Fra kong Frederik IX blev syg nytarsaften 1971/72, til han blev bisat, gik der 24 dage. En influenza, der udviklede sig til lungebetændelse, kombineret med et svækket kredsløbssystem, kostede den 72-arige konge livet - fa maneder før, han kunne have fejret sit 25 ars regeringsjubilæum. Han blev bisat den 24. januar, 10 dage efter sin død.
Nytarstalen i radio og tv blev kong Frederiks sidste officielle fremtræden. Han blev sløj kort efter talen, og han deltog ikke i nytarskuren den 1. januar pa Amalienborg pa grund af lungebetændelse. Den 3. januar blev det meddelt, at kongen var blevet hasteindlagt pa Københavns Kommunehospital efter et hjertetilfælde. Den 11. januar indtraf der en forværring i kongens tilstand.
Fredag den 14. januar kl. 20.04 udsendte hoffet den officielle meddelelse om, at Hans Majestæt kong Frederik IX var sovet stille ind kl. 19.30 efter at have været bevidstløs siden kl. 01 den foregaende nat.
Det var ceremonimester Ulf Gabel-Jørgensen, som sad ved telefonen pa Amalienborg og ventede pa nyt om kongen fra daværende hofmarskal grev Karl Christian Trampe, som opholdt sig sammen med familien pa Københavns Kommunehospital.
Da beskeden om kongens død naede Amalienborg, gik den via Gabel-Jørgensen til Ritzaus Bureau, og herfra blev budskabet sendt ud over de internationale nyhedsbureauer og til de mange udenlandske journalister, der allerede i flere dage havde opholdt sig i København og ventet pa nyt om kongen.
Dagen efter, den 15. januar, blev kongeparrets ældste datter udrabt til nyt statsoverhoved som dronning Margrethe den Anden af daværende statsminister Jens Otto Krag, og det foregik fra balkonen pa Christiansborg Slot.
Befolkningen fulgte kong Frederiks kritiske tilstand tæt gennem timenyhederne i Danmarks Radio. Flere hundrede mennesker havde de sidste dage taget opstilling foran Kommunehospitalet og pa Amalienborg Slotsplads, og da meddelelsen om kongens død kom, faldt flere pa knæ.
Den 18. januar blev kong Frederiks kiste ført til Christiansborg Slotskirke, hvor den stod pa castrum doloris (forhøjning, hvorpa kisten kunne beskues inden begravelsen) i seks dage, indsvøbt i kongeflaget og prydet med den afdøde konges admiralskabe og karde. Mange mennesker benyttede lejligheden til at defilerede forbi kong Frederiks kiste i Slotskirken.
Flere timer før, kongens kiste den 24. januar blev baret ud af Christiansborg Slotskirke vej til bisættelsen i Roskilde, var Strøget sa tætpakket, at passage langs husmurene var umulig. De mest forudseende havde medbragt stole, trappestiger, tæpper og termoflasker. Butikkerne pa Strøget havde arrangeret sørgeudstillinger.
Overalt, hvor kongens bare kom frem, sænkedes de hundrede af faner, som foreninger og frivillige korps havde modtaget.
Pa Hovedbanegarden opstod en mindre forsinkelse, da otte DSB-funktionærer skulle bære kisten over et spor til rustvognen i kongetoget.
Inden det damptrukne kongetog forlod Hovedbanegarden, blev omtrent 800 mennesker kørt med særtog til Roskilde, hvorfra de blev transporteret i DSB-busser til Roskilde Domkirke. Her var det kongelig konfessionarius, biskop Erik Jensen, Aalborg, der forrettede bisættelsen.
Den store domkirke var besat til sidste plads af familie, udenlandske statsoverhoveder, ministre samt medlemmer af Folketinget m.fl.
Kong Frederiks sarkofag blev midlertidigt henstillet i Christian den Niendes kapel indtil færdiggørelsen i 1985 af Frederik Den Niendes begravelsesplads uden for domkirken. Gravpladsen er en udækket oktagon (ottekant), opført af handstrøgne sten nordvest for Christian den Niendes kapel. Gravpladsen er tegnet af arkitekterne Inger og Johannes Exner og Vilhelm Wohlert. Gitterlagen er udført af Sven Havsteen-Mikkelsen, gravstenen af Erik Heide.
/ritzau/