Oland
Data
Landsdel :	Gotaland
Lan :	Kalmar lan
Areal:	1.342 km²
Indbyggere:	24.472 [1] (2005)
Befolkningstæthed:	18 indbyggere pr. km²
Højeste punkt:	Rosslosa
Største sø:	Hornsjon

For alternative betydninger, se Øland (flertydig) . ( Se ogsa artikler, som begynder med Øland )

Øland ( svensk Oland ) er en provins ( landskap ) og Sveriges næststørste ø . Den er beliggende i Østersøen øst for Smaland , som den skilles fra af det smalle Kalmarsund . Øen har været forbundet med fastlandet siden 1972 ved en bro, Ølandsbroen .

• Areal: 1.342 km²
• Længde: 137 kilometer
• Største bredde: 16 kilometer
• Indbyggerantal: 24.697 indbyggere (2010)
• Amt: Kalmar lan

Oland har ca. 13.600 kendte fortidsminder. Den sydlige del af øen domineres af den steppeagtige, ca. 10 km brede slette, Det store alvar .

Geologi [ rediger | rediger kildetekst ]

Oland er geologisk set en meget ung dannelse. Stenartene ved overfladen er sandsten , skifer og kalksten , men den bestar mest af kalksten , som blev aflejret under ordovicium . Dermed er grundfjeldet meget forskelligt fra det smalandske fastland. Pa de vestlige dele af øen findes der dog aflejringer fra kambrium , først og fremmest de sakaldte alunskifre . De største kalkstensforekomster findes pa Alvaret , som er et 37 kilometer langt och 15 kilometer bredt omrade, hvortil der er en langstrakt udsigt nær Vickleby. Øen danner en stort set jævn flade, og det højeste punkt pa øen ligger 57 m over havet. Fladen afbrydes brat mod vest, falder blidt i østlig retning og danner ganske lave strandenge ved østkysten. Da overjorden er meget tynd pa grund af erosion , bestar store dele af øen ? og først og fremmest den sydlige del ? af et karst - og steppelandskab med en flora og fauna , der er bestemt af disse forhold.

Geografi [ rediger | rediger kildetekst ]

Administration [ rediger | rediger kildetekst ]

Oland har har været en del af Kalmar lan siden det blev dannet i 1634, dog med undtagelse af en kort periode mellem 1819 og 1826, da øen var et selvstændigt, administrativt omrade. I dag har Oland to kommuner, Morbylanga kommun og Borgholms kommun , der samarbejder indenfor Olands kommunalforbund .

Større byer [ rediger | rediger kildetekst ]

De fem største byer pa Oland, sorteret efter indbyggertal:

#	Byomrade	Befolkning
1	Farjestaden	4.635
2	Borgholm	3.093
3	Morbylanga	1.784
4	Kopingsvik	609
5	Skogsby	528

Indbyggertallene er opgjort pr. 31. december 2005, Statistiska centralbyran ( SCB ).

Andre bysamfund [ rediger | rediger kildetekst ]

Algutsrum Arontorp Bjorkviken Borgholm

Degerhamn Farjestaden Gronhogen Gardby

Kastlosa Kopingsvik Lottorp Morbylanga

Norda Mockleby Ralla Skogsby Vickleby

Klippegrundens kalksten bliver stadigvæk flittigt anvendt som byggemateriale i hele Sverige, ligesom "olandsbrud" tidligere ogsa var meget brugt i danske haveanlæg. Det er det kalkrige grundfjeld, som har dannet baggrund for den rige flora af bl.a. orkideer , som findes pa øen.

Oland bestar for størstedelen af mager alvarjordbund, men omradet op ad Kalmarsund fra Degerhamn i syd til Borgholm i nord, den sakaldte Morbylangadal, er meget frugtbar. Tidligere var sukkerroer en almindelig afgrøde, men efter at sukkerfabrikken blev nedlagt er dyrkningen reduceret meget. Dyrkning af jordbær, kartofler, agurker og asparges er derimod blevet mere almindelige, og størsteparten af de brune bønner og Kepa-Løg som dyrkes i Sverige, bliver fremstillet pa Oland.

Havnene og det meste af bebyggelsen findes pa vestsiden af øen, og det har flere grunde, blandt andet mere beskyttede forhold og kontakter med fastlandet via Kalmarsund . Oland har tidligere haft mange fiskere, men de blev hastigt færre i antal i den sidste halvdel af det 20. arhundrede, da større fiskefartøjer fra andre lande fremkaldte overfiskning. Torsken er efterhanden næsten helt borte, og ogsa silden er gaet kraftigt tilbage.

Natur [ rediger | rediger kildetekst ]

Floraen bestemmes af karstundergrunden og klimaforholdene: Den bestar af lavtvoksende buske (f.eks. Busk-Potentil ) og stauder, der taler tørke. Derfor finder man en usædvanlig rigdom af sydøstlige arter, først og fremmest 34 orkidearter . Midt pa øen og mod nord bestar bevoksningen dog for det meste af løvtræarter (f.eks. Stilk-Eg , Smabladet Lind , Storbladet Elm og Aksel-Røn ).

Ved øens sydspids er der indrettet et fuglebeskyttelsesomrade og en ornitologisk observationspost , da mange trækfugle søger den vej, især pa efterarstrækket.

Historie [ rediger | rediger kildetekst ]

Pa øen findes der flere fortidsminder som f.eks. de store jernalderborge f.eks. Graborg og Eketorp og mange fundne guldringe. Mellem Oland og fastlandet ligger granitøen den Bla Jomfru , en nationalpark med en labyrint fra bronzealderen , bestaende af 15 ringe.

Fra 1569 til 1804 blev hele Oland betragtet som et sakaldt kongeligt vildtdomæne, dvs. en kongelig jagtpark. Man byggede til og med en mur tværs over øen nogle kilometer nord for Olands sydende, sa vildtet ikke skulle springe ind pa bøndernes marker, nar de kongelige jagter blev afholdt. Indbyggerne matte pa den tid ikke eje hunde, for de kunne forstyrre kongens jagt. Ottenby kongsgard pa øens sydende er dermed det omrade i verden, der længst har fungeret som jagtomrade for en regerende monark.

Oland fik i det 20. arhundrede en jernbane, som først blev færdig pa den nordlige del, og fra 1910 kunne man færdes med en smalsporet jernbane fra Ottenby i syd til Boda i nord, en strækning pa 151 kilometer. Olands jernbane blev opkøbt af de svenske statsbaner i 1947 , og fra 1948 kunde togvogne transporteres med færge fra Farjestaden til Kalmar . Jernbanen blev dog nedlagt i 1961 .

Kultur og seværdigheder [ rediger | rediger kildetekst ]

Siden 1980 har man hvert ar udpeget Arets olænding , og vedkommende modtager prisen fra kongens hand.

Mange af Olands mindesmærker, som f.eks. runestenene og Gettlinge gravfelt , stammer fra vikingetiden . I 1959 inviede man Himmelsberga friluftsmuseum, i dag Olands museum , i Langlot .

Den sydlige del af Oland ? dvs. stort set hele Morbylanga kommun (bortset fra de nordligste sogne Torslunda, Glomminge, Algutsrum og Norda Mockleby) ? er udpeget som verdensarvomrade af UNESCO under betegnelsen det Kulturlandskabet Søndre Øland (svensk: Sodra Olands odlingslandskap).

Et usædvanligt indslag i det olandske kulturlandskab er de hundredvis af vejrmøller , der endnu star tilbage, selv om de er betydeligt færre end for hundrede ar siden. De er i dag underlagt beskyttelse som kulturminder og er blevet et kendetegn for landskabet. Lange rækker af møller findes f.eks. i landsbyerne Lerkaka ved Runsten , Storlinge ved Gardslosa og i Vickleby .

Siden begyndelsen af det 20. arhundrede har Oland, takket være bade natur- og kulturmiljøet og de klare luft- og lysforhold, været et værdsat tilholdssted for kunstnere. Under 2. verdenskrig etablerades den kendte kunstnerkoloni i Vickleby.

Som landskabsflag for Oland anvendes almindeligvis en fane med Olands officielle landskabsvaben fra 1560'erne: en bla bund med en gaende hjort af guld med rødt halsband, rød krone og røde klove. Pa privat initiativ har man ogsa skabt et lokalt korsflag, men det er uklart, i hvilken grad det bliver brugt.

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

Eksterne links [ rediger | rediger kildetekst ]

• Seværdigheder pa Øland ? sydsverige.dk
• Lyt til nogle af Olands dialekter Arkiveret 20. oktober 2006 hos Wayback Machine (svensk)
• Jens Christian Schou: Botanik pa Oland Arkiveret 17. marts 2008 hos Wayback Machine

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons

56°44′N 16°40′Ø  /  56.733°N 16.667°Ø  / 56.733; 16.667