- For alternative betydninger, se
Askepot (flertydig)
.
(
Se ogsa artikler, som begynder med Askepot
)
Fortællingen om
Askepot
er et populært
eventyr
, som indeholder en klassisk folkefortælling med
mytiske
elementer om uretfærdig undertrykkelse og triumferende belønning. De første trykte udgaver er Bonaventure de Periers
Les nouvelles recreations et joyeux devis
fra
1558
[1]
og Basiles
Il pentamerone
fra
1634
. Bedst kendt er dog
Charles Perraults
version i
Histoires ou contes du temps passe
fra
1697
og
brødrene Grimms
Hausmarchen
fra
1812
-15. Mens eventyret er udbredt i den
indoeuropæiske verden
, er det ogsa gledet sømløst ind i eventyrverdenen i
Afrika
,
Indien
,
Japan
og
Java
. Stedbørn - og forsømte børn med tilsvarende
skæbner
- er overalt et kendt
fænomen
.
[2]
Den kendte handling kredser om en ung pige fra en rig familie, som bliver frataget sin retmæssige position, efter at hendes mor dør. Hendes stedmor favoriserer sine egne børn, og ydmyger Askepot, som er hendes afdøde mands datter fra tidligere ægteskab, til sin tjener. Hun far det nedladende
tilnavn
Askepot af
stedmoren
og de slemme stedsøstre, fordi hun sodes til af ildstedet, som hun gør rent. De finder pa ondskabsfulde opgaver som at sætte hende til at hente vand i en si og lignende. Tvunget ind i et liv som hundset tjenestepige accepterer hun hjælp fra en ledsagende
and
i skikkelse af en
fe
, af den afdøde mor, en
magisk
fugl
eller et magisk træ, af en ko eller en fisk. I nogle versioner er Askepots mor forvandlet til en ko, der før slagtningen instruerer sin datter til at samle knoglerne og gemme dem. Disse knogler efter hendes mor som ko forvandles til en art
tryllestav
.
[3]
Den forvandler hende, sa hun kan deltage pa et slotsbal og møde prinsen. I nogle udgaver af eventyret er der tre slotsballer, men oftest kun et. Desværre udløber magien ved
midnat
. I versionerne med tre fester holder Askepot opmærksomt øje med klokken de to første gange og forlader selskabet uden problemer. Men pa den tredje aften (tilsvarende med versionerne med et bal) glemmer hun tiden og ma flygte fra slottet i al hast. I skyndingen mister hun sin ene sko, som prinsen finder. Han erklærer, at han vil gifte sig med den pige, der passer skoen. I de ulige versioner beskrives skoen som af glas, af pels, af
guld
eller af broderet
silke
. Hos brødrene Grimm gemmer Askepot sig i sine laser for prinsen i et dueslag (eller et pæretræ). Da hendes far far det at vide, henter han en
økse
for at hugge dueslaget (eller pæretræet ned). Eventyret gør intet forsøg pa at forklare, hvorfor Askepots far er besluttet pa at ødelægge sin datter.
[3]
Askepots stedmor og stedsøstre konspirerer om at vinde prinsens hand. I Grimms version lykkes det den ene stedsøster at fa foden ned i skoen ved at skære sin ene ta af, men en magisk
due
kvidrer i prinsens øre, at han skal lægge mærke til
blodet
, som drypper fra skoen. Den anden stedsøster far foden til at passe ved at skære sin hæl af, men afsløres ogsa af duen.
I alle varianter beviser Askepot sin
identitet
ved at fa foden til at passe i skoen. I nogle versioner, som i
Walt Disneys udgave
, har hun slet og ret beholdt den anden sko. De ondskabsfulde stedsøstre bliver i nogle versioner straffet hardt, ved at deres øjne bliver hakket ud af
krager
, mens Askepot i andre versioner tilgiver dem og i sin nye position sørger for at fa dem godt gift.
Eventyret har givet navn til
the Cinderella complex
, at kvinder passivt venter pa en prins, der skal redde dem.
[4]
Sadan er Perraults passive Askepot, mens Grimms Askepot er en handlekraftig pige, der tilkalder duerne for at hjælpe sig med at pille bønner ud af grusen. Hun planter et magisk træ, som hun ryster, sa det drysser guld og
sølv
over hende.
[3]