Dannebrog har ikke længere monopol pa de danske flagstænger. Og det har faktisk aldrig været tilfældet. Det har Højesteret afgjort i dag, da de frikendte mekanikeren Martin Hedegard fra Kolding.

Martin Hedegard flagede med det amerikanske flag tilbage i 2018 i sin sommerhushave i anledning af et amerikaner-træf for familien. Han røg i retten, fordi en bekendtgørelse fra 1915 siger, at man ikke ma flage med fremmede nationers flag.

Først blev han frikendt i byretten, sa blev han dømt i landsretten, men uden at blive straffet. Nu har Danmarks højeste retsinstans, Højesteret, altsa ogsa frifundet ham.

- Det er sgu da rart. Jeg er glad for at blive frifundet og glad for, at man ma gøre nogle ting og sager uden at skulle føle sig jagtet af hr. og fru Danmark, lyder det fra Martin Hedegard.

To spørgsmal i sagen

Jørgen Albæk Jensen, professor emeritus ved Juridisk Fakultet pa Aarhus Universitet, har fulgt sagen tæt.

- Indtil nu har man ment, at der har været et forbud mod at flage med andre flag end Dannebrog. Hovedreglen var, at man kun matte flage med Dannebrog, og skulle man flage med andre, sa skulle man have en konkret tilladelse til det.

Ifølge Jørgen Albæk Jensen har der været to spørgsmal i sagen: Kunne man overhovedet ga ind og forbyde folk at flage med andre landes flag? Og hvis svaret pa var ja ? kunne man sa straffe dem for at have gjort det bagefter?

- Nar nu Højesteret afgør, at man ikke kan forbyde folk at flage med andre landes flag, sa falder det andet spørgsmal jo væk af sig selv. Sa kan man selvfølgelig heller ikke blive straffet, fortæller han.

- Men Højesteret gør sig faktisk den ulejlighed at sige, at selv hvis der havde været sadan et forbud gældende, sa ville man ikke kunne straffe, fordi den straffebestemmelse, der er i straffeloven, knytter sig til nogle neutralitetsforanstaltninger i forbindelse med Første Verdenskrig, tilføjer han.

Sa det kom ikke som en overraskelse for Jørgen Albæk Jensen, at Martin Hedegard blev frifundet.

- Det er svært at argumentere for, at man bringer Danmarks neutralitet i fare ved at hejse det amerikanske flag.

Forbuddet var bøvlet

Dommen i dag bliver modtaget med abne arme af særligt det tyske mindretal i Danmark.

Nar mindretallet har ønsket at hejse det tyske flag pa de sønderjyske flagstænger, sa har de skullet søge dispensation ved politiet i Holstebro.

Det kan tage op til tre uger at fa ansøgningen godkendt.

Derfor er Hinrich Jurgensen, formand for Bund Deutscher Nordschleswiger, det tyske mindretals hovedorganisation i Danmark, tilfreds med dommen.

- Det sparer os for en del administrativt bøvl, men det sparer jo ogsa politiet for noget bøvl. Fordi vi søger jo 10 til 16 gange om aret, nar vi har besøg af en højststaende politisk repræsentant fra Tyskland.

- Det er jo en gestus overfor de mennesker, vi far pa besøg. Man kan jo sammenligne det med, hvis det danske mindretal i Tyskland ikke matte flage med Dannebrog ved deres arsmøde.

Han tvivler dog pa, at dommen kommer til at betyde, at det tyske flag oftere kommer til at vaje i den danske vind.

- Det har vi slet ikke tradition for i Tyskland. Vores ønske har været, at vi kunne fa lov til at flage ved vores institutioner, nar vi far besøg, eller der er en festdag i Tyskland, uden at skulle lave en skriftlig ansøgning.

Folketinget ma lave en lov

Jørgen Albæk Jensen kan se argumenter for og i mod et flagforbud, men understreger, at det er et politisk spørgsmal, om der skal gælde sadan et forbud eller ej.

- Hvis man fra politisk side synes, at det skal være, som det altid har været, sa ma man lave en lov, lyder det.

Fra politisk side er Søren Espersen, kulturordfører for Danmarksdemokraterne, chokeret over Højesteretsdommen.

- Jeg synes, det er sa specielt, at vi nu har en Højesteretsdom, der siger, nu kan udlændinge flage frit i Danmark. Der har jo ikke været lovgivning pa det her omrade, der har været nogle kongelige forordninger. Der har aldrig været behov for lovgivning, men det synes jeg altsa, der er nu.

Han sa gerne, at en ny lovgivning bliver baseret pa, hvordan reglerne var, før dommen blev afsagt i dag.

- Jeg troede reglerne var fuldstændigt klare. Jeg vidste ikke, om der var lovgivning pa det. En kongelig bekendtgørelse har jo ogsa lovvirkning en eller anden made. Jeg havde ikke forestillet mig, at der ikke skulle mere til, for at Højesteret sa bare kunne sløjfe det hele.

- Nu vil jeg foresla mit parti, at vi kigger pa, hvordan det kan strikkes sammen, og sa nar sommerpausen er forbi maske fa fremsat et bestyrelsesforslag om, at der skal laves faste regler for flagning i Danmark, tilføjer han.

Efter artiklens udgivelse har Justitsministeriet reageret pa dommen med en ny bekendtgørelse, der ophæver de foregaende. Den nye bekendtgørelse træder i kraft pa lørdag, og sa er det altsa fri bane til at flage med andre nationers flag. Det skriver Ritzau.