한국   대만   중국   일본 
Ohio - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Ohio

Rediger links
Koordinater : 40°30′N 82°30′V  /  40.5°N 82.5°V  / 40.5; -82.5
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ohio
Ohios delstatsflag Ohios delstatssegl
Flag Segl
Kælenavn: The Buckeye State
Kort over USA med Ohio markeret
Kort over USA med Ohio markeret
Land USA  USA
Hovedstad Columbus
Største by Columbus
Areal Nr. 34
 ? Total 116.096 km 2
 ? Bredde 355 km
 ? Længde 355 km
 ? Landareal 106.056  km²
 ? Vandareal 10.040  km²
 ? Andel vand 8,7 %
 ? Breddegrad 38°27'N til 41°58'N
 ? Længdegrad 80°32'W til 84°49'W
Befolkning Nr. 7
 ? Total 11.542.645 ( 2009 )
 ?  Befolknings­tæthed 108,1 indb./km 2
Topografi
 ? Højeste punkt 472
 ? Middelhøjde 260 meter
 ? Laveste punkt 139
Historie
 ? Indtradt i unionen 1. marts 1803  (som nr. 17)
Guvernør Mike DeWine ( R )
Tidszone Eastern: UTC -5/ -4
ISO 3166-kode US-OH
Forkortelser OH

Ohio er en delstat i USA , der grænser til delstaterne Pennsylvania mod øst, Michigan mod nordvest, Indiana mod vest, Kentucky mod syd og West Virginia mod sydøst. Columbus er delstatens hovedstad og folkerigeste by, mens andre vigtige byer er Cleveland , Toledo og Cincinnati . Ohio blev optaget som USA's 17. delstat den 1. marts 1803.

Historie [ rediger | rediger kildetekst ]

Som det meste af det, som i dag er USA, var Ohio først befolket af indianere. Irokeserføderationen førte krig mod flere andre grupper og vandt Ohio-omradet som sine jagtmarker.

I det 18. arhundrede opbyggede Frankrig et system af handelsposter i omradet for at kunne kontrollere handelen mellem europæerne og indianerne. I 1754 brød den franske og indianske krig mellem Storbritannien og Frankrig ud, og som et resultat af Pariserfreden overgav Frankrig i 1763 kontrollen over det nutidige Ohio til Storbritannien. I 1783 opgav Storbritannien kravene over omradet, som herefter overgik til USA som en del af USA's Nordvest-territorium, der blev opdelt i enkeltdelstater i begyndelsen af 1800-tallet. I forbindelse med udskillelsen af Ohio fra Nordvestterritoriet gjorde Connecticut krav pa omradet Connecticut Western Reserve , men omradet blev ved afgørelse fra Connecticut Land Company tilknyttet Ohio. Den 1. marts 1803 blev Ohio USA's 17. delstat.

Politik [ rediger | rediger kildetekst ]

Ohios parlament.

Pa føderalt plan repræsenteres Ohio af 2 senatorer og 18 repræsentanter . Den delstatslige, lovgivende forsamling bestar af et senat med 33 medlemmer og et hus med 99 medlemmer.

I delstatspolitikken har Ohio siden tidligt i 1990'erne været kontrolleret af republikanerne. Demokraten Ted Strickland erobrede imidlertid guvernørembedet ved valget i 2006 . Republikanerne har fortsat flertal i begge kamrene i delstatsforsamlingen; i senatet er styrkeforholdet 21-12, i huset 53-46 og guvernøren er Republikaneren Mike DeWine.

Pa føderalt niveau bliver Ohio regnet som en svingstat , men republikanerne ligger noget foran her ogsa. Demokraterne og republikanerne har en senator hver, mens 11 af de 18 pladser i repræsentanternes hus besiddes af republikanere. Demokraterne har støtte i nordlige dele af Ohio, mens republikanerne star stærkest i syd.

Til præsidentvalg er Ohio altid i fokus, da delstaten nemt kan udgøre tungen pa vægtskalen: " As Ohio goes, so goes the country" (hvad Ohio vælger, vælger landet ogsa ). Ohio er den delstat, der i størst grad stemmer pa den samme præsidentkandidat som USA i sin helhed. Siden 1964 , med undtagelse af 2020 , har sejrherren i Ohio ogsa vundet præsidentvalget. [1]

Geografi [ rediger | rediger kildetekst ]

Uddybende Uddybende artikel: Amter i Ohio

Ohio regnes som den østligste af midtveststaterne. Ohios sydlige grænse gar langs Ohiofloden og en stor del af den nordlige grænse langs Lake Erie . Der er ogsa grænser mod Pennsylvania , Michigan , Indiana , Kentucky og West Virginia .

En stor del af delstaten udgøres af gletsjerskabte sletter, og især den nordvestlige del er særlig flad, mens der er mere kuperet i sydøst. De vigtigste vandløb er udover Ohiofloden Cuyahoga River, Great Miami River, Maumee River, Muskingum River og Scioto River. De nordlige floder har afløb til Lake Erie og dermed Saint Lawrence -floden og Atlanterhavet , mens de sydlige floder nar den Mexicanske Golf via Ohio-floden og Mississippi-floden .

Delstaten har et fugtigt kontinentalklima, men i de sydlige amter er der et fugtigt, subtropisk klima. Den højeste temperatur, der er registreret, er 45 °C, som blev malt i 1934 [2] , den laveste var -39 °C, malt i 1899. [3]

Delstaten har 88 amter .

Større byer [ rediger | rediger kildetekst ]

Økonomi [ rediger | rediger kildetekst ]

Majsmark i det sydlige Ohio.

Ohio regnes som en traditionel industristat med stor stalproduktion , samt maskin-, kemikalie -, og fødevareproduktion. Dele af Ohio omkring byer som Cleveland i nord regnes som en del af "rustbæltet", og disse omrader har haft en nedgang i befolkningen, efterhanden som nedlukning af sværindustrien har tvunget folk til at flytte syd- eller vestpa.

Meget af Ohio er frugtbart med et varieret landbrug. Ohio har kvæg -, fjerkræ-, svine-, korn-, soja- og tomatproduktion .

Ohio har et stort universitetssystem med 13 statsuniversiteter, hvoraf Ohio State University er USA's tredjestørste universitet. Dertil det metodistiske Ohio Wesleyan University .

Demografi [ rediger | rediger kildetekst ]

Befolkningskoncentrationen i Ohio.
Ohios kyst ved Lake Erie .

I 2006 havde Ohio et anslaet befolkningstal pa 11.478.006, [4] hvilket var en stigning pa 124.861 siden 2000. Ohio har oplevet en forøgelse i den laotisk -amerikanske, thai-amerikanske, asiatisk-amerikanske og latinamerikanske befolkning. I 2004 var der 390.000 personer, der var født i udlandet, hvilket svarede til 3,4% af befolkningen.

De største ophavsgrupper i Ohio er tysk-amerikanere (25,2%), irsk-amerikanere (12,7%), britisk-amerikanere (9,2%), afroamerikanere (8,5%) og italiensk-amerikanere (6,0%).

Tysk ophav er det største i de fleste af Ohios amter, især i nordvest. Amerikansk og britisk ophav er ogsa udbredt i staten, især i den sydligt centrale del af staten. Byerne Cleveland, Cincinnati og Dayton har store sorte befolkningsgrupper. Cincinnati og Toledo har betragtelige latinamerikanske befolkningsgrupper, mens Cleveland og Columbus har de største asiatiske befolkninger. Cleveland har et større jødisk samfund, og andre byer i Ohio, sasom Cincinnati, har ogsa betydelige jødiske befolkningsgrupper.

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

  1. ^ Emily Flitter, New York Times : : ≪USA-valg≫ trykt i BT-magasinet 17. oktober 2020
  2. ^ National Climatic Data Center
  3. ^ National Climatic Data Center
  4. ^ "Table 1: Estimates of Population Change for the United States and States, and for Puerto Rico and State Rankings: July 1 2005 to July 1 2006" . United States Census Bureau. {{ cite web }} : Cite har en ukendt tom parameter: |accessmonthday= ( hjælp )

Ekstern henvisning [ rediger | rediger kildetekst ]

Wikimedia Commons har medier relateret til:

40°30′N 82°30′V  /  40.5°N 82.5°V  / 40.5; -82.5

Hentet fra " https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Ohio&oldid=11777488 "