Akershus slot og fæstning
Jomfrutarnet ved indgangen til middelalderborgen
Akershus set fra vest
Akershus slot
(egentlig
Akershus slot og fæstning
) er en af de mest betydelige fæstninger i Norge. Den er strategisk beliggende pa Akersnæs i
Oslo
. Borgen har overlevet flere belejringer, og er aldrig blevet indtaget med magt af en fjendtlig, udenlandsk hær, men blev overgivet til den
tyske
besættelsesmagt i
1940
.
Fæstningen har navn efter Aker (fra norrønt
Akr
,
ager
, og
hus
,
borg
, kastel), og har givet navn til
lenet
,
amtet
og
fylket
Akershus
.
Slottet stammer fra
middelalderen
, men blev ombygget af
Christian den Fjerde
. Det er dog i dag sa vidt muligt ført tilbage til oprindeligt udseende, især inden døre.
Dronning Margrethe I
, der skabte
den nordiske union
, boede her som norsk dronning da hun var barn og ung voksen.
Omradet er fortsat militært, og det daglige vagthold varetages af kongens garde.
Forsvarsmuseet
,
Hjemmefrontmuseet
og Forsvarsstaben har lokaler pa Akershus Fæstning.
I
1287
blev Oslo angrebet af den oprørske adelsmand Alv Erlingsson, og den gamle kongsgard og kvarteret rundt om blev nedbrændt. Akershus antages at være pabegyndt i 1290'erne af kong
Hakon 5. Magnusson
, som ogsa anlagde fæstningerne i
Bahus
og
Vardø
. Akershus nævnes første gang i skriftlige kilder i
1300
, i et brev fra kong Hakon til Mariakirken i Oslo. I 1308 modstod borgen for første gang en belejring af den svenske hertug Erik af
Sodermanland
, som belejrede borgen sammen med en række norske stormænd, men blev drevet væk af en lokal norsk bondehær. I 1330'erne var der et oprør mod kongefællesskabet med
Sverige
, og i perioder havde norske stormænd kontrol over Akershus. Kong
Hakon 6.
fik udført store byggearbejder pa fæstningen.
I
1449
blev Akershus forgæves belejret af den svenske konge
Karl Knutsson Bonde
. I
1502
rejste den norske adelsmand Knut Alvsson en hær fra grænseomraderne mod Sverige, indtog Akershus og fæstningen i
Tønsberg
, og afsatte den danske slotsfoged Peder Griis. Samme ar belejrede skotske lejesoldater i den danske konges tjeneste fæstningen. Pa vej til fredsforhandlinger blev Knut Alvsson dræbt af kongens mænd, og belejringen var ophørt indtil
1523
, da svenske soldater igen trængte ind i Oslo. Grevefejden gav
Gustav Vasa
anledning til at prøve at sikre sig kontrol over Norge. Som sidste udvej brændte Oslos befolkning deres hjem ned, og den svenske hær matte vende hjem med uforrettet sag.
I
1527
slog
lynet
ned og gjorde stor skade, særlig pa det indre borgomrade. Akershus var derfor svækket, da den afsatte konge
Christian 2.
belejrede fæstningen i
1531
, og kun 20-30 mand var pa plads i borgen ved belejringens start. Ukendt med dette indgik Christian 2. vabenhvile med slotsfogeden Mogens Gyldenstjerne. I marts
1532
blev belejringen hævet af styrker fra Danmark og
Lubeck
. Efter den styrkeprøve blev borgen udbedret og forstærket.
[1]
Søndag aften 21.januar
1532
angreb Gyldenstjerne med sine soldater Hovedøen kloster i Oslofjorden, tog abbeden til fange, og plyndrede og brændte klosteret. Klosterets hovbønder fik hovtjenesten overført til Akershus fæstning under reparationerne efter Christian 2.s belejring.
Under syvarskrigen blev borgen belejret i
1567
af svenske styrker, men lensherren, Christen Munk, havde brændt Oslo ned, sa de svenske tropper blev staende uden forsyninger eller muligheder for andet end at trække sig tilbage.
En
maneformørkelse
fandt sted pa den norske herredag i
1580
, og 20. januar
1581
om formiddagen sa man i Norge et himmelsyn af en skaldet, sortklædt, knælende præst med foldede hænder strakt i vejret, identificeret som superintendenten i
Bergen
, Jens Pederssøn Skielderup.
[2]
Sild
og
torsk
var forsvundet fra
kysterne
, og en regnbyge af gule
mus
havde ædt hele afgrøden i Bergens-distriktet i
1578
. Som et klimaks pa disse ulykker blev en
so
født pa Akershus fæstning 7.juli 1581, og et skrift pa
plattysk
,
Die Nordtsche Saw
(= Den norske so), kom i omløb. Her skildres en skabning uden øjne, med en
abes
ører, menneskelig næse, og en
elefants
bøjelige "horn" (snabel) i panden. Soens fødsel udlægges af den anonyme forfatter som et tegn pa
Guds
vrede, men soen er med sin løsagtighed ogsa et
dommedagsvarsel
. Bergenserne bør mærke sig, at deres by har udviklet sig til et
Sodoma
og
Gomorra
[3]
? selv om soen altsa blev født pa den anden side af landet, pa fæstningen i Oslo.
Under Christian 4. blev der for alvor gang i byggeaktiviteterne. Han var optaget af den militærtekniske udvikling, især mulighederne, der la i kanonernes ildkraft. Udbedringen blev delvis finansieret ved en ekstraskat pa Østlandet og i Agder, dels ved pligttjeneste, ogsa for kvinder, som især blev sat til at bære teglsten. I
1604
stod første byggetrin færdig, med nye befæstninger ("Øvrevoll") bygget efter det italienske bastionsystem med stenklædte jordvolde. Det gamle hovedtarn "Vovehals" blev revet ned, og trappetarnene "Blatarn" og "Romerikstarnet" rejst. Akerhus fik dermed den silhuet, vi kender i dag.
Krudtkammeret
under slotskirken blev omdannet til fire fangehuller, hvoraf to stadig eksisterer. Christian 4. ønskede at knytte Oslo og borgen tættere sammen, og da byen brændte ned i
1624
, sørgede han for at fa den genrejst inden for fæstningsmurene, i et
skakbrætlignende
mønster af snorrette gader der krydser hinanden. Denne nye by kaldte han Christiania efter sig selv.
ANNO 1657
Foto: Arnstein Rønning
Ved
freden i Bromsebro
efter Hannibal-fejden i
1643
-
1645
matte
Danmark-Norge
afsta de gamle norske landskaber
Jemtland
og
Herjedalen
, og efter krigene
1657
-
1660
ogsa Bohuslen. Disse tab og grænseændringer gjorde Akershus fæstning endnu vigtigere som national befæstning. Fæstningen blev derfor videre udbygget under ledelse av
nederlænderen
Isaac van Geelkerck.
Som tidligere blev fæstningen benyttet til kongehyldninger, stændermøder og til tider som kongebolig, i tillæg til at varetage militære funktioner. Men efterhanden blev de repræsentative opgaver mindre vigtige, særlig efter at Norge havde tabt de fleste af sine egne rigsinstitutioner ved indføringen af
enevældet
i
1660
. I løbet af 1600- og 1700-tallet blev repræsentationsbygningerne stadig mere umoderne, og vedligeholdet forsømt. Fæstningens præg af at udelukkende være en militær installation blev tydeligere. Det eneste civile indslag pa 1700-tallet var overhofretten. De militære anlæg blev oprustede ved slutningen af
1600
-tallet og frem mod
1750
, da de ydre forsvarsværker blev forstærkede. Efter en bybrand i
1686
blev voldene rundt byen nedlagt, mens Akershus til gengæld blev udvidet pa bekostning af bybebyggelsen. Mægtige, stenklædte volde med fremskydende bastioner gik rundt om hele fæstningen, der optog et næsten lige sa stort areal som byen
Christiania
.
8. marts
1716
blev det udvidede anlæg angrebet for første gang. Den
svenske
kong
Karl XII
angreb overraskende med 10.000 mand. Under stor forvirring fik kommandanten,
oberst
Jørgen Christopher von Klenow, samlet 3.000 forsvarere, og udholdt en langvarig belejring, før svenskerne til slut matte trække sig tilbage. Den mislykkede belejring var et vigtigt bidrag til at Karl XIIs første felttog i Norge mislykkedes.
Som ved al anden befæstning løber den militære udvikling fra de eksisterende forsvarsanlæg, og dette ramte Akershus fæstning rundt
1750
. Efter den tid havde anlægget ingen særlig militær betydning mere, og efter unionen med Sverige i
1814
, blev den afviklet som fæstning, og dele af de ydre mure revet ned.
Slaveri og nedbygning fra 1820-arene til 1900
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
Wergelands kontor pa festningen
Foto: Helge Høifødt
Den nye hovedstad trængte mere plads, og fæstningen fik en anden funkton efter 1814. Fordi dens militære værdi var borte, forfaldt anlægget. De ydre dele veg pladsen for offentlige og private formal, som nybyg for Oslo
børs
, Christiania Theater,
Norges Bank
og
frimurerlogen
St. Johanneslogen St. Olaus til Den hvide Leopard. Fæstningens volde og omgivelser var velegnede til spadsereture for byens befolkning, og ved Akershusstranden badede og fiskede man om sommeren, og løb pa skøjter om vinteren. Bygningerne pa Øvre fæstning blev benyttet til mange formal, blandt andet til lagerplads. Norges rigsarkiv holdt til der indtil
1866
, med
Henrik Wergeland
som sin første direktør.
En stor del af fæstningen blev benyttet til
fængsel
, kaldet
Slaveriet
. Den tids kriminalforsorg var en blanding af opbevaring ? for at beskytte samfundet ? og ≪moralsk opbyggelse≫ gennem hardt arbejde. I stedet for at
henrette
kriminelle
, blev de sat til tvangsarbejde. Slaverne blev ogsa lejet ud til private. Blandt de indsatte var kendte størrelser som udbryderkongen Gjest Baardsen
[4]
og mestertyven Ole Høiland.
[5]
Efter det læstadianske,
samiske
oprør i
Kautokeino
i
1852
, havnede alle de anklagede mænd, bortset fra lederne Aslak Hætta
[6]
og Mons Somby
[7]
(som blev halshugget i
Alta
) pa Akershus ? kvinderne blev sat i tugthuset i
Trondheim
. Flere af fangerne døde i fangenskab.
[8]
Blandt de overlevende var Lars Hætta,
[9]
der var atten ar, da han blev fængslet, og som under fængselsopholdet fik anledning til at oversætte
Bibelen
til
nordsamisk
.
[10]
I løbet af 1800-tallet blev der rejst flere militære bygninger, sa som hølade, ridehus, kommandantbolig, militære depoter og
kaserner
, gymnastiksal, værksteder og kontorbygninger for Forsvarsdepartementet og andre formal. De vigtigste arkitekter i denne periode var de indvandrede
tyske
kompagnoner Heinrich Ernst Schirmer og Wilhelm von Hanno.
Som en følge af det tiltagende forfald og byens voksende behov for byggegrunde, blev ønsket om at nedrive anlægget stærkere.
Maleren
og
forfatteren
Christian Krohg
var blandt talsmændene for nedrivning, men mod slutningen af 1800-tallet vagnede forstaelsen for Akershus som historisk mindesmærke.
Det tyske rettersted pa Akershus slot
Den tyske overgivelse af Akershus fæstning 11. maj 1945
Det kongelige mausoleum
Den første, som i moderne tid brugte slottet som ramme om officielle statslige anledninger, var
Quisling
. Her lod han sig i
1942
udrabe til "ministerpræsident", og her blev han henrettet efter krigen. Fæstningen blev af
Wehrmacht
benyttet til
kaserne
,
fængsel
for politiske fanger og rettersted. Fangetallet var ca. 80, men i en periode var 4-500 tyske
desertører
indespærret her. Et ukendt antal norske og udenlandske fanger blev henrettede pa Akershus i løbet af besættelsen.
Terje Rollem, medlem af den norske modstandsbevægelse, overtog 8.maj 1945 fæstningen fra kommandant Nichterlein og kaptajn Hamel. Rollem fortalte senere, at overtagelsen kun kostede en rotte livet. Han havde 130 mand med sig, og nogle af dem blev forsøgt standset af tyske vagter. Men i samme øjeblik sprang en rotte over fængselsgarden, og en af hjemmefrontmændene skød den med et præcist skud. Sa var der ikke flere problemer med tyskerne. Men kommandant Nichterlein var stærkt bevæget og holdt en tale pa mindst et kvarters tid, før han overdrog fæstningen.
[11]
Fra 25.maj 1945 overtog briterne kommandoen og gjorde Akershus til et militærfængsel. I løbet af kort tid matte fængslet, der normalt kunne rumme op til 400 fanger, give plads til ca.1.000 indsatte. De tyske fanger talte alt fra generaler til
Gestapo
-ansatte. Blandt nordmændene var nogle mistænkt for
spionvirksomhed
.
[12]
Den tidligere underkommandant fra
Auschwitz
,
Hans Aumeier
, var kommet til Norge i januar 1945 til en nyoprettet fangelejr pa
Mysen
. Som denne lejrs første kommandant gjorde han sig bemærket som yderst brutal, og i Auschwitz havde han beordret 90 henrettelser. Som fange pa Akershus blev han til gengæld pryglet, sa hans skrig kunne høres over hele fæstningen. Nogle dage senere blev han igen gennempryglet og ogsa smidt ind i en dampdrevet desinfektionsovn, der blev varmet op til 65 grader. Aumeier blev senere dømt til døden i
Krakow
og henrettet i januar
1948
.
[13]
Det første halve ar efter befrielsen var fangernes kost elendig: 850 kalorier dagligt. De matte spise toiletpapir opblødt i vand for at dæmpe sultsmerterne i maven, og nogle besvimede af sult i cellerne. Maden var kogt af radne kartofler, radden
sild
eller midebefængt klipfisk. Fanger, der var sat til oprydningsarbejde, rodede i affaldet og fandt madpakker, som hjemmefrontvagterne havde smidt fra sig, men blev de opdaget, blev de tvunget til eksercits til de faldt sammen af udmattelse og nægtet føde i tre dage. Samtidig blev fangerne holdt vagne om nætterne. Hjemmefrontvagterne satte sirener i gang, sparkede pa døre og skød i gangene. Tyske fanger blev spændt foran gamle biler, der stod parkeret der. Sa satte vagterne og besøgende kvinder sig op pa biltaget, og hvis tyskerne ikke kunne trække bilerne hurtigt nok, blev der skudt mellem benene pa dem. Da rigspolitiet overtog vagtholdet i juli 1945, ophørte dette.
[14]
Senere blev Akershus igen et festlokale ved fejringen af kong
Haakon 7.s
75-arsdag i
1947
. I kælderen under sydfløjen blev Det kongelige gravkapel indrettet, og her er
dronning Maud
,
kronprinsesse Martha
og kongerne Haakon 7. og
Olav 5.
bisat. Det meste af restaureringsarbejdet blev afsluttet i
1962
, mens Olavshallen i nordfløjen først blev fuldført i
1976
.
En større restaurering sommeren
2010
har afdækket, at den tidligere restaurering med blandt andet brug af
cement
og fjernelse af den hvide
kalkpuds
, der tidligere dækkede slottet, har medført en stærkere nedbrydning af slottets vægge.
[15]
Det vurderes derfor, om væggene igen skal kalkes eller slemmes.
[15]
Under restaureringen har man blandt andet fundet ud af, at slottet tidligere ogsa har haft en
okkerfarvet
kalkslemming.
[15]
En plan for bevaring af slottet og fæstningen, et samarbejde mellem norske civile og militære myndigheder, har til formal at bevare bygningsmassens historiske og kulturelle værdier for fremtidige generationer
[16]
.
- ^
Historisk oversikt
(
Webside ikke længere tilgængelig
)
pa forsvarsbygg.no
- ^
Store norske leksikon ? Jens Pederssøn Skielderup ? utdypning (NBL-artikkel)
- ^
Arne Bugge Amundsen: "Dommedag pa norsk",
Dommedag!
(s. 54-6), forlaget Humanist, Oslo 2008,
ISBN
978-82-92622-48-3
- ^
Store norske leksikon ? Gjest Baardsen ? utdypning (NBL-artikkel)
- ^
Store norske leksikon ? Ole Høiland ? utdypning (NBL-artikkel)
- ^
Store norske leksikon ? Aslak Hætta ? utdypning (NBL-artikkel)
- ^
Store norske leksikon ? Mons Aslaksen Somby ? utdypning (NBL-artikkel)
- ^
"Statsarkivet i Trømsø"
. Arkiveret fra
originalen
24. juli 2011
. Hentet 26. juli 2010
.
- ^
Store norske leksikon ? Lars Hætta ? utdypning (NBL-artikkel)
- ^
"Kulturkompasset: Kautokeino-opprøret pa Norsk folkemuseum"
. Arkiveret fra
originalen
13. juli 2011
. Hentet 26. juli 2010
.
- ^
Terje Rollem i interview med Arild Mikkelsen i
Hjemmet
norsk ugeblad, nr 19, 1980.
- ^
Ingerid Hagen:
Oppgjørets time
(s. 155-6), forlaget Spartacus, Oslo 2009,
ISBN
978-82-430-0502-0
- ^
Ingerid Hagen:
Oppgjørets time
(s. 167-8)
- ^
Ingerid Hagen:
Oppgjørets time
(s. 162-3)
- ^
a
b
c
≪Akershus slott tæres sakte bort≫
, Aftenposten 12. juli 2010. Besøgt 12. juli 2010
- ^
Akershus festning, vern
Arkiveret
5. juni 2016 hos
Wayback Machine
www.forsvarsbygg.no
Kongelige slotte og residenser i Danmark
|
---|
Nuværende slotte i brug
| | |
---|
Eksisterende forhenværende slotte
| |
---|
Forsvundne slotte
| |
---|
Ruiner
| |
---|
Tidligere kongeslotte i Skanelandene
| |
---|
Tidligere kongeslotte i Norge
| |
---|
Tidligere kongeslotte i Hertugdømmerne
| |
---|
59°54′23.440″N
10°44′10.345″Ø
/
59.90651111°N 10.73620694°Ø
/
59.90651111; 10.73620694