18°28′30″S
70°18′52″V
/
18.47500°S 70.31444°V
/
-18.47500; -70.31444
Arica og Parinacota
er en af
Chiles
femten
regioner
og har nummer XV pa den officielle liste. Regionen er den nyeste, idet den blev etableret ved lov med ikrafttrædelse 8. oktober 2007. Den grænser mod nord op til
Peru
, mod syd til
Tarapaca
, mod øst til
Bolivia
og mod vest til
Stillehavet
. Den regionale hovedstad er
Arica
.
Som det nordligste omrade af Chile har Arica og Parinacota-regionen været centrum i en langvarig strid mellem Chile og naboen mod nord, Peru. Oprindeligt var omradet sammen med Tarapaca-regionen en region i Peru, mens
Antofagasta
hørte til Bolivia. Under
Salpeterkrigen
(1879-83) erobrede Chile disse to omrader, og med
Ancontraktaten
, som blev indgaet mellem Peru og Chile i 1883 blev det formelt afgjort, at Tarapaca-regionen hørte til Chile. Desuden forblev
Tacna
og
Arica
besat af Chile i en tiarig periode, hvorefter en folkeafstemning skulle afgøre de to omraders tilhørsforhold.
Der kom dog til at ga adskillige artier, før grænsedragningen blev endelig afgjort. Først med
USA
som mægler blev det i 1929 afgjort, at Tacna skulle høre til Peru og Arica til Chile.
Da grundlaget for den nuværende regionopdeling blev lagt i 1974, blev dette omrade en del af Tarapaca-regionen. Ved en mindre revision i 2006 blev der etableret to nye regioner, hvoraf Arica og Parinacota var den ene. Den bestar af de to nordligste provinser af Tarapaca-regionen fra 1974.
Efter vedtagelsen af den nye region protesterede Peru over loven, idet landets regering mente, at den nye region ogsa omfattede et stykke af Tacna, som jo er peruviansk. Chiles højesteret underkendte derpa loven, der blev ændret pa en made, sa en egentlig grænsestrid blev undgaet. Det blev blandt andet understreget, at loven ikke ændrede pa grænsen mellem de to lande, heller ikke i havet ud for kysten. Skønt loven efterfølgende blev accepteret af det internationale samfund i almindelighed, var Peru ikke tilfreds og indbragte striden om grænsedragningen for den internationale domstol i
Haag
, hvor den endnu ikke er endelig afgjort pr. juni 2011.
[1]
Regionen har stor variation i sin geografi med savel
ørken
, grønne dalomrader og den stejle og
vulkanrige
Andes
-bjergkæde samt
Altiplano
-højsletten længst mod øst. En smal stribe lavland ved kysten er ikke mere end et par kilometer bredt og adskiller Stillehavet fra Andesbjergene. Regionens højeste punkt er vulkanen
Parinacota
pa 6.348 m; den ligger i
Lauca Nationalpark
pa den nordlige del af grænsen mod
Sajama nationalpark
i
Bolivia
.
De to største
floder
i regionen er
Lauca
, der har udløb i
saltsøen
Coipasa
i Bolivia, samt
Lluta
, der munder ud i Stillehavet. Søen
Chungara
, der ligger i 4.517 m højde, er blandt de højestbeliggende søer i verden.
Ørkenklima dominerer regionen. Nær kysten kan skyer begrænse temperaturudsvingene i løbet af døgnet, men i tørrere omrader kan temperaturen variere voldsomt, som det er almindeligt i ørkenklima.
Ved folketællingen i 2002 boede der 189.644 mennesker i regionen, hvilket giver en befolkningstæthed pa 11,2 indbyggere pr. km².
Regionen har den største andel af
oprindelige folk
i Chile i form af
inkaer
,
quechuaer
,
aymaraer
,
atacamenoer
,
diaguitaer
,
mapucher
og
alacalufer
. En betydelig gruppe mennesker er indvandret fra nabolandene Peru og Bolivia samt
Ecuador
og
Colombia
. Der findes ogsa en større befolkningsgruppe af
asiatisk
oprindelse, specielt fra
Japan
og
Kina
, men ogsa fra
Mellemøsten
, bl.a.
arabere
fra
Libanon
,
Palæstina
og
Syrien
. De fleste af Chiles befolkning af
afrikansk
afstamning bor i Arica og Parinacota-regionen; de er efterkommere af slaver fra det 17. og 18. arhundrede. Dertil kommer en gruppe
romaer
, der kom til landet i slutningen af det 19. arhundrede.
Langt den største del af befolkningen bor i hovedbyen Arica, der har 175.441 indbyggere.
Arica og Parinacota-regionen er opdelt i to
provinser
:
Arica
og
Parinacota
, der igen er opdelt i to kommuner hver.