskaber.
Lynch har sagt, at digital video er en bedre made for nye filmkunstnere at komme frem med deres værker pa, og han overvejer at udgive fremtidige projekter gennem internettet.
[7]
Lynch er tre gange blev nomineret til en
Oscar for bedste instruktør
. Han blev nomineret for
The Elephant Man
(
1980
),
[8]
Blue Velvet
(
1986
)
[9]
og
Mulholland Drive
(
2001
).
[10]
Ved
Cannes Filmfestival
modtog
Wild at Heart
(1990)
Den Gyldne Palme
, og Lynch modtog prisen som bedste instruktør for
Mulholland Drive
i 2001. Ved
Venedig Film Festival
i 2006 modtog Lynch en pris for
Inland Empire
samt en guldløve for sin karriere som filmmager. Lynch har to gange modtaget
Bodilprisen for bedste amerikanske film
; i 2000 for
The Straight Story
og i 2003 for
Mulholland Drive
.
Herudover har Lynch modtaget flere priser og nomineringer ved prisuddelinger verden over.
[11]
Lynch værner om sit privatliv og kommenterer sjældent sine film.
[
kilde mangler
]
Han er kendt for at være notorisk undvigende og hemmelighedsfuld i interviews, og nægter at diskutere plotdetaljer og "sande betydninger" af sine film.
Den 2. december 2005, fortalte Lynch
Washington Post
, at han havde praktiseret transcendental meditation to gange om dagen, i 20 minutter hver gang, i løbet af de sidste 32 ar.
[12]