Store dele af Gazas befolkning har i manedsvis staet i en situation, hvor der er akut mangel pa mad, og hvor børn allerede meldes døde af sult eller fejlernæring .

Derfor er der brug for en vabenhvile og adgang til langt mere nødhjælp, lyder det fra flere sider.

Det er vigtigt pa bade den korte og lange bane at fa stoppet den akutte mangel pa fødevarer, vand og sundhedsydelser i Gaza, pointerer Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed ved Københavns Universitet.

Men der mangler fokus pa de langvarige konsekvenser af krigen i Gaza, siger han.

- Fordi omfanget er sa voldsomt, sa er vi allerede nu nødt til ogsa at drøfte det spor, som omhandler fremtiden, siger Flemming Konradsen.

Han efterlyser konkrete planer for, hvad man skal gøre i forhold til sundhed og uddannelse i Gaza, nar krigen pa et tidspunkt ender.

Ellers risikerer man, at den akutte katastrofe i Gaza bliver en endnu større og langvarig trussel mod folkesundheden i enklaven.

- Som det ser ud lige nu, er der naturligvis et fokus pa at afbøde de akutte konsekvenser og mindske mortalitet, men vi er ogsa nødt til at handle nu og lægge en plan for at mindske de langvarige konsekvenser, siger professoren.

"Palæstinenserne i Gaza er udsat for skrækkelig sult og lidelse", lød det i marts fra FN's generalsekretær, Antonio Guterres, der pegede pa, at man aldrig før har registreret sa mange folk, der star over for hungersnød:

En af de største konsekvenser, der presser sig pa i forhold til Gazas fremtid, er de mentale sundhedsproblemer, vurderer Flemming Konradsen.

Han peger pa, at omkring halvdelen af Gazas 2,2 millioner indbyggere er børn, og de indtil videre har oplevet over syv maneders voldsom krig i enklaven, som de ikke kan flygte fra.

- Det er klart, at jo længere du gennemlever svært traumatiske oplevelser som tab af familiemedlemmer, tab af hab om fremtiden, tab af uddannelsesmuligheder og basal sundhed, jo større risiko er der for, at det sætter sig i form af posttraumatisk stress, angst, depression og sa videre.

- De mentale sundhedsskader hober sig op, fastslar Flemming Konradsen.

Derfor er der behov for at have fokus pa, hvordan man afbøder og reducerer de skader, som Gazas børn meget tidligt i livet har været udsat for, siger han.

- Det er helt klart en stor frygt for mig og for andre, at der kommer meget langvarige konsekvenser pa den mentale sundhed for en i forvejen meget udsat gruppe, siger Flemming Konradsen, der understreger vigtigheden af at handle tidligt, nar det kommer til børn.

- Jo hurtigere vi skrider ind med anerkendte og evidensbaserede tilgange til at afhjælpe traumer hos børn, jo kortere og mindre i omfang bliver de langvarige skader.

De seneste maneder har flere iagttagere advaret mod risikoen for, hvad man pa engelsk kalder 'stunting' i Gaza. Det vil sige kronisk underernæring, som fører til nedsat vækst og udvikling hos børn.

Risikoen for stunting stiger, jo længere børn er under- eller fejlernæret. Og i øjeblikket sulter mange af Gazas børn. Det samme gør mange gravide kvinder, pointerer Flemming Konradsen.

- Jo længere tid der gar, jo længere og mere pavirker det barnets udvikling, hvilket stunting er en indikator for, siger han.

Børn, der har været ramt af kronisk underernæring, ender med at være mindre end andre børn.

Men konsekvenserne er langt alvorligere end manglende højde, fastslar Flemming Konradsen.

De første tusinde levedage - inklusiv tiden som foster - er nemlig helt afgørende for børns fremtidige kapacitet - bade fysisk og mentalt, pointerer professoren, der peger pa, at det ogsa spiller ind pa risikoen for varig kronisk sygdom.

- Der vil være børn, der kommer ud af den her krise, som langt fra har det læringspotentiale, det immunforsvar eller den fysiologiske funktionsevne, som de kunne have haft, siger Flemming Konradsen, som peger pa, at der er brug for en konkret plan for at afbøde de alvorlige konsekvenser.

- Vi skal anerkende, at der kommer varige skader pa befolkningen, hvad angar folkesundhed, livskvalitet og uddannelse, sa vi er simpelthen allerede nu nødt til at samle finansiering, ekspertise og politisk opbakning, der kan igangsættes, sa snart der kommer en vabenhvile.

Den næste alvorlige udfordring for fremtiden for Gazas børn omhandler infektionssygdomme.

For en meget stor andel af børn i Gaza under fem ar har i øjeblikket mindst en infektionssygdom, som pavirker dem klinisk, fortæller Flemming Konradsen, som peger pa, at blandt andet diarre og luftvejsinfektioner er udbredt.

Ifølge professoren er vi vidne til et sammenspil mellem infektionssygdomme og fejlernæring, der giver en ekstra byrde.

- Og det er klart, at manglende vaccinationer og udsættelse for de her infektionssygdomme ogsa pavirker børnenes vækst og trivsel. Og sammen med den manglende ernæring vil det ogsa kunne fa langvarige konsekvenser, siger Flemming Konradsen.

Det samme kan fødselsskader, og de er mere udbredt som følge af krigen, fordi mange palæstinensiske kvinder er nødt til at føde under ringe vilkar, papeger han.

Dertil kommer store udfordringer forbundet med manglende behandling eller diagnosticering af kroniske sygdomme hos bade børn og voksne i Gaza.

For desto længere folk gar med ubehandlede eller udiagnosticerede lidelser som forhøjet blodtryk eller ringe reguleret blodsukker, desto flere kroniske skader far man pa sine organer, pointerer eksperten.

- Det er noget, der virkelig ogsa skræmmer, og det er hamrende dyrt for samfundet, siger Flemming Konradsen.

Han peger pa, at udfordringer sa som manglende vaccination af befolkningen til en vis grad kan indhentes.

- Men der er altsa nogle af de her kroniske sygdomme, som ubehandlet giver permanente skader.

Gazas unge befolkning star altsa over for en fremtid med enorme udfordringer, og der er tale om en ganske alvorlig samfundsbyrde.

- Børnene kommer ikke til at lære lige sa meget i skolen, som de kunne have gjort, man bliver ikke lige sa produktiv, som man kunne have været, sundhedsudgifterne bliver større, og livskvaliteten bliver ringere.

- Det er en rigtig stor byrde pa et samfund, og den er lidt skjult, siger Flemming Konradsen.

- Fejlernæring pa et højt niveau over mange maneder trækker simpelthen kapital ud af det her samfund, siger professoren, der peger pa, at man tidligere har set de tragiske konsekvenser i lande som Yemen, Sudan og Afghanistan.

- Men det her er ekstremt - det er en meget, meget stor andel af befolkningen, pointerer professoren.

Sa skulle krigen i Gaza slutte i morgen, sa er der konsekvenser, som man ikke kan komme uden om.

Men der er en lang række skader, der kan reduceres, hvis man har en plan for Gaza klar og straks iværksætter den, nar en vabenhvile forhabentligt kommer pa plads, lyder det fra Flemming Konradsen.

- Man kan for eksempel ga malrettet ind og kigge pa de børn, der havde en meget lav fødselsvægt, fordi moderen sultede og gøre noget ekstraordinært for dem, siger professoren, som opfordrer til ikke kun at betragte Gaza pa den korte bane.

- Det nytter ikke kun at tænke pa det akutte - vi skal ogsa have en plan klar i skuffen med midler klar, som kan aktiveres, for vi kan se, at medmindre vi gør det, sa bliver de langvarige skader endnu større.