Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade. Jordskælv skyldes typisk, at kontinentalpladerne flytter sig, sadan som det er beskrevet i teorien om pladetektonik . ^[1] Videnskaben om jordskælv kaldes seismologi (græsk seismos , (jord)skælv). En anden arsag til jordskælv kan være landhævning . Det sker hyppigt i Nordskandinavien, hvor landhævningen er større end i Danmark.

Den tekniske, objektive styrke af jordskælv kan males pa mange forskellige mader, hvor Richterskalaen er den mest kendte, men langt fra den mest korrekte. Skaderne og menneskers fornemmelse af skælvet males derimod med Mercalliskalaen . Et jordskælvs centrum pa jordoverfladen kaldes epicenter . Det ligger lige over hypocenteret , stedet hvor jordskælvet finder sted nede i jorden. Jordskælvenes epicentre samler sig ofte i linjer langs forkastningszoner . En sadan zone er for eksempel Tornqvistzonen , der strækker sig gennem Skane , Kattegat og Nordjylland . ^[2]

Større jordskælv i Danmark menes at have forekommet, men meget sjældent. Europas mest jordskælvsaktive land er Grækenland . I de seneste 100 ar er over en million mennesker omkommet som følge af jordskælv. Mellem 1906 og 2005 har der været 17 jordskælv i størrelsesordenen 8,5 til 9,5. ^[3] Vær her opmærksom pa at styrken af jordskælvet ikke males pa richterskalaen , men pa en skala der betegnes moment magnitude scale (MMS). ^[4] De 17 omtalte jordskælv er registreret af USGS som angiver styrken i pa MMS ^[5]

Jordskælv er arsagen til en stor del af de seismiske bølger .

Arsager [ rediger | rediger kildetekst ]

Et jordskælv kan opsta pa flere mader.

1. Nar to tektoniske plader støder sammen.
2. Nar pladerne gnider mod hinanden. Det kaldes ogsa transforme grænser.
3. Nar de støder sammen kan den ene plade glide ned under den anden, som igen skaber friktion, som kan skabe rystelser. Pa den made kan der dannes bjerge, hvis den øverste plade skraber materiale af den nederste. Dette kaldes ogsa konvergente grænser.
4. Nar to plader støder sammen, og de skubber hinanden opad. Ogsa pa denne made kan der opsta bjerge, fordi pladerne skubber hinanden opad.
5. Nar to plader trækker sig fra hinanden. Dette kaldes ogsa divergente grænser.

Kontinentalplader [ rediger | rediger kildetekst ]

Ifølge teorien om pladetektonik er jordens overflade opdelt i kontinentalplader , ogsa kaldet tektoniske plader. Det er en tyk (ca. 50 km i gennemsnit) plade, som bestar af vulkanske eller sedimentære bjergarter. Kontinentalpladerne har lavere massefylde end Jordens kappe, og de flyder derfor ovenpa. Pladerne er det lag af jorden, som kaldes lithosfæren (af græsk lithos , sten). Pladerne samles ca. hvert 200 millioner ar til et superkontinent. Det sidste superkontinent hed Pangæa og skilte sig ad for omkring 200 millioner ar siden. Pladerne bevæger sig typisk 10-40 mm om aret, men helt op til 160 mm om aret. Forskere mener, at det er varmen fra jordens kerne, der far pladerne til at bevæge sig.

Jordskælvsmalinger [ rediger | rediger kildetekst ]

Nar et jordskælv finder sted registreres rystelserne af en række seismografiske malere. Disse malere var oprindeligt, ganske enkelt, et vægtlod forbundet til jorden med en fjeder og en dæmper. Nar loddet bevægede sig blev bevægelserne registreret. I dag foregar dette elektronisk, men resultatet er det samme. Man registrerer rystelser i to vandrette, vinkelrette retninger og lodret retning. Man vil bade kunne registrere rystelserne som forskydning, hastighed og acceleration som funktion af tiden. Disse er kendt som hhv. forskydning, hastighed eller acceleration-tids historik- diagrammer . Ud fra disse kan man bestemme den maksimale forskydning, hastighed og acceleration, samt varighed m.m.

Mere information omkring jordskælvet findet i forskellige bevægelsesspektra ( ground motion spectra ). Blandt disse spektra nævnes Fourier-spektrum, powerspektrum og responsspektrum. Alle har de det til fælles at de giver et indtryk af rystelsernes fordeling pa forskellige frekvenser. Typisk plottes accelerationen som funktion af perioden ( T ). Dvs. accelerationen af en enkelt-frihedsgrads-oscillator sSingle degree of freedom oscillator ) med forskellige naturlige perioder (cykliske egenfrekvenser). Der mindes om at sammenhængen mellem periode ( T ) og cyklisk frekvens er givet ved:

${\displaystyle T={\dfrac {2\pi }{2\omega }}}$

Fourier-spektra er mulige igennem den matematiske betragtning, at alle funktioner som gentager sig selv vil kunne repræsenteres med med en Fourier række, bestaende af trigonometriske led. Teorien bag dette er ikke inden for dette emne.

Responsspektre anvendes i høj grad i forbindelse med jordskælvs design af konstruktioner, idet man ud fra konstruktionens frekvens vil kunne bestemme konstruktionens respons til et givet jordskælv.

Styrke [ rediger | rediger kildetekst ]

Richterskalaen [ rediger | rediger kildetekst ]

Seismologen Charles Francis Richter anvendte i 1935 et Wood-Anderson seismometer til at definere styrken af jordskælv. Richterskalaen angiver 10-tals logaritmen til den maksimale svingningsamplitude (i mikrometer) malt pa et Wood-Anderson seismometer, 100 km fra epicenteret. Richterskalaen er den mest kendte styrkeskala, men ikke den mest passende.

Der findes mange forskellige skalaer til at betegne et jordskælvs styrke - alle, undtagen Momentomfangsskalaen, har de det til fælles at de nar en afmatning pa et tidspunkt. Jordskælvstyrken vil ikke være retvisende efter dette afmatningspunkt. For Richterskalaen vil afmatningen begynde ved knap 6 og det er ikke muligt at male styrken af et jordskælv pa over 7 pa Richterskalaen. Ydermere kan man kun male styrken af højtliggende jordskælv mindre and 600 km fra epicenteret pa Richterskalaen.

Jordskælvsstyrken benyttes ofte fejlagtigt i medierne. Nar for eksempel USGS ( United States Geological Survey ) rapporterer at et jordskælv har fundet sted, angives styrken pa momentomfangsskalaen ^[5] , hvorefter det i danske medier efterfølgende berettes om det samme jordskæld med samme styrke, pa Richterskalaen.

Momentomfangsskalaen [ rediger | rediger kildetekst ]

Momentomfangsskalaen (eng. Moment Magnitude Scale, MMS med benævnelsen M _W eller blot M ) benyttes, lige som Richterskalaen, til at beskrive styrken af et jordskælv:

${\displaystyle M_{W}=\log(M_{0})/1{,}5-10{,}7}$

Hvor M ₀ er det seismiske moment som er et udtryk for den energiudladning der har fundet sted i forbindelse med jordskælvet (og ikke et moment i traditionel forstand). Det seismiske moment er, i modsætning til øvrige styrkeskalaer, ikke baseret pa de aktuelle rystelser, men pa energiudladningen - rystelserne vil ikke nødvendigvis stige i takt med at energiudladningen stiger.

Momentomfangsskalaen er den eneste seismiske skala der ikke oplever en afmatning i takt med at jordskælvsstyrken stiger. Dette skyldes at det seismiske moment er et direkte mal for de faktorer der har forarsaget jordskælvet.

Modificeret Mercalliskala [ rediger | rediger kildetekst ]

Mercalliskalaen gar fra 0 til 12 og er en subjektiv skala der blev anvendt før i mangel pa muligheden for objektive malinger. De tolv trin angiver forskellige observationer der kan gøres i forbindelse med jordskælvet. Denne skala benyttes undertiden, da øvrige skalaer ikke nødvendigvis fortæller noget om effekterne af et jordskælv.

Skadevirkninger [ rediger | rediger kildetekst ]

Et større jordskælv kan fa huse til at falde sammen. Jordskælvet i Kashmir 8. oktober 2005 fik 1500 huse til at styrte sammen. 90% af befolkningen i byen var pavirket af jordskælvet, og 73.000 mennesker døde. Dette jordskælv havde en styrke pa 7,7. Skælvene i Danmark i december 2008 og februar 2010 havde en styrke pa kun 4,6-4,7.

Et jordskælv under havet kan forarsage en tsunami . Bølgen kan næppe mærkes pa havet, men kan bevæge sig med 700-900 km/t og ramme land med f.eks. op til 30 m høje bølger.

Hyppighed [ rediger | rediger kildetekst ]

Sma jordskælv opstar næsten hele tiden overalt i verden. De store jordskælv forekommer kun, hvor de tektoniske plader støder sammen (jordskælvszoner). Der kan imidlertid komme sma jordskælv midt pa en plade, fordi der ogsa kan opsta spændinger pa pladen eller i forkastningszoner. Det skete i Skane 16. december 2008, hvor jordskælvet malte 4,7 pa richterskalaen. I England, som ligger midt pa en tektonisk plade, er der et jordskælv af styrke 3,7-4,6 omtrent hvert ar, af styrke 4,7-5,5 hvert tiende ar og af styrke 5,6 og derover en gang i løbet af 100 ar. 90 % af alle jordskælv (og 85 % af de store) forekommer i en 40.000 km lang hesteskoformet zone langs Stillehavet.

Det er ikke muligt at forudsige hvor, hvornar og hvor kraftigt fremtidige jordskælv vil forekomme. Der findes en dog en række forskellige muligheder, hvorved man vil kunne give et bud pa hvor hyppigt et jordskælv af en given styrke vil finde sted. En af disse er kendt som Gutenberg-Richters Gentagelseslov. Pa baggrund af indsamlede data har man mulighed for at forudsige sandsynligheden for, at et jordskælv vil overstige en vis styrke pr. ar. Gutenberg-Richters Gentagelseslov (Recurrence Law) er givet ved følgende udtryk:

${\displaystyle \log \lambda _{m}=a-bm}$

Hvor m er jordskælvets styrke og λ _m er den arlige rate for at et jordskælv af styrken m eller større indtræffer. a og b er empiriske parametre som lokations afhængige.

Ud fra Gutenberg-Richters Gentagelseslov er det ogsa muligt at bestemme jordskælvets return period, T _R:

${\displaystyle T_{R}=\lambda _{m}}$

Forudsigelse af jordskælvsparametre [ rediger | rediger kildetekst ]

Ved hjælp af sakaldte Predictive Relationships er det muligt at forudsige forskellige jordskælvsparametre. Disse parametre omfatter bl.a. følgende parametre:

• Maksimal acceleration (Peak ground acceleration, PGA)
• Maksimal hastighed (Peak Ground Velocity, PGV)
• Dominerede periode (Predominant Period, T _p )
• Periode Bredde (Bandwidth)
• Varighed (Duration, T _d )
• Forskellige spektrum intensiteter (SI, VSI, ASI og Arias)

og mange flere.

I og med det er forudsigelser er de tæt forbundet med eksisterende data og i høj grad statiske betragtninger.

Større jordskælv i verden [ rediger | rediger kildetekst ]

• Jordskælvet i Chile 1960 - Det største jordskælv, der nogensinde har været malt. ^[6]
• Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004 - Det næststørste jordskælv, der har været malt.
• Jordskælvet ved Sendai 2011
• Jordskælvet i Haiti 2010
• Jordskælvet i L'Aquila 2009
• Jordskælvet i Kashmir 2005
• Jordskælvet i Baluchistan 1945
• Jordskælvet i Baluchistan 2008
• Jordskælvet i Kobe den 17. januar 1995
• Jordskælvet i Lissabon 1755
• Jordskælvet i Tangshan 1976
• Jordskælvet i Sichuan maj 2008
• Jordskælvet i San Francisco 1906
• Jordskælvet i Basel 1356

Den 31. august 1819 kl. 14.30 var der et forholdsvis kraftigt jordskælv med epicenter nær Lurøy i Ranafjorden i Nordnorge . Det varede 5-10 minutter. Vægge, skorstene og nogle træbygninger blev beskadiget. Da det var den første dag med godt vejr i flere uger, var folk ude for at bjærge hø, og ingen mennesker blev dræbt. Skælvet udløste mange store stenskred og voldsomme bølger ved kysten. Skælvet anslas til 8 pa Mercalliskalaen. Det mærkedes ogsa i Trondhjem , Nordsverige og Finland. Der var daglige efterskælv i flere uger, fulgt af en ca. tiarig periode med flere følelige skælv om aret. ^[7]

Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004 [ rediger | rediger kildetekst ]

Den 26. december 2004 ramte et voldsomt jordskælv det Indiske Ocean . Epicentret la 160 kilometer vest for Sumatra , og hypocentret la i 30 kilometers dybde. Jordskælvet havde en styrke svarende til en eksplosion pa 26,3 megaton . Jordskælvet udløste en flodbølge ( tsunami ), som ramte Sumatra , Sri Lanka , Indonesien , Indien og Thailand . Bølgen var nogle steder 10 meter høj, men de fleste steder 3-6 meter høj. Tsunamien dræbte over 180.000 og gjorde 1,1 millioner mennesker hjemløse.

Jordskælv i Danmark [ rediger | rediger kildetekst ]

Jordskælv, der er sa kraftige, at de mærkes, er ganske sjældne i Danmark; men sma skælv forekommer jævnligt.

De nordlige og østlige dele af Danmark ligger ved en større forkastningszone , Sorgenfrei-Tornqvist-zonen eller Tornqvistzonen , der løber fra Sortehavet til Skotland . Forkastningen løber tværs gennem Skane fra sydøst til nordvest, hvor den tydeligt kan ses pa et geologisk kort. I Danmark forløber den via Bornholm , den nordlige øresundskyst, Kattegat, Vendsyssel , Thy og Skagerrak. De mest jordskælvsaktive omrader i Danmark er derfor Thy, ^[8] Læsø og Nordsjælland . Jordskælv forekommer derimod ikke i den sydvestlige del af Danmark.

Geologiprofessor Jens Morten Hansen har dokumenteret, at Læsø drejede om sin egen akse og sank i havet for ca. 4.500 ar siden i bronzealderen , formodentlig under et jordskælv pa 7-8 pa Richterskalaen. Læsø genopstod for højst 3.000 ar siden. Han mener, at der siden dengang har været kraftige jordskælv gennemsnitligt en gang hver 300-400 ar. Han hævder ogsa, at atomkraftværket Barseback er fejlplaceret, og at det ville have været ulovligt i USA at placere et atomkraftværk i en tilsvarende risikozone. ^{[9] [10] [11]}

Et jordskælv i Danmark fra 1173 er veldokumenteret, bl.a. i Scriptores rerum Danicarum .

Den store jordskælvskatastrofe i Lissabon den 1. november 1755 kunne ogsa mærkes i København.

Kattegat den 22. december 1759 (se nedenfor).

Thy den 3. april 1841 (se nedenfor).

Den 23. oktober 1904 ramte et jordskælv Oslo . ^[12] Det havde en styrke pa 5,4 og kunne mærkes fra Namsos til Polen ; ogsa i Danmark. Ingen menneskeliv gik tabt, men bygninger i Oslo fik betydelige skader. Oslo ligger i en sakaldt graben , en forsænkning mellem to forkastninger i jordskorpen, hvad der øger sandsynligheden for jordskælv pa over 5 pa Richterskalaen, ligesom i Øygarden udenfor Bergen . ^[13] Hverken Stortinget eller slottet i Oslo ville tale et større jordskælv; Oslofjordtunnelen stilles der spørgsmal ved. ^[14]

Den 15. juni 1985 ramte et jordskælv med styrke 4,5 pa Richterskalaen det nordøstlige Sjælland og Sydsverige. Epicenter var i havet nord for Gilleleje .

Den 6. november 2001 kl. 19.05 ramte et jordskælv med knap 3 pa Richterskalaen omradet mellem Holbæk og Roskilde . ^[15]

Den 23. februar 2004 kl. 9.38 ramte et jordskælv med styrke 3 pa Richterskalaen Sjælland nær Køge . ^[16]

Den 21. september 2004 kl. 15.34 blev København ramt af rystelserne fra et jordskælv med epicenter i Kaliningrad , hvor det maltes til styrke 5 pa Richterskalaen. Skælvet anrettede flere skader og sprækkedannelse i jordskorpen i Kaliningrad-omradet. Radhuset i Landskrona blev evakueret. ^{[17] [18] [19]}

To rystelser omkring Glyngøre den 1. februar 2008 var derimod ikke et jordskælv, ifølge GEUS. ^[20]

Skane den 16. december 2008 (se nedenfor).

Thy den 19. februar 2010 (se nedenfor).

Den 6. august 2012 kl. 4.57 var der et jordskælv mellem Danmark og Sydsverige, malt til styrke 4,4 med epicenter i Kattegat 20 km sydøst for Anholt . ^{[21] [22] [23]}

Den 16. august 2014 kl. 00.36 var der et jordskælv pa Bornholm med styrke 2,6 og centrum 10 km syd for Dueodde . Det er bekræftet af GEUS . ^{[24] [25]}

Den 16. september 2018 kl. 10:57 udløstes et jordskælv pa ca. 3,4 ML (cirka lig 3,4 pa Richterskalaen) ved Holstebro (56.36N 8.66E). ^{[26] [27] [28]}

Kattegat den 22. december 1759 [ rediger | rediger kildetekst ]

Den 22. december 1759 mellem 0.30 og 0.45 var der et større jordskælv omkring det nordlige Kattegat . Der var mindre skader pa bygninger i Bohuslen og Nordjylland . En gavl i Budolfi Kirke i Alborg styrtede ned. Styrken i kerneomradet anslas til 7 pa mercalliskalaen. Et efterskælv fulgte klokken 5.30. Sjællands biskop bad alle sognepræster indsamle observationer, og der indkom 198 besvarelser, især fra Nordsjælland. Det kunne ogsa føles i Hamborg, Christiania (Oslo), Bergen og Odense og ganske svagt i Stockholm. ^[29] Isen pa Limfjorden og Vejle Fjord brød op, og isen brød endda op pa bundfrosne søer i Sverige. ^[7]

Thy den 3. april 1841 [ rediger | rediger kildetekst ]

Den 3. april 1841 forekom et relativt kraftigt jordskælv i Nordvestjylland. Epicentret menes at have været ved Fur og Salling . Arup kirketarn pa Hannæs revnede og en vielse blev afbrudt, fordi folk flygtede ud af kirken, skorstene faldt ned, og et hus i Thisted blev sa beskadiget, at det matte rives ned. ^[30] Det anslas til 7 pa mercalliskalaen.

Skane den 16. december 2008 [ rediger | rediger kildetekst ]

Den 16. december 2008 kl. 06.20 ramte et moderat jordskælv Skane og Sjælland. Skælvet havde epicenter nær Sjøbo 40-60 km øst for Malmø . Styrken opgives til at have været 4,3-4,9 pa richterskalaen . ^{[31] [32]} Det varede cirka fem sekunder og blev mærket overalt i Skane og i bl.a. København , Roskilde , Gilleleje , Østjylland , Odense , Aalborg , pa Bornholm , i Gøteborg og i Rostock . Skælvet havde sit hypocenter ca. 10 km nede i jorden. ^[33] Sma løse genstande blev væltet, men der blev kun anrettet meget sma materielle skader, sprækker i bygninger m.v. Det var igen Tornquistzonen der rørte pa sig.

Thy den 19. februar 2010 [ rediger | rediger kildetekst ]

Den 19. februar 2010 kl. 22:08:56 udløstes et jordskælv i en dybde af ca. 10 km under epicentret i Vesterhavet ca. 45 km vest for Lyngby i Thy. Rystelserne naede land et minut senere. Skælvet malte 4,7 pa richterskalaen . ^{[34] [30]} Det blev især mærket i Thy og omradet omkring Holstebro og Lemvig, men ogsa sa langt borte som Hvide Sande, Herning , Viborg , Randers, Gistrup (ved Alborg), Hauge i Dalane i Sydvestnorge, ^[35] Gøteborg og Portsmouth i England. ^{[36] [37]}

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

• GEUS , De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland
• Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har pavirket mennesker
• Kontinentaldrift
• Richterskalaen
• Mercalliskalaen
• San Andreas-forkastningen
• Carlsbergforkastningen
• Likvefaktion
• ?zmit-jordskælvet 1999

Noter [ rediger | rediger kildetekst ]

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

Søsterprojekter med yderligere information: Kategorien "Earthquakes" pa Wikimedia Commons Opslag i Wikiordbogen

• Lyd fra jordskælvet ved Jylland. Videnskab.dk, februar 2010
• Liste over de seneste jordskælv
• BBC: Animated guide: Earthquakes , BBC News, 8. september 2008
• List of earthquakes
• Indian Ocean earthquake
• Tornquistzonen (svensk)
• IRIS ? Incorporated Research Institutions for Seismology
• European-Mediterranean Seismological Center , real-time earthquake information website
• Kvikguide til jordskælv fra GEUS Arkiveret 28. januar 2016 hos Wayback Machine
• Viden om jordskælv og tsunamier - undervisningsmateriale fra GEUS
• Jordskælv og pladetektonik - elearningsprogram fra GEUS Arkiveret 28. januar 2016 hos Wayback Machine