Genteknologi
er en samlet betegnelse for de molekylære teknikker, der anvendes for at ændre en organismes
arveanlæg
. Populært omtales genteknologi ofte som
genmanipulering
,
gensplejsning
eller
genmodificering
. Teknikkerne rækker fra at inaktivere et gen, "knockout", eller indføre en lille ændring i et gen (et enkelt arveanlæg) til at overføre gener fra en organisme til en anden. En
genetisk modificeret organisme
benævnes ofte "GMO" eller en transgen organisme.
Man kan sige at anvendelse af genteknologi er en mere avanceret made at forædle pa ? ved
traditionel forædling
er man ikke i stand til at kontrollere forædlingen pa molekylært plan. Ud over at genteknologi er et teknisk vanskeligt omrade, involverer det naturligvis ogsa etiske aspekter, specielt hvor det drejer sig om anvendelse pa mennesker og kloning af dyr.
Med genteknologi kan man malrettet ga efter at give en organisme en ny egenskab. Hvis nu man ønsker at der skal flere vitaminer i maden, eller at maden skal kunne holde sig længere end normalt, henter man et gen fra en organisme, der har den bestemte egenskab og sætter genet ind i den organisme man ønsker at give den nye egenskab. Man kan i princippet flytte gener mellem alle levende organismer, mennesker, dyr, planter, alger og bakterier.
Nye metoder bliver nu kaldt "genomisk kirurgi". Det var i 2017 blevet muligt at ændre en organismes gener pa tre specifikke metoder:
[1]
- CRISPR
eller clustered regularly interspaced short palindromic repeats
- Zinc-finger nucleaser
[2]
- Talener eller transcription activator-like effector nucleaser
Hvorvidt der er særlige risici forbundet med GMO er et omstridt emne. Der er ikke pavist skadelige effekter ved indtagelse af genmodificerede fødevarer som sadan
[3]
, men i der er uenighed om, hvorvidt afledte effekter kan være skadelige. Sadanne effekter kunne f.eks. være, at afgrøder med resistens over for et giftstof sprøjtes mere end tilsvarende, konventionelle afgrøder. Dette kan tænkes at føre til øgede mængder giftstoffer i planterne. Her kan roundup-resistente afgrøder nævnes som et hyppigt diskuteret eksempel, selvom det bør nævnes, at giftigheden af roundup er omdiskuteret.
Foruden risici forbundet med indtagelse af fødevarer kan brugen af visse typer GMO pavirke biodiversiteten pa forskellig vis. Det er veldokumenteret, at ukrudt i marker med roundup-resistente afgrøder har større tendens til at udvikle naturlig resistens for giften, sandsynligvis fordi den bruges i større mængder nar afgrøderne ikke tager skade.
[4]
Derudover kan krydsbestøvning med vilde planter medføre en teoretisk risiko for at egenskaber fra GMO'er spredes i naturen. For størstedelens vedkommende vil de pagældende egenskaber næppe udgøre en fordel for krysningerne, hvorfor disse ma forventes at ga til pga naturlig selektion.
Et fiktivt eksempel er at give en
uddød
dyreart nyt liv, som f.eks. i bogen og filmen
Jurassic Park
, hvor der bruges DNA fra et
fossil
af en myg i en
ravklump
, og fylder hullerne i DNA'en ud med frøers DNA.