Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
a cappella
(
italiensk
), egentlig "i kapelstil", "i kirkestil", betegner flerstemmig
sang
uden instrumentalledsagelse.
Ordet
cappella
betegner oprindelig et særligt afgrænset rum i en
kirke
, dernæst særlig det
rum
, hvor sangkoret var opstillet, og endelig selve
sangkoret
.
a cappella bruges ogsa undertiden i samme betydning som
alla breve
.
a cappella opnaede en fornyet popularitet i begyndelsen af 1900-tallet i USA med fremkomsten af musikgrupper i
Barbershop
-traditionen, hvor 4 mænd sang a cappella.
[1]
| Spire
|