Brysterne
er to fremhvælvinger pa en
kvindes
overkrop, som indeholder
mælkekirtlerne
, og som børn kan die
modermælk
fra.
Menneskets
bryster er unikke blandt
hunpattedyr
, fordi de er synlige gennem hele kvindens liv. Det hænger sammen med, at kvindens bryster har udviklet sig til et
sekundært kønskarakteristikum
.
Bryst
(
latin
og
anatomisk
thorax
) betegner ogsa kropsafsnittet mellem hals og mave hos mennesker og
dyr
. Bryster bruges normalt kun om kvindebryster.
Pattedyr
har
yver
eller patter.
Brystet (latin og anatomisk
mamma
, flertal og
genitiv
mammae
) bestar af
mælkekirtler
, fedtvæv og
bindevæv
. Hvert bryst indeholder omkring 15-20 mælkekirtler med hver sin
mælkegang
(
ductus lactifer
, pl.
ductuli lactiferi
). Mælkegangene munder ud i
sinus lactifer
, et lille reservoir, umiddelbart inden hele gangsystemet udmunder i
brystvorten
(
papilla mammae
), som er midt pa brystet. Brystvorten svarer til patten hos andre
pattedyr
. Omkring brystvorten ligger et
pigmenteret
(mørkt) omrade,
areola
(
areola mammae
).
(Pa tegningen ses ikke, at brystet er opdelt i sakaldte
lobuli
(afgrænsede afsnit, lapper) af stærke bindevævsblade (
ligamenta suspensoria mammaria
, Cooperske ligamenter), der alle er fæstnet til bundfascien. Bundfascien er endnu et bindevævsblad, der ligger over med pectoralis major vinkelret pa de Cooperske ligamenter).
Brysternes størrelse og form varierer fra kvinde til kvinde og pavirkes af mange faktorer.
Arvelighed
er en vigtig faktor, men ogsa kvindens ernæringsstatus (kropsvægt), alder,
hormonbalance
(
pubertet
,
graviditet
(er) og
menopause
) spiller ind. Brystomfanget (malt rundt om kroppen ved brystvorterne) er i vestlige lande øget med 10 centimeter i det sidste 100 ar. Denne forøgelse skyldes ikke
genetiske
ændringer, men ændrede madvaner og mindre motion.
I dag er brystomfanget hos en gennemsnitlig kvinde 91 centimeter, men det individuelle mal varierer stærkt.
Udtrykt i
bh
-størrelser ligger gennemsnitsbrystet i
Europa
et sted nærmere B (44 %) end C (28 %) ? mens 15 % har A, 10 % D og 3 % større.
Tal offentliggjort i 2005 viste, at den mest solgte bh-størrelse i
USA
er gaet fra 75B til 80C pa bare 15 ar. Men undersøgelsen er ikke repræsentativ, for det første, fordi kvinder med sma bryster er underrepræsenteret blandt bh-kunderne. For det andet har kunstige brystforstørrelser bidraget til forøgelsen. En undersøgelse i
2007
af europæiske kvinder udført af
lingerifirmaet
Triumph
viste, at ud af de undersøgte europæiske lande havde danske kvinder gennemsnitligt de næststørste bryster. Halvdelen (50 %) af de undersøgte kvinder brugte D-skal (19 % brugte C, 24 % B og 7 % A)
[1]
[2]
.
Det findes ogsa forskelle mellem kulturer, som skyldes bade
arv og miljø
. Men de er meget mindre end forskellen
mellem
kvinder i en given kulturkreds.
Det er naturligt, at brysterne ikke er symmetriske. Ofte er det ene bryst lidt større end det andet.
[3]
Som andre
sekundære kønskarakteristika
er brysterne ikke til stede hos børn, og det er ikke umiddelbart muligt at skelne en drengs brystkasse fra en piges. En piges bryster begynder almindeligvis at vokse i 8-14-arsalderen,
[4]
og de nar deres endelige størrelse omkring slutningen af
puberteten
(17-19 ar)
[5]
. Det ene bryst kan starte med at vokse helt op til seks maneder før det andet.
Bade størrelsen og formen af brysterne vil variere i løbet af livet: under
graviditet
vil brysterne vokse og blive større, mens barnet
ammes
. Alder, graviditet, overvægt og rygning vil mindske spændstigheden i brysternes bindevæv, hvorved de vil komme til at hænge. Amning alene er statistisk ikke en faktor i brysternes spændstighed.
[6]
[7]
Ogsa jogging uden passende bh kan skade brysternes bindevæv og forarsage hængebryster.
[8]
[9]
I mindre grad vil brysternes størrelse variere som resultat af andre, særligt hormonelle og ernæringsmæssige forhold. De kan ændre størrelse med
menstruationscyklusen
eller som følge af brug af
p-piller
. Størrelsen pavirkes ogsa af ændringer i den generelle kropsstørrelse og vægt.
[10]
Brysternes og brystkirtlernes primære funktion er produktion og transport af brystmælk til babyer. Brysterne begynder mod slutningen af
graviditetsperioden
at hæve som følge af mælkeproduktion, sa barnet kan die lige efter
fødslen
. Mælkeproduktionen foregar i
brystkirtler
i brystet. Nar barnet suger pa
brystvorten
,
begynder modermælken automatisk at flyde
. Mælken kan ogsa masseres eller
malkes
ud af brysterne og kan begynde at flyde af sig selv, nar et barn skriger.
Mængden af mælk er individuel og varierer i stor grad fra kvinde til kvinde. Der er ingen sammenhæng mellem størrelsen, formen eller symmetrien pa brysterne og mængden af mælk, de producerer, da brysternes størrelse er betinget af fedtvæv og ikke mælkeproducerende kirtelvæv.
[11]
[12]
Kvinder med sma bryster kan dog have mindre plads til at opbevare mælk, hvorfor de ma amme oftere og i mindre portioner. I det hele taget har kvinder ikke meget lagerkapacitet i brysterne, modsat eksempelvis
køer
[12]
.
Mælkekirtlerne er kun aktive, nar der er behov for dem og vil sædvanligvis tilpasse sig barnets behov. Jo mere barnet drikker, des mere vil brysterne producere. Nar barnet stopper med at drikke, vil mælkeproduktionen automatisk stoppe og sædvanligvis ikke begynde før næste graviditet
[12]
. Rygning kan pavirke mælkeproduktionen sa brysterne producerer mindre mælk i kortere tid.
[13]
Det første halve ars tid behøver barnet ikke anden næring end modermælken
[14]
. Den indeholder unikke antistoffer, som barnet ikke kan fa fra andre kilder, og som styrker
immunforsvaret
og beskytter barnet mod en bred vifte af sygdomme
[12]
. Undersøgelser har vist, at børn, der udelukkende far modersmælk de først 4-6 maneder, far en højere beskyttelse mod allergi resten af livet.
[15]
[16]
[17]
Mælkeproduktion kan ogsa ga i gang uden graviditet. En sadan spontan produktion kaldes
galactorrhea
og kan være en indikation pa sygdom eller en
bivirkning
ved visse medikamenter eller resultat af fysisk stress.
Brysterne spiller ogsa en central rolle i menneskets seksualitet. De er blandt de mest synlige
sekundære kønskarakteristika
[18]
og er af betydning for den
seksuelle tiltrækning
mellem partnere. Brysterne kan ogsa spille en vigtig rolle i selve sexhandlingen som en
erogen zone
, der responderer pa seksuel opstemthed og berøring. Brystet og især omradet omkring brystvorten er udstyret med mange
sanseceller
, som kan reagere pa stimulering ved at udvide brystet med øget blodtilstrømning og fa brystvorten og areola til at blive hard og stikke ud.
- En anden teori for brysternes funktion er baseret pa, at kvinden ikke viser fysiske tegn pa
ægløsning
? tiden, hvor hun er
frugtbar
. Dette kan have ledt til, at menneskehannen har udviklet en evne til at reagere pa andre tegn pa ægløsning. Under ægløsningen vil den forøgede
østrogen
resultere i en lille hævelse af brystet, som mænd kan have udviklet sig til at finde attraktiv. Som svar ma der være opstaet et evolutionært pres, der begunstigede kvinder med et hævet bryst, som for mændene ville forekomme mere sandsynlige at have ægløsning
[19]
- Det har ogsa været foreslaet, at bryster er udviklet for at snyde hanner til at tro, at hunnerne er gode til at amme. Som hos andre pattedyr ville bryster hos mennesker oprindeligt have været skabt udelukkede af mælkeproducerende kirtler. Bryster forstørrede af mælkekirtler ville have indikeret over for hanner at, hunnen kunne producere store mængder modermælk af høj kvalitet uafbrudt i flere ar. Det ville signalere en god partner at fa børn med. Hannerne ville derfor have valgt hunner med store bryster, der fysiologisk lovede, at de bedre ville være i stand til at amme deres børn. Dette ville have resulteret i, at kvinder med store bryster bedre ville have været i stand til at tiltrække flere og bedre partnere, og de derved ville fa flere børn. Men mænd kunne ikke skelne store bryster dannet af fedtvæv fra bryster af mælkekirtler. Sa kvinder med fedtdepoter i brysterne ville være mere succesrige i at tiltrække gode mænd. Dette selekterede for bryster med store fedtdepoter
[22]
[19]
. I teorien indgar ogsa, at fedt pa kvinders hofter spiller en tilsvarende rolle: det skal snyde mænd til at tro, at kvinden har bredere hofter, end hun i virkelighed har: Mænd burde foretrække kvinder med brede hofter, da det er et signal om en bedre evne til at føde børn uden komplikationer.
- En anden teori foreslar, at mænd har udviklet sig til at finde bryster tiltrækkende, da store bryster (ligesom brede hofter) signalerer store fedtreserver, som afspejler kvindens generelle sundhedstilstand og evne til at klare sig gennem perioder med mindre føde, kunne føde sunde børn og amme dem. Desuden vil kvinder under en vis fedtgrænse ikke fa ægløsning og være frugtbare, sa mænd burde foretrække kvinder med tilstrækkelige fedtdepoter.
- Frank Marlowe fra
University of California
har fremlagt, hvad han betegner som
"ungdomshypotesen"
(
The Nubility Hypothesis
). Han mener, bryster er et ungdomssignal, at bryster fortæller om kvindes alder ved deres størrelse og form: hvis brysterne er ikke-eksisterende, er hun pre-pubertær. Er brysterne fremtrædende og faste, er hun ung og
frugtbar
. Er de hængende, er hun gammel. Og hanner burde fra et evolutionært perspektiv foretrække unge og frugtbare kvinder, da det giver dem den største chance for at fa et maksimal antal afkom. Jo større brysterne er, des hurtigere vil de starte med at hænge, hvilke gør mænd bedre i stand til at vurdere en kvindes alder, hvis hun har store bryster, end hvis hun har sma. Resultatet burde derved være, at mænd skulle foretrække kvinder med store bryster. Brysternes alderssignal er forstærket af, at mennesket udviklede sig til at være opretstaende, for primater, der bevæger sig pa fire ben, vil bryster altid pege nedad og derfor ikke kunne bruges til at bedømme hunnens alder med.
[23]
Hos de fleste
pattedyr
og i hvert fald alle
primater
er mælkekirtlerne usynlige, medmindre hunnen er gravid eller dier unger. At en del husdyr har stort
yver
, skyldes malrettet
avl
(kunstig selektion for at øge mælkeproduktionen) og er altsa ikke et naturligt fænomen
[24]
. Nar man sa finder permanente bryster hos mennesket, tyder det pa, at brysterne har udviklet sig til sekundære
kønskarakteristika
. Denne teori understøttes af, at brystets størrelse ikke har nogen betydning for amningen, at brystet først vokser frem under puberteten, og at brystets størrelse varierer mere mellem kvinder, end hvad der er almindeligt for
morfologiske
egenskaber
[25]
.
Historisk set har bryster været anset som
frugtbarhedssymboler
, som kilden for den livgivende mælk. Helt op til det 1800-tallet var modermælk den eneste ernæringskilde til babyer og saledes et spørgsmal om liv og død. Dette ændrede sig med opdagelsen af, at mælk kunne
pasteuriseres
, hvilket betød, at menneskebørn kunne ernæres med dyremælk. En gruppe præhistoriske statuetter ? de sakaldte
Venus-figurer
? helt tilbage fra den
ældste stenalder
er kendt for deres fremtrædende og store bryster. Mest berømt er
stenalderfiguren
Venus fra Willendorf
. I historisk tid er
frugtbarhedsgudinder
som den
assyriske
/
babyloniske
Ishtar
, den
føniske
Astarte
og den
egyptiske
Isis
blevet afbilledet med fokus pa brysterne eller brystmælk. Astartefigurer fundet i
Israel
er ofte kendetegnet ved at brysterne er løftet i en indbydende gestus. Pa en berømt statue af
Artemis
fra
Efesus
, har hun mere end tyve runde glober pa forsiden, antagelig bryster. Isis var forbundet med malkekoen, ofte afbillede som en ko eller med et kohoved, hendes brystmælk blev anset for at give særlige egenskaber og udødelighed.
Faraoer
blev afbilledet diende af Isis bryster, enten ved fødsel, død eller kroning. Ogsa
Zeus
søster/kone
Hera
havde mælk, der kunne give udødelighed.
Herkules
blev udødelighed, og en af guderne, da Zeus snød Hera til at lade ham die hos hende.
Mælkevejen
blev skabt ved et uheld i samme omgang, da Hera trak sin bryst til sig og kom til at sprøjte mælk op i himlen. Fra grækerne stammer ogsa fortællingen om den legendariske stamme af
amazonekrigereinder
, der gik med bare bryster. Ifølge nogle beretninger skar amazonerne det ene bryst af, for bedre at kunne spænde buen.
I
kristen
ikonografi
afbildes nogle kvindelige martyrer (
Sankt Agata af Sicilien
) med afskarne bryster, baret enten i handen eller pa en tallerken. Dette symboliserer, at de var blevet tortureret ved at fa brysterne skaret af. Sankt Agata blev
katolsk
skytshelgen
for ammende mødre og
ammer
. Op igennem
middelalderen
var, næst efter
Kristus
blod,
Jomfru Marias
modermælk den mest hellige og mirakuløse væske og utallige flasker med Jomfru Marias jomfrumælk blev placeret som
relikvier
i kirker, hvor de angiveligt kunne helbrede en lang række sygdomme fra blindhed til kræft.
Sankt Bernhard
(1090-1153) drak endda direkte fra hendes eget bryst.
Brysternes sociale betydning og "idealbrystet" har skiftet gennem historien alt efter, hvad der var pa mode og fokus pa: den guddommelige, det erotiske, det mælkegivende, det politiske eller det kommercielle. Fra
stenalderens
svulmende guddommelige bryster med en størrelse større end hovedet, til
middelalderen
og
renæssancens
skønheder med sma bryster pa størrelse med
citroner
og
1920'ernes
fladbrystede modeideal, tilbage til de svulmende kommercialiserede
silikonebryster
i slutningen af det 1900-tallet. Bryster er i dag et ofte brugt reklameblikfang, især til et mandligt publikum.
Afbildninger af bryster i forskellige kulturer og historiske perioder
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
Pa grund af deres fremtrædende position pa kvindekroppen, har bryster haft stort indflydelse pa kvindemode.
Kvinder med store bryster kan opleve besvær. For eksempel kan brysternes vægt medføre
rygproblemer
. Yderlige kan brysterne genere ved arbejde eller under løb. Forskellige typer af
brystholdere
kan afhjælpe disse problemer.
Grundet deres stærke sexsignalværdi som sekundære kønskarakteristika har mange kulturer et
tabu
mod offentlig visning af bryster. Det mandlige bryst og uudviklede barnebryst er sjældent omfattet af et lignede tabu. Det er sjældent pa stranden eller under solbadning i parken, mens det i samme kultur opfattes som uanstændigt at vise bryster pa gaden eller i bymidten. I nogle kulturer er det kun selve
brystvorten
der er tabu sociale, mens det i andre er hele brystet der skal dækkes.
Offentlig visning af brysterne tolereres oftere hvis det er i forbindelse med
amning
af babyer. I
Danmark
mener 77% ifølge en undersøgelse at offentlig amning er acceptabelt.
[26]
Men ogsa her mener andre stadig at utildækkede bryster er et tabu der skal opretholdes.
[27]
Nogle
kvindegrupper
ser det som et
ligestillingsspørgsmal
, da mænd (og præpubertære piger) i den henseende har friere forhold end kvinder og teenagepiger, som de mener bliver udsat for
kønsdiskrimination
. I
USA
(
topfree equality
) og
Sverige
(
Bara Brost
)
[28]
[29]
arbejder de for at ogsa kvinder skal have lige ret til at ga
topløs
i det offentlige rum. I
1992
vandt de en lille sejr da en appelret i
delstaten New York
dømte at statens regler om uanstændig blottelse ikke forbød kvinder i at ga med bare bryster.
I Danmark indledte en ung aktionsgruppe kort før julen 2007 en aktion der skulle "afpornoficere" bare kvindebryster og vise at bryster findes i forskellige størrelser: store som sma, skæve og lige.
[30]
[31]
Efter at
SF
erklærede sig enig i aktionen
[32]
, blev der i foraret 2008 givet ubegrænset tilladelse til topløs badning i samtlige af Københavns Kommunes svømmehaller.
[33]
Plastikkirurgi
pa brysterne inkluderer
kosmetisk kirurgi
og
rekonstruktionskirurgi
. Nogle kvinder vælger at fa foretaget kosmetisk kirurgi af deres bryster, hvis de er utilfredse med
symmetrien
eller størrelsen (for sma eller store) af dem, mens rekonstruktionskirurgi udføres for at genskabe et bryst der er blevet kirurgisk fjernet (
mastektomi
), oftest i forbindelse med behandling af
brystkræft
. Ogsa
indadvendte brystvorter
kan vendes.
- Kosmetisk kirurgi kan være
brystreduktion
eller
brystforstørrelse
evt. i forbindelse med
brystløft
. Brystreduktion (brystformindskende operation) involvere en fjernelse af brystfedt, kirtelvæv og overflødigt hud.
[34]
fulgt op med en flytning af
brystvorten
og
areola
sa de kommer til at sidde mere symmetrisk korrekt pa det mindre bryst. Brystforstørrelse involverer indoperation af
brystimplantater
under huden i brystet
[35]
Brystimplantaterne er typisk af
silikone
eller
saltvand
, i Danmark er silikoneimplantater de mest udbredte. Tidligere har der været flere episoder med implantater, der revnede, men med den nyeste generation af implantater sker dette yderst sjældent. I stedet er der risiko for at kroppen vil reagere pa den indopererede implantat som var det et fremmedlegeme, at implantatet kan flytte sig, eller at det placeres forkert. Brystløft involvere et løft og omformning af brystet
[36]
og bliver udført hvis kvinden syntes at brysterne hænger.
- I Danmark er brystforstørrelse den hyppigste udførte kosmetiske behandling
[37]
Ifølge det amerikanske selskab af plastikkirurger (American Society of Plastic Surgeons) er antallet af brystforstørrende operationer i
USA
steget med 55% fra
2000
til
2006
.
[38]
- I fremtiden kan det være silikone- og saltvandsimplantater bliver erstattet af en metode hvor en indsprøjtning af
stamceller
i brystet vil fa det selv at vokse
[39]
- Enhver form for kosmetisk kirurgisk indgreb i brystet medfører en risiko for at ødelægge amning med brystet
[40]
[41]
[42]
, at ødelægge eller nedsætte følelsen i
brystvorten
og besværliggøre fortolkning af
mammografi
(røntgenfotografi af brystet).
- Plastikkirurgiorganisationer rader generelt imod unødvendig kosmetiske brystforstørrende operationer pa teenagepiger, eftersom brysterne i den alder maske ikke er færdigudviklede og stadig kan vokse betydeligt mens de vokser sig ældre
[43]
. Brystreducerende operationer af teenagepiger med betydeligt forstørret bryster og operationer til at korrigere
hypoplasia
(underudviklede bryster) og stærkt asymmetriske bryster bliver af de fleste læger vurderet pa individuel basis.
- Rekonstruktionskirurgi er en genskabelse af et kirurgisk fjernet bryst ved brug af silikoneimplantater eller fedt fra maven eller ryggen..
- Indadvendte brystvorter kan vendes ved et kirurgisk indgreb. Dette er en ren kosmetisk operation, da
mælkegangene
fra
mælkekirtlerne
overskæres og kvinden bagefter ikke vil være i stand til at amme.
Brystkræft
er den hyppigste
kræftform
for kvinder, og en af de mest almindelige kræftformer overhoved. I
2000
blev 3.898 kvinder ramt af brystkræft, hvorved denne kræftform alene udgjorde 23,1% af alle kræfttilfælde hos kvinder.
[45]
I alt vil ca. hver 9. kvinde blive ramt af brystkræft pa et tidspunkt i livet.
[46]
Risikoen stiger over tid; kun sjældent ses sygdommen hos piger og kvinder under 30; omkring 25% af tilfældene rammer før 50ars alderen; 50% rammer i gruppen af kvinder mellem de 50 og 70ar; og de sidste 25% rammer gruppen over 70 ar. Behandlingen er blevet forbedret de sidste ar, og dødeligheden er ikke stigende pa trods af at der er et stigende antal diagnosticerede tilfælde. Dog er overlevelsen stærkt afhængig af hvor fremskredent sygdommen er nar den opdages.
For at opdage brystkræft i tide, anbefales det regelmæssigt at undersøge sine egne bryster. En sadan selvundersøgelse bestar i at se pa og se om brystet eller brystvorten har ændret form, om brysterne er blevet mere asymmetriske osv. Videre mærkes efter knuder eller fortykninger i brystet og i armhulen. De fleste knuder er ufarlige, men alle ændringer (nye knuder, ændringer i gamle knuder, sar som ikke heler, etc.) bør rapporteres til lægen for eventuel grundigere undersøgelse. En sadan manedlig selvundersøgelse er den bedste forebyggelse mod spredning af brystkræft. Derudover anbefales regelmæssige
mammografi
fra 50-ars-alderen, specielt ved forekomst af brystkræft i den nære familie.
Rygning, fysisk inaktivitet og overvægt øger risikoen for brystkræft. Hormontilskud efter
overgangsalderen
er ogsa med til at øge risikoen.
Aborter
kan muligvis forøge risikoen for brystkræft
[47]
om end dette er kontroversielt. Sen alder ved første fødsel samt fa eller ingen børn øger risikoen, mens ung alder ved første fødsel og flere fødsler beskytter mod brystkræft.
P-piller
har lille
[48]
eller ingen
[49]
indflydelse pa risikoen for brystkræft. Fertilitetsbehandling mod
barnløshed
øger ikke risikoen for brystkræft
[48]
. Endelig har brystkræft ogsa en arvelig (5-10%) faktor.
Andre ofte forkomne sygdomme knyttet til brystet inkludere
brystbetændelse
som kan opsta under amning. Videre kan store bryster føre til lidelser som hovedpine og smerter i brysterne, ryggen, skuldrene eller armene.
Ordets "bryst" har sit
etymologiske
ophav i den
urindoeuropæiske
ordrod *
bhreus
, som betød "at svulme", "at spire", "at kno-ppe". Det udviklede sig senere til den
urgermanske
ordrod *
breustam
som blev brug om bryster, men bogstaveligt talt har betydet "hævning". Betegnelsen gjaldt altsa oprindeligt kun kvindebrysterne, men blev senere udvidet til at kunne betegne forsiden af overkroppen pa begge køn. Pa
oldnordisk
var det blevet til
brjost
og videre til dagens
bryst
(jf.
gammelsaksisk
:
briost
,
gotisk
:
brusts
,
svensk
:
brost
,
engelsk
:
breast
,
tysk
:
brust
,
hollandsk
:
borst
).
[50]
Bryster er ogsa blevet givet en lang række ofte vulgære synonymer og slangord:
barm
,
patter
og
yver
(fra biologien hvor det bruges om dyrs hhv. brystkirtler og bryster),
jader
(fra radioprogrammet
Tæskeholdet
),
lunger
,
kasser
,
babser
,
meloner
,
nødder
,
balloner
,
gajoler
,
forlygter
,
junger
(fra
mælkejunge
som i gammel tid blev benyttet til at transportere og opbevare mælk fra
malkekvæg
) og meget mere.
- ^
Brit girls' boobs are the biggest
,
The Sun
,
13. februar
2007
(engelsk)
- ^
Danske kvinder har de næststørste bryster i Europa
Arkiveret
19. oktober 2008 hos
Wayback Machine
,
BT
,
13. februar
2007
- ^
Breast Size, Appearance, and Changes Over Time
- ^
Slyper, A.H. (2006), "The pubertal timing controversy in the USA, and a review of possible causative factors for the advance in timing of onset of puberty",
Clinical Endocrinology
(engelsk), vol. 65, s. 1?8,
doi
:
10.1111/j.1365-2265.2006.02539.x
- ^
Sex Linjen. Bryster
(
Webside ikke længere tilgængelig
)
- ^
Derfor kommer bryster til at hænge
Arkiveret
19. juni 2008 hos
Wayback Machine
,
Jyllands Posten
,
6. november
2007
- ^
Breastfeeding Does Not Create Sagging Breasts; Study Throws Out Old Wives' Tale
Arkiveret
3. maj 2008 hos
Wayback Machine
, American Society of Plastic Surgeons,
28. oktober
2007
(engelsk)
- ^
Jogging your way to saggy breasts
,
BBC
,
13. januar
2006
(engelsk)
- ^
Bouncing breasts spark new bra challenge
Arkiveret
9. juni 2008 hos
Wayback Machine
,
University of Portsmouth
,
7. september
2007
(engelsk)
- ^
Kan man opna brystforstørrelse med piller?
,
Netdoktor
- ^
Small breasts: Does size matter?
Arkiveret
7. april 2008 hos
Wayback Machine
(engelsk)
- ^
a
b
c
d
Handbog i vellykket amning ? en vejledning til sundhedspersonale
Arkiveret
31. oktober 2006 hos
Wayback Machine
,
Sundhedsstyrelsen
- ^
Rygestop øger chancen for børn
Arkiveret
24. februar 2008 hos
Wayback Machine
,
Vores børn
- ^
Babymad
Arkiveret
13. oktober 2007 hos
Wayback Machine
,
Netdoktor
- ^
Forebyggende kostrad vedr. madvareallergi eller -intolerance
(
Webside ikke længere tilgængelig
)
,
sundhedsinformation.dk
- ^
Forebyg allergi hos dit barn
,
Sundhedsguiden
- ^
Hvordan forebygger du?
Arkiveret
23. august 2007 hos
Wayback Machine
,
Astma-Allergi Forbundet
- ^
secondary sex characteristics
Arkiveret
27. september 2011 hos
Wayback Machine
(engelsk)
- ^
a
b
Breasts: Their Evolutionary Origins as a Deceptive Signal of Need for Provisioning and Temporary Infertility
Arkiveret
25. juli 2008 hos
Wayback Machine
, Professor Edward M. Miller,
1993
(engelsk)
- ^
Morris, Desmond
(1967).
The Naked Ape: a zoologist's study of the human animal
. Canada:
Bantam Books
. s. 64-68. N3924.
- ^
She moves in mysterious ways. Theories on why women orgasm, secretly ovulate and have big breasts
,
MSNBC
,
24. maj
2004
(engelsk)
- ^
Human Hips, Breasts and Buttocks: Is Fat Deceptive?
, Bobbi S. Low, Richard D. Alexander og Katherine M. Noonan
(engelsk)
- ^
The Nubility Hypothesis ? The Human Breasts as an Honest Signal of Residual Reproductive Value
,
Frank Marlowe
, University of California
(engelsk)
- ^
Why Do Women Have Breasts? ? Breasts imitate the ape's buttock pads
(engelsk)
- ^
Møller, A.P., Soler, M., og Thornhill, R. (1995), "Breast asymmetry, sexual selection, and human reproductive success",
Ethology and Sociobiology
, vol. 16, s. 207?219
{{
citation
}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (
link
)
- ^
Cafe-amning er ok
,
Berlingske Tidende
,
7. april
2007
- ^
Flere cafeer forbyder amning
,
TV 2
,
13. marts
2007
- ^
Topløs front i Sverige
Arkiveret
20. november 2007 hos
Wayback Machine
,
Ekstra Bladet
,
12. november
2007
- ^
Svenske kvinder kan nu bade topløse
,
Danmarks Radio
,
9. januar
2008
- ^
Flere aktioner for frie bryster i vente
,
Jyllands Posten
,
19. december
2007
- ^
Ret til at være nøgen: Bare bryster i svømmehallen
Arkiveret
4. juni 2008 hos
Wayback Machine
,
Jyllands Posten
,
20. december
2007
- ^
SF vil tillade topløse i svømmehaller
Arkiveret
17. april 2008 hos
Wayback Machine
,
Jyllands Posten
,
27. december
2007
- ^
Fri bane for bare bryster
Arkiveret
27. april 2008 hos
Wayback Machine
,
Jyllands Posten
,
26. april
2008
- ^
Brystreduktion
Arkiveret
9. december 2008 hos
Wayback Machine
,
KosmetikGuide.dk'
- ^
Information om brystforstørrelse med brystimplantater
Arkiveret
19. juli 2015 hos
Wayback Machine
,
KosmetiskGuide.dk
- ^
Brystløft
Arkiveret
19. oktober 2007 hos
Wayback Machine
,
KosmetikGuide.dk
- ^
KosmetiskGuide.dk ? Populære behandlinger
Arkiveret
4. september 2007 hos
Wayback Machine
,
KosmetiskGuide.dk
- ^
ASPS ? Quick Facts 2006, Cosmetic and Reconstructive Plastic Surgery Trends
Arkiveret
30. oktober 2007 hos
Wayback Machine
(engelsk)
- ^
9 July 2007, Tummy fat 'can grow new breasts'
,
BBC
,
9. juli
2007
(engelsk)
- ^
Neifert, M (1990).
"The influence of breast surgery, breast appearance and pregnancy-induced changes on lactation sufficiency as measured by infant weight gain"
.
Birth
.
17
(1): 31-38.
PMID
2288566
. Hentet
2007-02-11
.
(engelsk)
- ^
"FAQ on Previous Breast Surgery and Breastfeeding"
. La Leche League International. 2006-08-29. Arkiveret fra
originalen
28. september 2011
. Hentet
2007-02-11
.
(engelsk)
- ^
West, Diana.
"Breastfeeding After Breast Surgery"
. Australian Breastfeeding Association. Arkiveret fra
originalen
2. februar 2007
. Hentet
2007-02-11
.
(engelsk)
- ^
Plastic Surgery:
Policy Statements Index
Arkiveret
11. december 2007 hos
Wayback Machine
.
(engelsk)
- ^
Abning af kampagnen "Fokus pa brystkræft 2005" ? Prolog
Arkiveret
19. august 2007 hos
Wayback Machine
,
Kræftens Bekæmpelse
- ^
Statistik om brystkræft
,
Kræftens Bekæmpelse
,
3. oktober
2005
- ^
Flere og flere overlever brystkræft
,
Kræftens Bekæmpelse
,
14. september
2007
- ^
Risk of breast cancer among white women following induced abortion.
,
National Center for Biotechnology Information
(engelsk)
- ^
a
b
Arsager til brystkræft
Arkiveret
22. april 2008 hos
Wayback Machine
,
Kræftens Bekæmpelse
,
9. januar
2008
- ^
P-piller frikendes
Arkiveret
17. juni 2008 hos
Wayback Machine
,
Kræftens Bekæmpelse
,
28. oktober
2004
- ^
Breast
,
Online Etymology Dictionary
(engelsk)
| Søsterprojekter med yderligere information:
|