Ekspert
(noun) er en
person
, som er meget vidende eller dygtig i et bestemt omrade.
[1]
[2]
'Eksperter' kan anvendes til udvælgelse og kvalitetsvurdering af information og dokumenter.
[3]
"Ekspert" er ikke en
beskyttet titel
, hvilket betyder, at hvem som helst kan paberabe sig at være ekspert i et givent emne uden at have kvalifikationer eller kompetencer pa omradet.
Begrebet 'ekspert' stammer fra latin expertus 'erfaren', perf.ptc. af experiri 'forsøge, gøre erfaringer'.
[4]
Brugen af begrebet 'ekspert' kan spores tilbage til det tidlige 19. arhundrede.
[2]
Synonymer til begrebet 'ekspert' er begreber som 'specialist', 'autoritet', 'lærd', 'mester' og 'virtuos'.
[5]
'Ekspert' er noget øvrige personer udpeger en person til at være. Denne form for 'udnævnelse' er gældende, sa længe der er nogen, som mener, at vedkommende er berettet til denne titel.
[6]
Den 'intellektuelle' og 'eksperten' kan opstilles overfor hinanden som to forskellige andstyper. Men i virkeligheden bor de oftest i en og samme
person
. Den 'intellektuelle' er 'eksperten', nar vedkommende træder et skridt tilbage og betragter sig selv udefra. Vedkommende repræsenterer en spaltning i 'eksperten' selv. Vedkommende er 'eksperten', nar denne kommer i tvivl om den moralske mening med det, vekommende foretager sig eller falder hen i fortvivlelse.
[7]
Professorer og filosof
Hubert Lederer Dreyfus
og Stuart Dreyfus peger pa, at den ’intuitive ekspert’ er et udtryk for en person med praktisk kundskab, hvis niveau er opnaet gennem lærings- og refleksionssituationer gennem sine praktiske erfaringer.
[8]
En anden form for ’ekspert’ er ’mesteren’, hvis handlinger er styret af en
phronesisk
dømmekraft. Ifølge Dreyfus er
phronesis
noget, der knytter sig til en tavs kropsliggjort viden opnaet gennem megen praksiserfaring inden for en bestemt disciplin og professionskultur. Denne erfaring hviler pa de livsformer, vaner, normer og værdier, der kendetegner den omgivende kultur, som man er en del af. Den 'intuitive ekspert' kan være en fagidiot, som kun kan se verden og bega sig inden for sit faglige ekspertiseomrade, mens den 'kulturelle mester' har en dannelse og et syn, der gør vedkommende til etisk overvejet 'ekspert'.
[8]
Den 'kulturelle mester' vil i højere grad end den 'intuitive ekspert' være i stand til at bryde med de tanke- og handlemønstre, der matte være gældende for en professionskultur, med innovative landvindinger for faget til følge.
[9]