Tvind
er et skolesamvirke der blev grundlagt af
Mogens Amdi Petersen
(og en række andre mennesker fra
Lærergruppen
) i
1970
med oprettelsen af
Den Rejsende Højskole
. I 1972 købte de en ejendom ved
Ulfborg
i
Vestjylland
, ved navn Tvind, som blev hovedbase for deres store ekspansion. Samme ar abnede
Det Nødvendige Seminarium
der skulle uddanne lærere efter Tvinds principper.
Det som i folkemunde kaldes "Tvind" star for driften af en lang række selvstændige skoler og driver en række projekter rundt om i verden, bl.a.
- De Rejsende Højskoler ? bl.a. DRH Sydsjælland ved
Faxe Ladeplads
, CICD i England og IICD i USA. I Norge holder de til pa
Øyer
36 km fra
Lillehammer
.
[1]
- Det Nødvendige Seminarium
? en 4-arig læreruddannelse.
- Ulandshjælp fra Folk til Folk
(UFF) med afdelinger i bade
Danmark
, resten af
Europa
,
Nordamerika
og en række projekter i det sydlige
Afrika
. I disse lande kaldes UFF for
Development Aid from People to People
(DAPP),
Ajuda de Desenvolvimento de Povo para Pove
(ADPP) eller
Humana People to People
.
- En række kommunegodkendte opholdssteder og botilbud for utilpassede børn og unge. En liste over disse tilbud findes pa TVINDportalen.
- En række centrale
fonde
der direkte eller indirekte ejer værdier for flere hundrede millioner kroner.
- Vindkraftværket Tvindkraft
som med sine 54 meter var Danmarks største
vindmølle
i perioden 1978?2000. Tvindkraft blev bygget af elever og lærere fra tvindskolerne i perioden 1975-78 som et praktisk eksempel pa at det kunne lade sig gøre at bruge vedvarende energi pa en moderne made. Tvindkraft var en af de første moderne vindmøller i Danmark. Tvindkraft producerer 1 mio.
kWt
om aret.
I 2007 er der følgende institutioner pa Det Internationale Skolecenter Tvind ved
Ulfborg
:
Det har senere udviklet sig til en stærkt omdiskuteret organisation. Den er blevet beskyldt for at være en
kult
eller
sekt
, og for at overtræde
fondslovgivningen
og udnyttelse af
friskolelovene
. U-landsarbejdet bestar blandt andet i indsamling af brugt tøj, som i starten blev sendt til de fattige lande, men som nu sælges i indsamlingslandene, med henblik pa at bruge pengene pa projekter i den tredje verden.
I
1996
fjernedes statstilskuddet til fri- og efterskolerne, efter at
folketinget
havde vedtaget Tvindloven
[2]
, og skolerne omdannedes til socialpædagogiske opholdssteder. Loven indeholdt dels bestemmelser der gjorde det til en betingelse for tilskud at skolen var fri og uafhængig efter ministeriets skøn. Og dels opremsede loven de eksisterende tvind-skoler og bestemte, at disse skoler for fremtiden ikke kunne modtage statsstøtte. Den Selvejende Institution i Veddinge Bakker, der var en af de syv navngivne tvindskoler, anlagde sag mod Undervisningsministeriet med pastand om, at lovens § 7 var ugyldig.
[3]
I
1999
erklærede
Højesteret
de sidstnævnte dele af loven for
grundlovsstridige
.
[4]
Højesteret fandt, at de pagældende bestemmelser udgjorde en afgørelse af en konkret retstvist mellem Tvindskolerne og Undervisningsministeriet og dermed udgjorde en udøvelse af dømmende magt, som altsa er forbeholdt domstolene i
Grundlovens § 3
, 3. pkt.
[3]
De ugyldige paragraffer blev efterfølgende ophævet.
[5]
Dette betød dog ikke at Tvindskolerne opnaede ret til støtte, eftersom ministeriet vurderede, at de ikke opfyldte kriterierne om uafhængighed. Undervisningsministeriet gav en af tvindskolerne afslag pa støtte, hvorefter sagen blev indbragt for domstolene, hvor Højesteret i 2009 afsagde dom, hvorefter der ikke var grund til at tilsidesætte Undervisningsministeriets beslutning.
[6]
Dommen blev ganske usædvanligt trykt i
lovtidende
.
[7]
[8]
Martin Østergaard-Nielsen
har skrevet en bog, "Nar demokratiet slar hardt"
ISBN
87-90528-17-4
, der omhandler det politiske og retslige forløb, der i offentligheden er blevet kaldt "Tvindsagen".
En langvarig retssag mod ledende medlemmer af
Lærergruppen
endte med frifindelse af syv af de otte tiltalte i august 2006, fordi det lykkedes at bevise, at alle de projekter, som havde modtaget penge, fandtes i juridisk forstand, selvom de maske ikke var særligt velfungende projekter. Anklagemyndighenden mente dog at der var grund til at anke dommen.
Poul Jørgensen blev i
Vestre Landsret
idømt ubetinget fængsel i to ar og seks maneder. I alt blev Poul Jørgensen fundet skyldig i medvirken til underslæb for et beløb pa ca. 15 mio. kr., i skattesvig for et beløb pa ca. 14 mio. kr. med en skatteværdi pa ca. 5 mio. kr. vedrørende fondens skatteansættelse, og for et beløb pa ca. 39 mio. kr. med en skatteværdi pa ca. 16. mio. vedrørende bidragydernes skatteansættelser. Landsretten frakendte indtil videre Poul Jørgensen retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig autorisation, eller en fond.
[9]
Mogens Amdi Petersen o.a. er fortsat efterlyst af Interpol.
I 1993 tog den da 24-arige Hanne Mari Otterbech Mørk fra
Stavanger
den rejsende højskole pa Lillehammer til retten i Norge efter sit ophold ved skolen i 1987. Hun tabte først i Sør-Gudbransdal
herredsrett
i 1990, stadfæstet i Eidsivating lagmannsrett, skønt de psykiatrisk sagkyndige samstemte i, at skoleopholdet var arsag til hendes
posttraumatiske belastningsreaktion
. Mørk slap dog for at dække modpartens
sagsomkostninger
, da lagmannsretten fandt sagen af principiel vigtig betydning, men mente, at skaden ikke opstod som følge af uagtsomhed fra skolens side, og at erstatningsansvar derfor ikke forela.
Bergens Tidende
beskrev i en artikelserie i 1992, hvordan Tvind-bevægelsen ved hjælp af læreres og elevers gratisarbejde byggede et finansimperium op, styret af en handfuld Tvind-veteraner. Under retssagen fremkom det, at skolen havde efterladt en 17-arig dreng alene og uden penge pa gaden i Finland. Arsagen var, at han ikke havde solgt mange nok postkort for bevægelsen. At efterlade en elev er en meget anvendt
straf
. Statens lanekasse dokumenterede ogsa svindel, og skolens elever blev opfordret til lovbrud, som at tage bussen uden at løse billet. Skolens politik var at den enkeltes selvtillid skulle nedbrydes for at skabe en ny person. Skete der noget forkert, skulle gruppen diskutere sig til enighed om, hvad der var sket, som en form for historie
forfalskning
.
[10]
Frem til 1983 hed skolen i Norge
Den reisende folkehøgskole
, men da den ikke blev godkendt som folkehøjskole, palagde
Utdanningsdepartementet
den at skifte navn. I 2010 skiftede skolen igen navn, fra
Den reisende høgskole
til
DRH-Norway
, da den heller ikke var nogen højskole. Skoledriften, som ikke en gang var godkendt i Norge, er organiseret som en privat, selvejende stiftelse, der pa trods af det formelle navnebytte stadig hedder
Den reisende høgskole
. Som stiftelse faldt skolen under Lotteri- og stiftelsestilsynets tilsynsomrade. Pa sine
netsider
meldte skolen i 2012 selv, at uddannelsen var godkendt - af myndighederne i
Mozambique
.
[11]
Personlige følelser og kærlighed til naturen anses som forstyrrende elementer i den pabudte virkelighedsopfatning, der er pabudt i skolen.
[12]
Af 20, der begyndte pa det samme kursus som Hanne Mari Otterbech Mørk, fuldførte kun de 8. Disse vidnede til fordel for skolen, men indrømmede, at deres vidneprov var samordnet. Det fremkom ogsa, at en af Tvind-lærerne skrev skolens historiebog
Historiens gang
efter et besøg hos
Pol Pot
. Michael Norling, der i sin ungdom var leder af Tvinds Nødvendige Seminarium, skrev positivt om
Cambodjas
morderiske
Khmer Rouge
.
[13]
Alligevel slog Eidsivating lagmannsrett fast, at det ikke var en politisk skole. Mørk papegede, at Tvind-bevægelsen far støtte fra det samfund, den vil nedbryde.
[14]
- ^
"Skolen i Øyerfjellet"
. Arkiveret fra
originalen
28. april 2021
. Hentet 28. april 2021
.
- ^
Lov nr. 506 af 12/06/1996 (Retsinformation)
- ^
a
b
Christensen, Jens Peter; Jensen, Jørgen Albæk; Michael Hansen, Jensen (2020).
Dansk Statsret
(3. udgave). København K: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. s. 280-283.
ISBN
978-87-574-4287-8
.
- ^
Højesterets dom er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen (U 1999.841 H) og gengivet som bilag 2 til lovforslag 1998/1 LSF 198, som
kan læses her
. Dommen kan ogsa findes i Venedigkommissionens database CODICES,
DEN-1999-2-005
- ^
LOV nr 405 af 02/06/1999
- ^
Ugeskrift for Retsvæsen.
2010. s. 479 ff. (U 2010.479 H).
- ^
Lovtidende Argang 1999 nr. 137.
Se pa retsinformation
.
- ^
Peter Blume
. "Dom i Lovtidende".
Juristen
.
1999
(6): 228.
- ^
Tvindsvindel er topstyret
,
Information
, 21. januar 2009
, hentet 16. januar 2019
- ^
Anne Reigstad: "Ingen erstatning for psykiske skader",
Bergens Tidende
4. februar 1993
- ^
Andreas Slettholm: "Ingen har haft kontrolansvar",
Aftenposten
23. november 2012
- ^
Pastande om kultvæsen
- ^
Kurt Simonsen: "Tvind manipulerer vidner",
Ekstra Bladet
24. oktober 2003
- ^
Anne Reigstad: "Ingen erstatning for psykiske skader",
Bergens Tidende
4. februar 1993
- Amdi Petersen:
Tvinds revolutionære mal
. Forfattet i 1974, trykt 29. marts 1979. Tekstskanning fra Informations avisarkiv
- Amdi Petersen:
..lad 100 møller blomstre..
Skipper Klement, 1976
- Fagbladet: Interview med Amdi Petersen:
Tvind giver svar til sine kritikere
. April 1979. Tekstskanning fra SiDs arkiv hos 3F
- Palle Møller:
Flere visne blomster ? En kritisk antologi om Tvind
. Husets Forlag, 1980 (udgaet)
- Heinz Behncke:
Fra revolutionær til opportunistisk utalmodighed
. Tekstskanning fra
Flere Visne Blomster
, 1980
- Alice Pedersen:
Fællesmødet ? eller pligten til at være enig
. Tekstskanning fra
Flere Visne Blomster
, 1980
- Britta Rasmussen:
Tvind ? set indefra
. Forlaget Tommeliden, 1996
- Steen Thomsen:
Vedrørende Tvind
, 1998
- Jes Fabricius Møller
:
Pa Sejrens Vej ? historien om Skolesamvirket Tvind og dets skaber Mogens Amdi Petersen
. Dike, 1999
- Hans la Cour:
Den Rejsende. En personlig beretning fra 18 ar i Tvind
.
Aschehoug
, 2002
- Frede Farmand
:
Mesteren fra Tvind. Historien om LærerGruppens revolution
. Kulturhistorisk Arkiv, 2003
- Martin Østergaard-Nielsen:
Nar demokratiet slar hardt ? en bog om Tvindsagen
. Dike 2005
- Tine Eiby
:
Til tjeneste. Dengang i 70erne
.
Gyldendal
, 2006
- Else Wale:
Tretten ar under Tvind
, 2007
- Arne Herløv Petersen
:
Grænseløs (bind 3 og 4)
.
Det Poetiske Bureaus Forlag
, 2014
- Marianne Schmidth:
Tvinds parallelle verden ? erindringer fra det danske fællesskab i 1980'erne
. Saxo Publish, 2018
- Pia Elers:
Pa rejse med Amdi. Tvind i 50 ar
. Gyldendal, 2020
- Peter Tygesen
:
Amdi og Tvind. Bind 1: Iværksætteren
.
Gads Forlag
, 2022
- Rune Skyum-Nielsen
i samarbejde med
Thure Lindhardt
:
Amdi bliver til
.
Politikens Forlag
, 2022
56°15′22″N
8°16′41″Ø
/
56.256°N 8.278°Ø
/
56.256; 8.278