Diderich Buxtehude
[1]
(
tysk
:
Dietrich Buxtehude
; født
1637
formentlig i
Oldesloe
[2]
,
Holsten
; død
9. maj
1707
) var en af
baroktidens
store komponister.
Han var søn af Mariakirkens
organist
, Johann Buxtehude (Hans Jenssen Buxtehude, 1602?1674), og Helle Jespersdatter.
[3]
[4]
Buxtehude virkede i 39 ar som organist i Mariakirken i
Lubeck
.
[5]
Faderen var organist i Helsingør, hvor Buxtehude ogsa virkede nogle ar før Lubeck.
Buxtehude blev en af Danmarks største komponister.
Johann Sebastian Bach
og
Georg Friedrich Handel
var blandt hans beundrere og blev inspireret af ham.
[6]
[7]
Forfædrene, som oprindelig ma være kommet fra byen
Buxtehude
sydvest for
Hamburg
, slog sig ned i
Bad Oldesloe
i
Hertugdømmet Holsten
i begyndelsen af 1500-tallet. Dietrichs fader kom fra Oldesloe, og det blev længe antaget, at ogsa Dietrich selv blev født her, men det regnes nu som overvejende sandsynligt, at han blev født i Helsingborg, hvor faderen i 1637 blev ansat som organist i
Sankta Maria kyrka
.
[4]
Det vides, at faderen var
organist
i
Helsingborg
. En indskrift i det tidligere orgel i
Sankta Maria kyrka
fra Helsingborg ? senere i
Torrlosa kyrka
i
Skane
oplyser: "
Johannes Buxtehude ? Oldesloe, Holsatg. ? Organist, Helsingb. ? 1641
"
[8]
.
Fra 1641 findes der dokumentarisk belæg for, at faderen var organist ved
Sankt Olai Kirke
i
Helsingør
[2]
, Diderich var saledes kommet til byen som 4-6-arig, her voksede han op og under indtryk af, at han besad et højt kundskabsniveau er det sandsynligt, at han gik i byens
latinskole
, der la i stueetagen i Karmeliterklosterets sydfløj.
[9]
En kort nekrolog pa latin i
Nova literaria Maris Balthichi
1707 tyder pa, at Buxtehude betragtede Danmark som sit hjemland,
[10]
og fund af brevfragmenter fortæller, at familien kommunikerede pa dansk
[11]
; et delvist bevaret tekstfragment, fundet i en rotterede i Sankt Olai kirke, har teksten:
- "
Kære søn Diderich herhos p... de to 'bænke' [formodentlig bænkehynder] og et stykke kød og semler [rundstykker]. Spare mottern [moderen] er ikke f... ... Jeg sendte i torsdags forleden ... til din stue .er hos Ge... ... over, pa mandag til ... om det er god vejrlig ... Jeg ... kommer til dig ...
"
[12]
Brevet skal sandsynligvis dateres til tiden mellem 1. maj 1657 og 1. april 1660, hvor Buxtehude var organist hinsides Sundet. Brevet stammer med andre ord fra
svenskekrigenes
tid.
[13]
Om hans opvækst vides intet. Det er dog sandsynligt, at han fik sin første orgelundervisning af sin fader. Han ma tidlig have udvist en usædvanlig musikalsk begavelse og blev som 20-arig i 1657 eller 1658 ansat som organist i Mariakyrkan i Helsingborg.
[9]
Her blev han i tre ar
[4]
, men tiden kan ikke have været let for ham. Lønnen var ussel, og han kom snart i gæld. En af hans kreditorer var radmand David Gjedde, som han skyldte 40 daler, et halvt ars løn. Næsten samtidigt udbrød en ny krig mod Sverige, og han mistede sin embedsbolig. Da Danmark ved
freden i Roskilde
1658
mistede
Skanelandene
, kom Helsingborg under svensk herredømme.
[14]
Maske var det arsag til, at han i oktober
1660
søgte tjenesten som organist i Helsingørs
Sct. Mariæ Kirke
, som var blevet ledig efter, at kirkens organist gennem den foregaende halve snes ar, Claus Dengel, vendte tilbage til sin hjemegn i Slesvig.
[14]
Kirken betjente mest den tyske menighed.
[4]
Han fik arbejdet i konkurrence med en organist fra
Landskrona
.
[14]
I kirkens papirer for oktober 1660 star:
- "
Givet til Discretion, som manerligt er, til tvende Orgemestre, den ene fra Landscrone og den anden fra Helsingborg, som slog deres Proba, 10 Rixd., er 15 Dal.
"
[15]
Hvem organisten fra Landskrona var, er ikke kendt; Diderik Buxtehude fik embedet. Fra Helsingørs tyske menighed gik rygtet om orgelmesteren snart til Tyskland, og da organisttjenesten i
Mariakirken
i
Lubeck
blev ledig
1668
, fik han arbejdet.
Allerede mens han boede i Helsingør, var han aktiv som komponist. Det er ikke muligt med sikkerhed at pavise hvilke værker, han skrev her, men det vides at kantaten "
Aperite mihi portas justitiae
" ("
Oplad mig retfærdigheds porte
", BuxWv7) er skrevet her og tilegnet byens postmester.
[14]
Buxtehude stod flere gange fadder ved barnedabe i byen for børn fra byens bedste kredse.
[16]
Det lykkes ham kort efter sin ansættelse at fa gennemført en kostbar restaurering og udvidelse af kirkeorglet, skønt dette var mindre end 30 ar gammelt.
[16]
Den 5. november 1667 døde
Franz Tunder
, og den prestigefyldte post som organist i
Marienkirche
i
Lubeck
blev med det ledig. Efter, at en række habefulde ansøgere havde været til prøvespil og var blevet forkastet, faldt valget pa Buxtehude. Han blev udnævnt den 11. april 1668 og fik samtidig den uafhængigt aflønnede stilling som kirkens
Werckmeister
(sekretær, regnskabsfører og lignende).
[5]
Den 23. juli blev han borger i byen, og den 3. august senere giftede han sig med Anna Margrethe Tunder, forgængerens yngste datter.
[5]
De fik syv døtre, hvoraf fire blev voksne:
[4]
- Helena (1669-1669).
- Helena Elisabeth (1670-1692).
- Anna Sophia (1672-1675).
- Anna Marghareta (1675-1717).
- Anna Sophia (1678-1. halvdel af 18. arhundrede).
- Dorothea Catrin (1683-1. halvdel af 18. arhundrede).
- Maria Engel (1686-1687).
Buxtehude stod i sine stillinger i Lubeck resten af sit liv. De officielle pligter bestod i at spille orgel under morgen- og aftensgudstjenesterne pa søn- og helligdage og under
vesperne
. Buxtehudes ry som organist trak folk til byen, det samme gjorde koncertrækken
Abendmusik
, som svigerfaderen
Franz Tunder
startede, og som Buxtehude videreførte og udvidede.
[4]
Koncerterne blev sponsorerede af byens næringsdrivende, og adgangen var gratis. Buxtehudes efterfølgere ved Mariakirken videreførte koncerterne frem til 1810.
Den 17. august 1703 kom
Georg Friedrich Handel
og
Johann Mattheson
til byen, sandsynligvis fordi Mattheson havde til hensigt at søge pa organiststillingen, som den da 66 ar gamle Buxtehude overvejede at frasige sig, men Mattheson trak sig tilbage som følge af den traditionelle betingelse om at gifte sig med en af forgængernes døtre. I slutningen af 1705 kom
Johann Sebastian Bach
for at høre den gamle mester.
[11]
Han blev i Lubeck i tre maneder, betydeligt længere end aftalt med arbejdsgiverne i
Arnstadt
, og kan have deltaget i de "ekstraordinære" Abendmusik-koncerter, som blev afholdt 2. og 3. december 1705 til ære for afdøde kejser
Leopold I
og for at hædre efterfølgeren
Josef I
.
[4]
Buxtehude døde den 9. maj 1707, og den 16. maj blev han bisat i Lubecks
Mariekirke
ved dens "Totentanzorgel" (dødsdansorgel) pg begravet ved siden af faderen og fire døtre pa Mariakirkens kirkegard. Assistenten
Johann Christian Schieferdecker
tiltradte organistposten den 23. juni og giftede sig med Anna Margreta Buxtehude den 5. september 1707.
[4]
I anledning af Buxtehudes død bragte tidsskriftet "
Nova Litteraria Maris Balthici et Septentriones
" i Lubeck en kronik pa
latin
, som i oversættelse lyder:
- "
Den 9. maj døde den mest indsigtsfulde mand i musikkens kunst, om nogen, og mester i orgelspil gennem 38 ar her hos os i Marie-kirken, Diderich Buxtehude, hvis navn er kendt af musikkendere overalt, og som gløder i erindringen hos vore yngre mestre. Han anerkendte Danmark som sit fædreland; han blev omkring 70 ar.
"
[14]
I anledning af Buxtehudes 250. dødsdag i
1957
blev der opstillet en mindetavle i Mariekirken.
I Helsingborgs Mariakirke findes i dag en mindetavle over Buxtehude. Byen har dog ikke altid værdsat sin største søn: I
1849
solgtes hans orgel pa offentlig auktion, og det findes i dag i Torrlosa kirke nordvest for
Eslov
i Skane.
Det ser ud ikke til, at Buxtehude rejste meget, men
Johannes Voorhouts
maleri
Huslig musikscene, en allegori over venskab
fra 1674 viser, at han var en nær ven af
Johann Adam Reincken
og
Johann Theile
i
Hamborg
. Buxtehude bidrog med et digt til Theiles
Matteuspassion
(Lubeck, 1673) og bistod med at finansiere offentliggørelsen af Theiles
messer
.
Andreas Werckmeister
medtog nogen af Buxtehudes digte i
Harmonologia Musica
(1702) og formidlede mange af hans orgelkompositioner til
Johann Gottfried Walther
; disse kopier er bevarede for eftertiden. Buxtehude stod ogsa pa god fod med Dubenfamilien i Stockholm, og det er takket være
Gustaf Duben
den ældres ihærdige indsamlingsarbejde til det, som nu kalles
Dubensamlingen
, at mange af Buxtehudes vokalværker er bevarede.
[4]
Den meste kendte af Buxtehudes elever er
Nicolaus Bruhns
, som studerede komposition og orgelspil med ham. Bruhns skal have været Buxtehudes yndlingselev, og i henhold til
Matthesons
musikleksikon var Buxtehude det store forbillede for Bruhns. Den sydtyske komponist
Johann Pachelbel
dedicerede
Hexachordum Apollinis
(1699) til Buxtehude.
[4]
Buxtehude regnes som den vigtigste repræsentant for den
nordtyske orgelskole
, og som komponist af orgelmusik en af de mest betydelige før
Johann Sebastian Bach
.
[4]
128 af Buxtehudes vokalværker er bevarede i deres helhed, alle med kirkelige tekster, bortset fra otte som er skrevet til bryllupper. Værkerne blev til i en periode, da den protestantiske kirkekantate var i rivende udvikling.
[4]
Selv om de ofte bliver omtalt som
kantater
, er de det strengt taget ikke, for i 1600-tallet var betegnelsen stort set reservert verdslige vokalværker. Først senere kom ogsa kirkelige vokalværker bestaende af uafhængige satser ind under kantatebegrebet, og selv denne betydning er det kun et fatal af Buxtehudes vokalværker, som tilfredsstiller.
[18]
Indtil ca. 1940 kendte man stort set kun til Buxtehudes kirkelige værker: vokalværkerne
Missa brevis
, kantaterne, orgelkompositionerne
Cansonetta i G-dur
,
Chaconne i e-moll
, koralfantasierne og toccataerne, og endelig kammermusikken, 6 sonater for 2 violiner,
viola da gamba
med
continuo
. Man vidste, at Buxtehude ogsa havde skrevet cembalo-kompositioner, men man mente, at disse, bortset fra en suite i Uppsala, var gaet tabt. Imidlertid viste det sig, at man i den danske slægt Ryges familiebog havde 19 suiter og 6 variationsværker skrevet i tabulatorskrift liggende. De blev offentliggjorte i 1942 og giver et levende, rigt og nuanceret nærbillede af komponisten Buxtehude.
Buxtehudes værker er i dag katalogiseret i "
Buxtehude-Werke-Verzeichnis
" (
dansk
:
Buxtehude-værk-fortegnelse
).
Hans orgelmusik blev bevaret gennem afskrifter, der cirkulerede blandt hans elever. Enkelte af disse værker findes til downloads her:
www.imslp.org
Arkiveret
30. april 2007 hos
Wayback Machine
I Uppsala findes kopier af hans vokale værker, som han sendte til sin ven Gustav Duben, kongelig kapelmester ved hoffet i Stockholm.
Den eneste musik, han fik udgivet i sin levetid, var 14 sonater for violin, viola da gamba og continuo, opus 1 og opus 2, Hamborg
1694
og
1696
. De er genudgivet i faksimile pa det franske forlag Fuzeau :
lassical-music.fuzeau.com
Arkiveret
4. september 2004 hos
Wayback Machine
men kan hentes i moderne udgave pa
www.lysator.liu.se
Arkiveret
5. april 2007 hos
Wayback Machine
- Alles, was ihr tut mit Worten oder mit Werken
(efter Kol.3,17). Kantate for vokalsolister, kor, strygere og continuo. Opføres ogsa i dansk oversættelse som "Eders hele Værk".
- ^
Friis, Niels: "Buxtehude of Danmark",
Berlingske Tidendes Kronik, 7. maj 1957
https://slaegtsbibliotek.dk/910879.pdf
- ^
a
b
Korse, s. 51
- ^
Den formodede moder, baseret pa at "Helle Jespers Daater" er opført som Hans Buxtehudes hustru og moder til deres søn "Peiter", født i 1645.
- ^
a
b
c
d
e
f
g
h
i
j
k
l
Snyder
, kapitlet ≪Life≫
- ^
a
b
c
Korse, s. 55
- ^
"Johann Sebastian Bach: a detailed informative biography"
.
Arkiveret
fra originalen 20. februar 2012
. Hentet 6. januar 2012
.
- ^
"George Frideric Handel: his story from Germany to England"
.
Arkiveret
fra originalen 4. januar 2012
. Hentet 6. januar 2012
.
- ^
Korse, s. 51. Teksten tillader ikke at slutte hvor længe, faderen havde været organist i Helsingborg
- ^
a
b
Korse, s. 52
- ^
Patriam agnoscit Daniam.
(Han anerkendte Danmark som sit fædreland", jvf. Korse, s. 51
- ^
a
b
Kongsted, s. 16
- ^
Kongsted, s. 14
- ^
Kongsted, s. 15
- ^
a
b
c
d
e
Korse, s. 53
- ^
Korse, s. 57
- ^
a
b
Korse, s. 54
- ^
Tidligere troede man, at Buxtehude var personen med nodeark til højre for cembaloet, men efter, at dabsattestesten for
Johann Adam Reincken
blev fundet, er fødselsdatoen flyttet 20 ar frem i tid. Han var dermed 6 ar yngre end Buxtehude, og ikke 14 ar ældre som tidligere troet. Et portræt af
Johann Theile
er fundet, som viser likhed med personen med nodeark og handen til øret, se
Musikgeschichte. Portrat von Johann Theile in Lubeck entdeckt
, Flensburg online
Arkiveret
13. maj 2016 hos
Wayback Machine
- ^
Snyder
, kapitlet ≪Vocal works≫
- 667:
3
i
Allgemeine Deutsche Biographie
(ADB) (ses pa
tysk Wikisource
)
- Kai Ole Bøggild: "Buxtehudes koralvariationer - kilder og kildekritik" (
Organistbladet
2006)
Arkiveret
28. august 2017 hos
Wayback Machine
- Hans Engel:
Buxtehude, Dietrich.
I:
Neue Deutsche Biographie
(NDB). Bind 3, Duncker & Humblot, Berlin 1957,
ISBN
3-428-00184-2
, Side 82 f. (
Digitalisering
).
- Ibo Ortgies:
2037/2038 ? Vierhundert Jahre Dieterich Buxtehude (Gedanken zu einem Problem der Buxtehude-Forschung).
Arkiveret
21. august 2008 hos
Wayback Machine
I
Het Orgel
104, nr. 1 (2008): 13-17.
Sammendrag pa engelsk
Arkiveret
21. august 2008 hos
Wayback Machine
.
- Salmonsens Konversationsleksikon
, 2. udgave, bind IV, s. 298-299; opslag: Buxtehude, Diderik
Arkiveret
20. december 2013 hos
Wayback Machine
- Katalog af Buxtehudes værker
Arkiveret
6. marts 2016 hos
Wayback Machine
kan sorteres efter værknummer, titel og musikart
- Artikel af Knud Jeppesen i Dansk Musiktidsskrift om Buxtehude
(
Webside ikke længere tilgængelig
)
- Buxtehudes vokalmusik i Dubensamlingen kan downloades her
Arkiveret
22. juli 2012 hos
Wayback Machine
- Wolf’s Thematic Index of the Works of the Great Composers
Arkiveret
30. oktober 2020 hos
Wayback Machine