En
solformørkelse
opstar, nar
Manen
i sin bane rundt om
Jorden
er i fasen
nymane
og samtidig befinder sig direkte mellem Jorden og
Solen
. I den situation vil Manen sta i vejen for lyset fra solen, hvilket vil resultere i, at manen kaster en
skygge
et sted pa Jordens overflade. Manens skygge vil pa Jorden opleves som en formørkelse af det normale dagslys ? et
astronomisk
naturfænomen
, som normalt varer højst 3-4 minutter (den teoretiske grænse ligger pa 7 minutter og 40 sekunder). Tilsvarende astronomiske naturfænomener er en
maneformørkelse
, hvor det er Jorden, der kaster skygge pa manen, og en
astronomisk passage
, eksempelvis en
Venuspassage
eller en
Merkurpassage
, hvor det er henholdsvis Venus og Merkur, der gar imellem Jorden og Solen. Men pa grund af deres afstand til Jorden vil det ikke være 'rigtige' formørkelser, men ses blot som sma prikker pa solskiven.
Der vil typisk være to solformørkelser pr. kalenderar, men nogle ar kan der være flere. Der kan dog højest være fem solformørkelser pa et ar som i ar
1935
og
2904
[1]
. Den seneste solformørkelse i Danmark var den 20. marts 2015.
[2]
og den næste den 10. juni 2021 begge delvise formørkelser.
Totale solformørkelser, dvs. en formørkelse hvor observatøren er i den mørkeste del af maneskyggen, er sjældne fænomener. Selv om de i gennemsnit forekommer et eller andet sted pa Jorden hver 18. maned, er det anslaet at de kun gentages pa et givent sted hvert 370. ar i gennemsnit. Hvor skyggen rammer, varierer fra formørkelse til formørkelse, sa selvom der gar mange ar mellem de totale solformørkelser et sted, kan man, hvis man er villig til at rejse efter det, opleve totale solformørkelser med kun et par ars mellemrum. Fænomenets spektakulære natur gør, at mange mennesker foretager disse rejser. Den totale solformørkelse i
Europa
i
1999
, der siges at være den mest sete i menneskets historie, hjalp med at fa mange flere til at interessere sig for fænomenet. Dette sas i det store antal mennesker, der rejste for at se den delvise solformørkelse
3. oktober
2005
og den totale solformørkelse
29. marts
2006
. En delvis solformørkelse kunne opleves
11. september
2007
, og den seneste totale solformørkelse var
1. august
2008
.
En solformørkelse er et imponerende syn hvis man har de rigtige briller. Hvis man ikke har de rigtige briller skal/ma man ikke kigge op pa Solen. Man kan ødelægge sine øjne, eller miste synet fuldkomment.
En solformørkelse kan opleves som enten total (fuldstændig) eller partiel (delvis), alt efter hvor man, som beskuer, befinder sig i det formørkede omrade. Man vil opleve en solformørkelse som total, hvis man befinder sig i den mørkeste del af manens skygge, ogsa kendt som manens umbra (eller antumbra, hvis Manen er i
apogæum
), hvor solen kan være obstrueret totalt af manen. Et andet udtryk for ens placering, som beskuer i dette omrade er, at man er i "totalitetszonen".
Relevant her er ogsa, at Manens bane rundt om Jorden er en
ellipse
. I denne ellipse er Manens mindste afstand til Jorden 356.414 km (Manen er i
perigæum
). Manens største afstand til Jorden er 406.680 km (Manen er i apogæum). Denne forskel i afstand har stor betydning for oplevelsen af en solformørkelse, hvis man befinder sig
totalitetszonen
.
Man vil herudover opleve en solformørkelse som partiel, hvis man befinder sig i den lidt lysere del af manens skygge, ogsa kendt som manens penumbra ? hvor solen altid kun vil være delvis obstrueret af manen.
Udover ens egen placering, som beskuer, pa Jordens overflade, sa er naturen af den pagældende solformørkelse ogsa en vigtig faktor for, hvordan formørkelsen af solen opleves.
Man skelner imellem fire forskellige typer af solformørkelser:
- Ved en
total solformørkelse
bevæger manen sig fuldstændig ind foran solen, og dækker herved solskiven helt. Denne effekt kan kun opleves i totalitets-zonen ? i resten af manens skygge vil man opleve solformørkelsen som partiel, altsa hvor manen kun delvis gar ind foran solen (manen tager kun en "bid" af solskiven). Betegnelsen
"total"
benyttes altsa bade til at betegne denne specifikke type solformørkelse, og til at betegne den potentielle totale oplevelse (af en hvilken som helst type solformørkelse), som altsa kun vil kunne opnas i et begrænset omrade i hele manens skygge (i totalitetszonen).
- Ved en
ringformet solformørkelse
er Manen i apogæum. Altsa befinder Manen sig i den længste afstand fra Jorden. Dette har den effekt, at selv om manen bevæger sig fuldstændig ind foran solen (som ved den totale solformørkelse) er den (pga. af sin forøgede afstand fra Jorden) ikke i stand til, at dække helt for solen. I totalitets-zonen vil man opleve, at manen synes for lille til at dække solen helt, og der opstar derved en ringformet formørkelse af solen. I resten af manens skygge vil man opleve samme effekt som ved en total solformørkelse, nemlig hvor manen kun delvis gar ind foran solen (der opstar derfor heller ingen ”ring”).
- Ved en
hybrid solformørkelse
kan man opleve enten en total eller en ringformet solformørkelse, alt efter hvor man befinder sig i manens skygge. Denne type af solformørkelser er relativt sjældne.
- Ved en
partiel solformørkelse
vil manens umbra aldrig ramme Jordens overflade. Der vil altsa ikke være nogen totalitetszone, og man vil altsa kun kunne opleve solformørkelsen som partiel. Dette er egentlig ikke en specifik type solformørkelse, men mere en egenskab som kan forekomme ved de andre tre typer.
- Hvis man vil betragte en solformørkelse, skal man huske, at bortset fra nar solen er helt væk, er det stadig skadeligt for øjnene at kigge direkte pa solen. Det er derfor tilradeligt at beskytte øjnene. Almindelig solbriller er ikke nok, der skal noget meget mørkere til.
- I de fa minutter en solformørkelse varer, far man en sjælden lejlighed til at studere Solens
korona
("atmosfære"); en glødende "strøm" af
plasma
, der strømmer ud fra soloverfladen i straler eller "totter". For at kunne studere denne korona har man konstrueret særlige
teleskoper
med en indbygget, ugennemsigtig skive, der dækker for solens stærke lys; et sadant instrument kaldes en
koronagraf
(eller koronograf).
- Manens gennemsnitsafstand til Jorden øges ganske lidt (af størrelsesordenen 3 cm pr. ar), sa i en fjern fremtid vil beskuere pa Jordoverfladen i bedste fald kun kunne opleve ringformede formørkelser. Dette vil ske indenfor en tidshorisont pa omkring 600 millioner ar ? nar Manens gennemsnitsafstand har forøget sig med ca. 23.500 km.
Totale solformørkelser, som kan ses fra
Danmark
, er relativt sjældne fænomener. Den sidste totale solformørkelse, som kunne ses fra Danmark, skete den
28. juli
1851
. De næste 3 totale solformørkelser i Danmark vil ske henholdsvis den
25. maj
2142
,
2. september
2426
og den
23. marts
2536
.
[3]
En solformørkelse den 3. maj 1715, dækkede store dele af Danmark, heriblandt Jylland og Nordfyn.
[4]
Grafikken til venstre viser hvor, og hvornar fremtidige solformørkelsers totalitetszone vil bevæge sig ind over Danmark. Der vil kun forekomme i alt 6 af sadanne fænomener inden ar 3000.
- Glintborg, Henrik: "Den totale solformørkelse i Europa 1999",
Naturens Verden
, nr. 1/1999, vol. 82, side 30-33.
- Okkultation
? Himmellegemer der kortvarigt dækker for en stjerne.
|
---|
Struktur
| | |
---|
Atmosfære
| |
---|
Udvidet
struktur
| |
---|
Solrelaterede
fænomener
| |
---|
Tilgrænsende emner
| |
---|
|
|
---|
Fysiske egenskaber
| | |
---|
Baneomløb
| |
---|
Manens overflade
| |
---|
Manevidenskab
| |
---|
Udforskning
| |
---|
Andre emner
| |
---|
|
| Spire
|