Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Magistrat
(fra
lat.
magistratus
) betyder (Stads)øvrighed og er en betegnelse for den
forsamling
, der udgør
ledelsen
i et
magistratsstyre
. Oprindelig afledt af
magister
, den der magter mere end flertallet.
I den
romerske republik
bestod magistraten af 6
embeder
, som udvikledes over en længere arrække, men i den sene republiks tid kan sammenfattes saledes:
Embede
|
Antal valgte
|
Mindstealder ved valg
|
Hovedopgave
|
Andre opgaver (eksempel)
|
Kvæstor
|
20
|
30 ar
|
Forvaltning af statskassen
|
|
Tribun
|
10
|
33 ar
|
leder af tribunal
|
vetoret
|
Ædil
|
4
|
36 ar
|
politiopgaver
|
Opsyn med kornforsyning
|
Praetor
|
8
|
39 ar
|
retsformand
|
provinsbestyrer
|
consul
|
2
|
42 ar
|
Hærfører
|
Leder af senatet
|
censor
|
2
|
42+ ar
|
folketælling
|
Skatteopkrævning
|
[1]
Reelt havde disse
embedsmænd
beføjelser
, der svarer til, hvad vi i dag forstar som en
regering
. Da
senatet
kun var radgivende organ og
folkeforsamlingen (Rom)
? især i krisetider ? havde stærkt begrænset reel indflydelse, var magistraten i det antikke Rom særdeles magtfuld.
I moderne tid har begrebet skiftet betydning, saledes at der ved
magistratsregering
forstas en styreform, hvor mindretal er sikret en forholdsvis indflydelse i regeringen. Princippet kendes fra
Schweiz
, og
Retsforbundet
har i
Danmark
været fortaler for dette princip.
I Danmark benyttes begrebet magistrat i øvrigt om ledelsen af en kommune. Den bestar typisk af
borgmesteren
,
radmændene
og eventuelt et antal menige medlemmer af kommunalbestyrelsen.
Kun de største kommuner har mulighed for at at etablere magistrater. Aktuelt er det kun
Aarhus Kommune
,
Aalborg Kommune
og
Frederiksberg Kommune
, der benytter sig af den mulighed. Tidligere har ogsa
København
, og
Odense
haft
magistratsstyre
, og i disse kommuner kaldes borgmesteren og radmændene (i København
overborgmesteren
og borgmestrene) stadig for
magistraten
til trods for at de nu har
mellemformstyre
.
Magistrater er i Danmark kendt tilbage fra
Københavns
privilegier
fra
1661
, og
købstadsforordningen
fra
1682
.
- ^
Skemaet er baseret pa oplysninger hos Krarup (1971), s. 86 ? 103