Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
David Card
|
---|
2021
|
|
Født
| 1956
Guelph,
Ontario
,
Canada
|
---|
|
Uddannelsessted
| Queen’s Universitet
,
Princeton Universitet
|
---|
Medlem af
| Econometric Society
(fra 1991)
,
National Academy of Sciences
(fra 2021)
,
American Academy of Arts and Sciences
|
---|
Beskæftigelse
| Universitetsunderviser
,
økonom
|
---|
Fagomrade
| Økonomi
|
---|
Arbejdsgiver
| University of Chicago
,
University of California, Berkeley
|
---|
|
Udmærkelser
| IZA-prisen i arbejdsøkonomi
(2006)
,
Frisch-medaljen
(2008)
,
Nobelprisen i økonomi
(2021)
,
Fellow of the American Academy of Arts and Sciences
,
Fisher-Schultz Forelæsning
med flere
|
---|
Nobelpris
|
Nobelprisen i økonomi
2021
|
---|
Information med symbolet
hentes fra
Wikidata
.
Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
David Card
(født
1956
i
Guelph
i
Canada
) er en canadisk
arbejdsmarkedsøkonom
. Card er professor ved
University of California, Berkeley
. Han fik i 2021
Nobelprisen i økonomi
sammen med
Joshua Angrist
og
Guido Imbens
for deres empiriske arbejde med
naturlige eksperimenter
. Card modtog alene halvdelen af prisen for sit arbejde med naturlige eksperimenter i arbejdsmarkedsøkonomi, mens Angrist og Imbens delte den anden halvdel for deres fælles arbejde med at udvikle metoden til at studere naturlige eksperimenter.
[1]
[2]
David Card har blandt andet undersøgt, om det det fører til en højere
arbejdsløshed
, hvis man hæver den lovfæstede
minimumsløn
. Han sammenlignede to amerikanske stater, hvor den ene havde hævet minimumslønnen, men ikke den anden. Modsat hvad økonomer hidtil havde troet, blev der ikke ansat færre, da minimumslønnen blev hævet. Denne forskning var med til at skabe en helt ny forstaelse for mekanismerne pa
arbejdsmarkedet
. Ifølge lektor
Jeppe Druedahl
ved
Københavns Universitet
er Cards, Angrists og Imbens' arbejde et eksempel pa, hvordan faget
økonomi
de seneste 30-40 ar har ændring sig i retning mod et større fokus pa
empirisk
arbejde ved at designe undersøgelser og udvikle palidelige metoder til at finde arsagssammenhænge. Metoderne bruges nu ikke kun indenfor økonomi, men ogsa indenfor andre
samfundsvidenskaber
som
sociologi
og
statskundskab
.
[2]
[3]
|
---|
1969-1980
| |
---|
1981-1990
| |
---|
1991-2000
| |
---|
2001-2010
| |
---|
2011-2020
| |
---|
2021-nu
| |
---|