ARA General Belgrano
Klasse
Type	Let krydser
Klasse	Brooklyn -klassen
Søsterskibe	USS Brooklyn , USS Philadelphia , USS Savannah , USS Nashville , ARA Nueve de Julio og USS Honolulu
Historie
Værft	New York Shipbuilding Corporation
Pabegyndt	15. april 1935
Søsat	13. marts 1938
Taget i brug	3. oktober 1938 (US Navy) 9. april 1951 ( Armada de la Republica Argentina )
Udgaet	2. maj 1982
Skæbne	Sænket i krig
Tekniske data
Deplacement	12.242 ton
Længde	185,4 m
Bredde	18,8 m
Dybgang	5,9 m
Fremdrift	8× Babcock and Wilcox-kedler
Fart	32,5 knob
Rækkevidde	10.000 sømil
Besætning	1138
Artilleri	15× 6" (152 mm) 8× 5" (127 mm) 40 mm
Smavaben	20 mm
Missiler	2× Sea Cat jord til luft
Fly	2× Aerospatiale Alouette III
Flyfaciliteter	Hangar og helikopterdæk

ARA General Belgrano var en argentinsk let krydser , der blev sænket af den britiske atomubad HMS Conqueror under Falklandskrigen .

Tjeneste for den amerikanske flade [ rediger | rediger kildetekst ]

Skibet blev bygget fra 1935-38 i New Jersey , USA, for den amerikanske flade . Hun blev navngivet USS Phoenix , og var det sjette i Brooklyn -klassen af lette krydsere. Som et af de eneste skibe, der var opankret i Pearl Harbor under det japanske angreb pa fladebasen den 7. december 1941, undgik hun fuldstændigt at blive ramt af japanske bomber og torpedoer. USS Phoenix deltog aktivt i Stillehavskrigen 1941-45.

Købt af Argentina [ rediger | rediger kildetekst ]

I oktober 1951 købte den argentinske flade skibet, der blev navngivet ARA General Belgrano - efter den argentinske general Manuel Belgrano (1770-1820), der var en af hovedmændene bag den argentinske uafhængighed. Argentina købte ved samme lejlighed søsterskibet USS Boise, der blev døbt ARA Nueve de Julio. Prisen for de to skibe var 7,8 mio. dollars. ^[1]

Sænket af Storbritannien [ rediger | rediger kildetekst ]

Den 2. maj 1982 under Falklandskrigen blev ARA General Belgrano sænket af den britiske flade . 323 argentinere omkom - heraf to civile, der var om bord pa krigsskibet. Argentina protesterede, idet argentinerne hævdede, at krigsskibet slet ikke var pa vej mod Falklandsøerne , og i øvrigt ikke ville angribe britiske skibe. Det er dog siden blevet bevist, at det var deres hensigt. ^{[2] [3] [4]}

ARA General Belgrano er det eneste skib, der er blevet sænket af en atomdreven ubad i krigstid. Krydseren blev sænket ved brug af konventionelle, ustyrede torpedoer.

Optakt til sænkningen [ rediger | rediger kildetekst ]

Efter Argentinas invasion af Falklandsøerne den 2. april 1982 sendte den britiske flade en større fladestyrke til Sydatlanten, og den britiske regering erklærede d. 12. april, at et omrade i en radius af 200 sømil fra øerne var en sikkerhedszone (MEZ - Maritime Exclusion Zone ), og at alle argentinske fladefartøjer samt chartrede civile skibe inden for zonen, der blev bedømt at udgøre en trussel mod den britiske mission, ville blive angrebet uden varsel (primært af atomubade). Den 30. april 1982 skærpede den britiske regering zonens status (TEZ Total Exclusion Zone ), idet briterne nu forbeholdt sig ret til at angribe ethvert fly eller fladefartøj inden for zonen, uanset nationalitet. Formalet med oprettelsen af TEZ var at advare neutrale skibe mod at bevæge sig ind i omradet og nedsætte reaktionstiden for den britiske flade i omradet, og oprettelsen af TEZ var dermed ikke ment som en begrænsning af briternes egen flades ret til at handle udenfor omradet, men som en udvidelse af briternes beføjelser i TEZ. ^[5] Det folkeretlige grundlag for Storbritanniens indførsel af sikkerhedszonen er omtvistet.

I slutningen af april styrkede Argentina den militære tilstedeværelse pa øerne som følge af briternes generobring af South Georgia , og Argentina beordrede krigsskibe i position omkring øerne.

ARA General Belgrano med to destroyere (TG 79.3) var i slutningen af april pa vej sydover, mens to fladeafdelinger, hangarskibet ARA Veinticinco de Mayo med eskorte (TG 79.1), og tre korvetter (TG 79.4), dækkede den nordlige flanke. Den 29. april patruljerede Belgrano omradet syd for Burwood Bank og befandt sig uden for sikkerhedszonen. Skibet blev skygget af den britiske ubad HMS Conqueror.

Den 1. maj 1982 gav den operative chef for den argentinske flade viceadmiral Juan Lombardo ordre til at lokalisere den britiske ekspeditionsstyrke og iværksætte et knibtangsangreb den følgende dag. Den britiske efterretningstjeneste opsnappede den argentinske kommunikation, ^[6] og pa et møde den 2. maj i det britiske krigskabinet blev det besluttet at godkende et angreb pa Belgrano , selv om fartøjet befandt sig uden for sikkerhedszonen.

Sænkningen [ rediger | rediger kildetekst ]

Den 2. maj 1982 kl. 15:57 lokal tid affyrede Conqueror tre konventionelle, ustyrede torpedoer mod Belgrano . Ubaden var udstyret med mere avancerede tradstyrede Tigerfish-torpedoer, men der var usikkerhed om de havde nok sprængkraft. To af de affyrede torpedoer traf Belgrano .

Den første torpedo ramte 10-15 meter fra boven og ramte et omrade, der ikke var beskyttet af skibets sidepanser. Torpedoen slog hul pa boven, men det interne torpedoskot holdt, og skibets ammunitionsmagasiner eksploderede ikke.

Den anden torpedo ramte ca. 3/4 nede langs skibet netop uden for skibets sidepanser. Torpedoen detonerede i det agterste maskinrum og skabte store ødelæggelser, bl.a. et 20 meter langt hul i dækket. Senere rapporter anslar, at 275 mand omkom i de overliggende messeomrader . Skibets elektriske system blev sat ud af funktion, hvilket bevirkede, at det ikke var muligt at pumpe indfossende vand ud og ej heller at udsende nødsignaler. Pa trods af, at Belgrano var i "klart-skib" ved angrebet, sejlede skibet med abne luger, hvilket yderligere gjorde det muligt for vandet at trænge ind.

Skibet søgte herefter mod havn, men tog vand ind agter, og tyve minutter efter angrebet gav kaptajnen ordre om at forlade skibet. Belgrano s eskorteskibe havde ikke bemærket træfningen og havde ikke set lyssignaler eller nødblus fra skibet, og var pa vej væk fra omradet vestover. Da eskorten opdagede, at Belgrano var blevet truffet, var det blevet mørk og vejret var darligt.

Argentinske og chilenske skibe reddede i dagene 3.-5. maj 772 besætningsmedlemmer, der var gaet i redningsfladerne. 323 mand omkom, hvilket var cirka halvdelen af de samlede argentinske tab i krigen (649).

Argentina trak herefter sin flade ud af krigszonen, og den argentinske flades skibe spillede ingen nævneværdig rolle under de resterende krigshandlinger.

Efterspil [ rediger | rediger kildetekst ]

Sænkningen af ARA General Belgrano er den dag i dag et kontroversielt emne, og grundlaget for sænkningen diskuteres fortsat. Kritikere fremhæver, at sænkningen var i strid med folkeretten, og fremhæver, at krydseren opholdt sig udenfor sikkerhedszonen, og at krydseren var pa vej vestover, væk fra de britiske styrker. ^[7]

Efterladte efter de omkomne søfolk anlagde i 2000 sag mod Storbritannien ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg , ^[8] men sagen blev afvist, da den var forældet. ^[9]

Den britiske tabloidavis The Sun trykte den 4. maj 1982 en forside pa avisen med meget store typer "Gotcha" (kan oversættes til noget i retning af et triumferende "der fik vi jer"), hvilket rejste yderligere kontrovers som følge af det betydelige antal dræbte søfolk. The Sun har efterfølgende beklaget, og har undskyldt sig med, at de ikke kendte til tabstallene, da de trykte forsiden. Forsiden blev da ogsa alene trykt i en række udgaver af avisen, der blev udsendt i de nordlige dele af England. Senere udgaver af The Sun den pagældende dag havde overskriften " Did 1,200 Argies drown? " ("Druknede 1.200 [ Argies ] ^{(nedsættende betegnelse for argentinere)} ?") ^[10]

Wikiquote har citater relateret til: ARA General Belgrano .

Kilder [ rediger | rediger kildetekst ]

Eksterne links [ rediger | rediger kildetekst ]

• The Belgrano Enquiry Arkiveret 30. maj 2013 hos Wayback Machine , kritisk hjemmeside med materiale om sænkningen af krydseren (engelsk)

55°24′S 61°32′V  /  55.4°S 61.53°V  / -55.4; -61.53