Graver man længe og vedvarende nok de rigtige steder, kan man finde rester af forhistoriske kæmper.

Det har man nu flere gange mattet sande i Siem Grusgrav ved Terndrup i Nordjylland.

Hvor man for ar tilbage fandt en hjørnetand tilhørende en mammut, har man nu fundet en stødtand.

Ifølge Naturhistorisk Museum i Aarhus, der har faet overdraget tanden, kan der være tale om jordiske rester af en uldharet mammut, som levede under Weichsel-istiden.

En periode af verdenshistorien, der sluttede for omkring 11.700 ar siden.

- Jeg kunne jo godt se, at det var noget, jeg ikke havde set før, der la ude pa stendyngen, siger maskinfører Kristian Lang Hedegaard, der gjorde fundet, mens han gravede grus.

Han troede til at starte med, at en trærod pa en eller anden made var havnet i bunken.

Men som det aflange objekt kom nærmere og nærmere for hvert skovllæs, kunne han se, at det matte være noget ganske andet.

Den helt lyse farve var afslørende, og maskinføreren naede at beskrive overfor sin kollega i telefonen, at han havde fundet noget, der kunne ligne "en stødtand fra en elefant".

Og mammutten, der uddøde for 10.000 ar siden i Skandinavien er da ogsa i elefantfamilien.

- Det var sgu nok ikke helt tosset, det fund der, tænkte jeg, siger en glad Kristian Lang Hedegaard, der har holdt et vagent øje, siden hans kollega fandt en hjørnetand i samme grav.

Siem Grusgrav er en smeltevandsgrusgrav fra netop Weichsel-istiden, og tanden kan stamme fra en lokal mammut, men den kan ogsa sagtens være blevet fragtet til Nordjylland gennem istidens gletsjere.

- Det er ret unikt at finde en stødtand, der ser ud, som den gør her, fortæller Simon Kongshøj Callesen, der er samlingsmedarbejder og biolog med speciale i palæontologi ved Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Ofte finder man mindre fragmenter, siger han, og derfor er han glad for at kunne tilføje den til museets samling. Den kan være med til at give et indblik i en svunden verden.

- Pa den her tid var Danmark forbundet til England og Sverige, og der var supergletsjere over Sverige, Norge og Finland, siger han.

- Hele naturhistorien omkring de her dyr far vi meget mere viden om, hvis man laver en masse prøver pa tænderne.