Zonetid og sommertid

Zonetid og tidszoner
Datolinien
Sommertid

Zonetid og tidszoner

Som omtalt andetsteds, er bade sand soltid og middelsoltid helt lokale tidsmal, og skal korrigeres, nar man flytter længdegrad. 15 graders ændring i længdegraden svarer til en time.

Det er selvfølgelig upraktisk, og man har derfor indført tidszoner.

Princippet i tidszonerne er, at man inden for et større omrade benytter den samme tid. Det gør selvfølgelig, at man fjerner sit tidsmal endnu mere fra den sande soltid, men til gengæld er den rent praktiske gevinst nem at fa øje pa.

Tidszonerne er lagt med centrum i længdegraderne 0, 15, 30, osv., og man stiller sa sit ur en time frem nar man skifter tidszone i østlig retning og vice versa.

Danmark ligger i tidszone +1 i forhold til Greenwich ved London, hvor længdegrad 0 passerer igennem. Danamrks tidszone kaldes CET (CentralEuropæisk Tid), og den deler vi med de fleste vest- og centraleuropæiske lande.

Kun de steder, der ligger pa længdegraderne 0, 15, 30 osv. far en zonetid, der svarer til middelsoltiden. Neksø pa Bornholm ligger f.eks. meget tæt pa 15 grader. Resten af Danmark vil opleve middagssolen falde senere pa dagen end her.

Tidszonerne følger ikke længdegraderne i praksis. De fleste lande bestræber sig pa at have fælles tid inden for deres territorium (hvis de er sma nok). Der er altsa andre hensyn end blot at ligge sa tæt pa sand soltid, der spiller ind her.

Datolinien

Man har været nødt til at indføre en datolinie for at undga et uheldigt paradoks. Hvis man blot blev ved at stille uret frem nar man rejser østpa, ville man pa et tidspunkt skifte til næste døgn, og nar man efter en hel tur jorden rundt nar hjem, vil man have en anden mening om datoen end dem, der blev derhjemme.

Derfor har man i Stillehavet tæt ved længde 180 grader trukket en datolinie. Nar man krydser denne fra vest mod øst, skal man stille datoen en dag tilbage, og omvendt den modsatte vej.

Sommertid

De fleste lande har en standard for sommertid, der minder om EU-landenes:

Sidste weekend i marts stilles urene 1 time frem, og sidste weekend i oktober stilles urene atter tilbage til normal zonetid.

Formalet med ordningen er primært energibesparelser, idet man sigter mod at der skal være dagslys i den vagne periode for et flertal af befolkningen.

Det betyder dog, at tiden fjerner sig endnu mere fra sand soltid. F.eks. vil man i det vestligste Spanien kunne opleve, at solen star højest pa himlen kl. 14.40 - en kombination af sommertid, samt at landet har valgt en tidszone, der er en anelse 'skæv' (se kort).