Aarhus Radhus er et radhus , der ligger i Radhusparken mellem Park Alle og Frederiks Alle i Aarhus . Opførelsen blev pabegyndt i 1938 og afsluttet tre ar efter i 1941. Den officielle indvielse fandt sted den 2. juli 1941 – aret for byens 500-arsjubilæum som købstad.

Det er byens tredje radhus. Det første radhus blev bygget i 1400-tallet og la pa Store Torv ved Domkirkens tarnindgang . Det andet radhus blev opført i arene 1856-1857, og la pa hjørnet af Mejlgade og Domkirkepladsen . Denne bygning rummer i dag KØN - Gender Museum Denmark .

Historien [ rediger | rediger kildetekst ]

Det første radhus i Aarhus, blev opført i midten af det 15. arhundrede og la pa Store Torv foran Aarhus Domkirkes tarn. Det blev nedrevet 1859 .

Byens andet radhus, blev opført i arene 1856 - 1857 bag Domkirken pa hjørnet af Domkirkepladsen og Mejlgade. Officielt var det et radhus, domhus og arresthus, med plads til 28 arrestanter. Ogsa amtsradet holdt fra 1856 til 1906 sine møder i bygningen. Dette radhus blev opført efter tegning af arkitekt C.G.F. Thielemann . Efter tiden som radhus, fungerede bygningen som politistation i perioden 1941 - 1984 , hvorefter Kvindemuseet i Danmark flyttede ind.

En konkurrence for arkitekter [ rediger | rediger kildetekst ]

Det første skridt til det nuværende og tredje radhus, blev taget 28. april 1937 i Aarhus byrad. Baggrund var, at man pa det gamle radhus pa Domkirkepladsen led af en udpræget pladsmangel for den kommunale administration. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence og de ønsker man havde til det nye radhus, og som de deltagende arkitekter skulle forsøge at indfri var, at det skulle ” udformes som en udpræget administrationsbygning, en arbejdsbygning uden noget tilstræbt pompøst og uden en forloren ” radhusstil ””. Da fristen for indlevering af forslag til byggeriet udløb d. 2. august, var der indkommet ikke færre end 53 projekter, som konkurrencens dommerkomite skulle tage stilling til.

Et vinderprojekt i stormvejr [ rediger | rediger kildetekst ]

Afgørelsen kom ikke til at tage lang tid, idet dommerne allerede den 14. august kunne annoncere, at de enstemmigt havde vedtaget at udnævne det projekt, der var indsendt af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller som vinder af konkurrencen. Som begrundelse for valget angav dommerpanelet, at ” Forslaget er en særdeles talentfuldt udformet og en indtagende og værdig Løsning af den stillede Opgave, som Fagdommerne anser for egnet til Opførelse… ”. Det var dog langt fra alle, der var enige i dommernes afgørelse og bedømmelsen af projektet, og de efterfølgende reaktioner afstedkom en langvarig offentlig debat i den lokale presse ? en debat, der endda skulle komme til at forplante sig helt over til Københavnerpressen. Under debatten blev planerne for den arkitektoniske udformning af det nye radhus af modstanderne blandt andet karakteriseret ved følgende beskrivelse: ” Tidens ordinære Stil, der her ytrer sig som en lidt afsvækket og traurig Funktionalisme med de kendte og halvt opslidte Virkemidler ”. Der var, med andre ord temmelig langt mellem den opfattelse arkitektkonkurrencens dommerpanel havde af planerne for byggeriet og det syn, den stadigt voksende skare af modstandere havde pa projektet. Samtidig var der ikke udsigt til, at man umiddelbart kunne na til enighed.

Tilbage pa tegnebordet [ rediger | rediger kildetekst ]

I et forsøg pa at ende polemikken og finde en løsning pa uenighederne blev de to arkitekter bag vinderprojektet 28. oktober indkaldt til et møde. Pa mødet blev de bedt om at ændre deres projekt, sa bygningen ville fa en mere monumental karakter ? en formulering, der nok kunne virke noget svævende. Der fulgte ikke nogen nærmere beskrivelse af, hvad der skulle til for at opna dette, men kun at ændringerne efterfølgende skulle godkendes af byradet , for at de fortsat ville være forpligtet pa udførelse af byggeriet.

En andenudgave med tarn [ rediger | rediger kildetekst ]

Den 15. november kunne arkitekterne sende en ny og revideret udgave af radhusprojektet til godkendelse i byradet. I den reviderede udgave af planen for radhusbygningen var der to ændringer, der umiddelbart faldt i øjnene. For det første havde man i det nye projektudkast valgt at beklæde hele bygningen, der ellers var helstøbt jernbeton, med 6000 m² marmorplader fra Porsgrunn i Norge . ^[1] For det andet, og nok mere væsentligt, var der nu tilføjet et 60 meter højt tarn til bygningen. Et tarn, hvis tidligere mangel sandsynligvis havde været en af hovedarsagerne til den store modstand mod opførelsen af det nye radhus. De to ændringer af radhusbyggeriet kunne foretages, uden at man ellers ville være nødt til at forandre noget af betydning ved det oprindelige projekt. De forandringer de to arkitekter havde foreslaet var med andre ord, alene af kosmetisk betydning og ændrede dermed ikke ved bygningens oprindelige funktionalitet. Pa denne made var det dermed lykkedes arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller at tilføre deres bygning den monumentale karakter, den ifølge nogle havde savnet. Det betød, at byradet allerede 18. november 1937, kun tre dage efter afleveringen af det reviderede projekt vedtog, at man ville pabegynde opførelsen af det ny radhus.

Det færdige radhus [ rediger | rediger kildetekst ]

Den samlede pris for opførelsen af Aarhus’ nye radhus endte pa 8 millioner kroner. Dertil kom desuden en udgift pa 1,5 millioner kroner til interiør og møbler, som alt sammen blev designet af møbelarkitekten Hans J. Wegner i samarbejde med de to arkitekter bag byggeriet. ^[2]

Radhuset under 2. Verdenskrig [ rediger | rediger kildetekst ]

Radhuset var sidst i 30'erne og i 40'ernes Danmark genstand for stor folkelig opmærksomhed. Derudover havde besættelsesmagten mistanke om at radhus ansatte hjalp med produktion af illegale dokumenter, derfor blev radhuset under 2. Verdenskrig to gange udsat for bombeattentat i forbindelse med gengældelsesaktioner for danske modstandsaktioner.

Bygningen og arkitekturen [ rediger | rediger kildetekst ]

Radhuset har et areal pa 19.380 m², inklusive kælder. Rumfanget er pa omkring 10.000 m³. Tarnet er 60 meter højt, tarnuret har en diameter pa 7 meter; den lille viser er 2,5 meter og den store 3 meter lang.

Tre grundsten [ rediger | rediger kildetekst ]

De tre grundsten blev henmuret den 24. september 1938 ^[3] af daværende viceborgmester Einar Stecher Christensen , af formanden for den borgelig gruppe I.C. Sørensen og af borgmester H.P. Christensen . Egentlig skulle statsminister Thorvald Stauning og indenrigsminister Bertel Dahlgaard have henmuret to af de tre sten, men den politiske situation i Europa gjorde at de ikke kunne deltage. Over grundstenene blev lagt en dæksten, hvis overflade var glatsleben, denne dæksten blev fixpunktet for højdejusteringen under hele byggeriet. Dækstenen kan ses den dag i dag. ^[4]

Opbygning [ rediger | rediger kildetekst ]

Radhuset bestar primært af fire bygningselementer: halfløjen, den høje panoptikonfløj, den lave fløj og tarnet, de skærer sig ind i hinanden.

Bade radhusets hovedbygning med radhushallen og den høje og lange og høje panoptikonfløj rummer en centralkorridor med ovenlys mellem de administrative kontorer. Desuden far begge bygninger lys via vinduespartier hver i en gavl, den lave fløj med det hvælvede kobbertag rummer i dag borgerservice. Tarnet er en skeletkonstruktion med to urskiver, seks balkoner, en udsigtsplatform og klokkespil pa toppen.

Dertil kommer tre sekundære elementer: byradssalen, der springer frem over hovedindgangen, rampen under hovedindgangen, samt hvad der tidligere var turistkontor, der springer frem i hjørnet ved tarnet og den høje fløj. Det hele er opbygget over et net med moduler pa 315 cm, som i den lave fløj er udvidet til 349,5 cm. Alle tværskillerum kan flyttes uden konstruktive ændringer, i hovedskillerummet findes for hvert fag en niche som kan bruges som dør fra gangen eller skab fra kontoret. ^[5]

Detaljer [ rediger | rediger kildetekst ]

Arkitekterne har gennemtegnet radhuset helt ned til de sma detaljer, selv dørhandtag og nøglehuller, da der ikke fandtes udbud af acceptabelt isenkram. ^[6] Arne Jacobsen designede ure til Aarhus Radhus bade til tarnet og til indvendigt brug, designet er senere blevet sat i produktion til privat brug. ^[7] Lamper indvendig og udvendig til radhuset blev udbudt i licitation efter arkitekternes tegninger. De indvendige lamper var i mat poleret messing med specielt formede glasskærme. Skriften pa skilte i radhuset er gennemført med et nydesignet alfabet med skrifttypen Grotesk som forlæg. ^[6] Talerstolen i radhushallen er udformet med et skjold bag taleren, som danner baggrund for taleren mod de store vinduer i radhushallen. En lignende skærm er bag borgmesterens plads i byradssalen. Møblerne, interiører og andre detaljer var Hans J. Wegners første større opgave, som blev tegnet i samarbejde med Erik Møller og Arne Jacobsen. ^[6] Tæpper blev nydesignet til borgmesterkontor, et motiv af grundris af radhuset, radhusparken ^[8] og byradssalens tæppe viser en kortskitse af Aarhus by. ^[9] og bryllupssalen er specielt vævet til rummet med motiver fra den danske natur. ^[10] Gelænder og rækværker pa balkoner og langs trapper er med messing handlister fremstillet af Nordisk Kabelfabrik. ^[11] Gulvene er alle steder udført som egeparket , i hallen er der brugt moseeg til parkettet. ^[12]

Udsmykning [ rediger | rediger kildetekst ]

Ved byjubilæet fik Aarhus by en del gaver der skulle bruges til udsmykning af det nye radhus. Til løsning af nogle af disse opgaver blev der afholdt konkurrencer blandt malere og billedhuggere.

Thorvald Hagedorn-Olsen udførte det store vægmaleri Menneskesamfundet . Albert Nauer udsmykkede væggene i vielsesrummet med blomster. Maleren Eiler Krag fik til opgave at dekorere et udvalgsværelse, en figurfrise fra Aarhus by. Kræsten Iversen udsmykkede to udvalgsværelser ved byradssalen. Anker Hoffmann skabte to relieffer i forhallen. ^[13] Billedhuggeren Mogens Bøggild med hjælp fra Agnete Varming ^[14] skulle udføre mosaikken i gulvet i forhallen, der dog ikke blev til noget, det matte flyttes til en væg i foyeren i biografen, Aarhus Scala, da det ikke kunne tale sliddet som gulv, mosaikken blev nedtaget i 1982 og anbragt pa depot i ARoS Aarhus Kunstmuseum . ^{[1] [15]}

Udformning og udsmykning af radhusets omgivelser [ rediger | rediger kildetekst ]

Radhuset omgivelser blev udført i samarbejde mellem arkitekterne og kommunens embedsmænd. En del træer fra den tidligere kirkegard er bevaret. ^[16]

Pa Radhuspladsen er Ceresbrønden af Mogens Bøgild, Agnete og Havmanden af Johannes Bjerg star i Park Alle ved sydfacaden af radhuset og i Radhusparken er opstillet Svend Rathsacks Pigen af 1940 .

Senere er tilføjet flere skulpturer:

Kai Nielsens Vaagnende kvinde eller Aarhuspigen fra 1920 er udført hos kgl. hofbronzestøber Lauritz Rasmussen og en gave til Aarhus by fra Frede Skaarup, der var direktør pa Scala Teatret i København. Oprindeligt stod skulpturen foran Stadion, der brændte i 1943, skulpturen blev reddet og i 1948 opstillet i Radhusparken. Johannes C. Bjergs Den Svangre udført i 1914 -18 blev opstillet i linde-rotunden i Radhusparken 26. maj 1955 efter i en arrække at have været i privateje og staet i en have i Risskov. Minderelief af Ole Rømer udført af Olaf Stæhr-Nielsen blev afsløret 25. september 1965, det er opsat ved tarnindgangen til Radhuset. I Radhusparken star ogsa Atlante af Einar Utzon-Frank , udført i 1919. ^[17]

Klokketarnet [ rediger | rediger kildetekst ]

Oprindeligt var det slet ikke meningen, at Aarhus Radhus skulle have et tarn og dermed heller ikke et klokkespil. Arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller ville opføre et funktionalistisk og "abent" bygningsværk, som bød borgerne velkommen. De mente, at et tarn ville symbolisere en autoritet, som ikke hørte et moderne radhus til. De arhusianske borgere var imidlertid uenige. De ønskede et vartegn for Aarhus, og derfor matte de to arkitekter bøje sig for folkestemningen og tilføje et tarn pa tegningerne af det forestaende radhusbyggeri. For at kompensere for det æstetetisk tunge og pompøse udtryk tilføjede Arne Jacobsen et udvendigt skelet pa det 60 meter høje tarn. Efterfølgende sagde man i spøg om tarnet, at bygningsarbejderne havde glemt at fjerne stilladserne, da de færdiggjorde arbejdet. ^{[18] [19]}

Radhusets klokker blev indviet ved klokkespil den 7. august 1948 kl. 4 om eftermiddagen. Ved indvielsen blev den gamle majvise fra 1491 ? forfattet og komponeret af Morten Børup ? " In vernalis temporis " sunget af Aarhus Studentersangere . Denne melodi har senere været byens kendingsmelodi som spilles fra radhusklokkerne hver dag klokken 12. ^[20]

Ved indvielsen i 1948 talte klokkespillet 26 klokker, men det blev i 1964 udvidet til 43, da man derved kunne dække en større toneskala og gøre det mere anvendeligt til koncerter. Efter 2006 var klokkespillet præget af forfald, og der kunne ikke længere afspilles koncerter med klokkerne, ligesom det var problematisk at afvikle kvarter- og timeslagene. Bedre blev det ikke, at stormen Dagmar i januar 2015 ødelagde tagkonstruktionen over klokkespillet i tarnet. I maj 2016 blev spillet taget ned og klokkerne sendt til renovering. Klokkespillet er fredet og det betyder bl.a. at der ikke ma ændres pa konstruktionen og placeringen af klokkerne. Halvdelen af klokkestolen blev fornyet pga. omfattende rust, nogle af klokkerne blev genafstemt og nogle blev udskiftet med nye støbt i den oprindelige profil fra Brønderslev klokkestøberi. ^[21] Et velklingende klokkespil blev indviet fredag den 25. august 2017 med festkoncert. Ved renoveringen i 2016-17 blev klokkespillet udvidet fra 43 til 48 klokker. Den mindste klokke C5 vejer 8 kg og den største klokke C1 vejer 2.240 kg. ^[22]

Fredning [ rediger | rediger kildetekst ]

Radhusparken i forbindelse med Radhuset er beliggende pa det tidligere Aarhus Søndre Kirkegards areal, som fungerede i arene 1818-1926. ^[23] En del af gravstenene derfra er samlet i et lapidarium langs den sydlige kant af Radhusparken og en anden del af Aarhus Søndre Kirkegard er bevaret som den jødiske kirkegard mellem Radhuset og Musikhuset .

Som et af de fa danske radhuse, blev Aarhus Radhus og omgivelser, pa baggrund af bygningens enestaende arkitektur, fredet i marts 1995 ^[24] og efterfølgende i januar 2006 blev det medtaget i Kulturkanonen under omradet arkitektur. ^[25]

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

• Aarhus gamle radhus
• Fredede bygninger i Aarhus Kommune

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Aarhus Radhus
• Erik Møller og Jens Lindhe , Aarhus Raadhus , 1991, ISBN   87-7407-102-5
• Arhus Byhistoriske udvalg, Byens hus , Erhvervsarkivet, 1991, ISBN   87-89386-22-1
• Morten Børup, Gæst pa radhuset.' Arhus : Arhus Kommune, 1950
• Henning Spure Nielsen, Arhus pa tegnebrættet 1850-2000 . 2003
• Kulturministeriets Kulturkanon 2006 Arkiveret 23. oktober 2013 hos Wayback Machine . Aarhus Radhus Side 23. Pdf-fil. (læst 2012)
• Arhus Radhus Arkiveret 8. august 2014 hos Wayback Machine

56°9′9.43″N 10°12′11.52″Ø  /  56.1526194°N 10.2032000°Ø  / 56.1526194; 10.2032000