INDHOLDSFORTEGNELSE
Sverige
-Argumenter
-Multiplex
-Interessenter
-Omkostninger
-Videre udvikling
Norge
-Argumenter
-Multiplex
-Interessenter
-Omkostninger
-Videre udvikling
UK
-Argumenter
-Multiplex
-Interessenter
-Omkostninger
-Videre udvikling
Andre lande
Referencer
STATUS I UDVALGTE LANDE
Fors?g med DAB p? basis af Eureka 147 standarden begyndte i 1995 i forskellige europ?iske lande. De lande som er kommet l?ngst med udbygningen af DAB er UK, Sverige, Norge, Holland, Tyskland og Belgien (Flandern), og fors?g med DAB-teknologien har bredt sig til en bredere kreds af europ?iske lande og til lande i andre verdensdele (hvilket fremg?r af nedenst?ende kort, fremstillet af det engelske BBC og af tabel fremstillet af WorldDAB Forum).
Udviklingen i de enkelte lande er forskellig med hensyn til udbygningstakten. Der er ogs? forskelle med hensyn til hvilke frekvensb?nd, der anvendes (1500 Mhz b?ndet og / eller VHF b?ndet), og der er forskelle, hvad ang?r deltagelse af kommercielle radiostationer i fors?gene. Men det generelle billede er, at det er de nationale statsradiofonier, der har sat sig i spidsen for udviklingen og udbygningen af digital radio.
I USA har National Association of Braodcasters modsat sig en implementering af den europ?iske l?sning, baseret p? Eureka 147 standarden. I stedet arbejder man p? en s?kaldt In Band On Channel (IBOC) l?sning, hvor digitale transmissioner placeres i udkanten af sendernes b?reb?lge. Dette h?nger i v?sentlig grad sammen med radiostrukturen i USA, hvor der er tusindvis af st?rre eller mindre lokale radiostationer, som ikke ?nsker at dele et multiplex.
I Japan har man i skrivende stund endnu ikke truffet beslutning om, hvilken form for digital radio, man vil indf?re.
I det f?lgende gives der f?rst en mere uddybet gennemgang af udviklingen i tre lande (Sverige, Norge og UK), som kan tjene til sammenligning og inspiration for udviklingen i Danmark. Derefter bringes der et verdenskort over DAB-udbredelsen i verden og en tabel-oversigt over udviklingen i de enkelte lande.
SVERIGE
Sveriges Radio og Teracom p?begyndte DAB Services i Stockholm i september 1995. 1. december 1996 blev den f?rste udbygningsetape med 17 sendere klar. Hermed var ca. 45% af befolkningen d?kket af SR. Siden udgangen af 1996 har landsd?kkende udsendelser via 17 sendere s?ledes kunnet d?kke 45% af befolkningen og regionale udsendelser 35%. For nylig godkendte den svenske regering et projekt af Sveriges Radio vedr. finsksprogede DAB-udsendelser til p?begyndelse 1. januar 1998.
P? et m?de den 21. september 1995, definerede den svenske regering det frekvensspektrum, der vil finde anvendelse for DAB-transmissioner i Sverige. Sveriges Radio (SR) vil f? adgang til hele det tilg?ngelige frekvensspektrum for landsd?kkende DAB-transmissioner og en tredjedel af frekvensspektret for regionale DAB-services. Resten af det regionale frekvensspektrum vil blive delt mellem kommercielle svenske radiostationer.
Argumenter
Af argumenter for DAB frem for analog transmission har Sveriges Radio anf?rt:
- Besparelser af frekvensplads.
- Modtagelse uden forstyrrelser.
- ?n frekvens pr kanal i hele landet (med deraf f?lgende mindskelse af den samlede sendereffekt).
- Mulighed hos modtageren for kontrol af lyddynamik.
- Mulighed hos modtageren for sammens?tning af eget "programtableau".
- Mulighed for transmission af tekst, billeder og grafik.
- Meddelelseskanal, der kan afbryde valgte programmer med eksempelvis ekstranyheder.
- Lavere energiforbrug end det nuv?rende FM-net.
Multiplex
I det internationalle frekvensplanl?gningsm?de i Wiesbaden i sommeren 1995 var udgangspunktet fra svensk side at f? tildelt en national frekvens og derudover at f? r?dighed over en frekvens i hver af de 25 regioner. Sverige fik tildelt en landsd?kkende frekvensblok i omr?det 224,880 - 226,416 MHz samt frekvenser i 19 regioner (en frekvens-blok per region i spektret mellem 219 og 240 MHz). Dette indebar, at seks regioner indg?r i to af SRs lokale kanaler i den regionale DAB-blok sammen med de private radiostationer. De SR-kanaler, der indg?r i samme regionale DAB-blok er:
SR G?teborg / SR V?st
SR Kalmar / SR Blekinge
SR Kronoberg / SR J?nk?ping
SR Malm?hus / SR Kristianstad
SR Sjuh?rad / SR Halland
SR ?rebro / SR V?stmanland
Samtlige svenske frekvenstildelinger ligger i den ?vre del af B?nd III (TV-kanal 5-12) samt i frekvensb?ndet umiddelbart derover (230-240 MHz).
Interessenter
Som i de fleste lande, der har gennemf?rt pr?veudsendelser i DAB, er der etableret et svensk DAB-forum. I dette forum m?des interessenter fra kommercielle og public service-radiostationer, netoperat?rer, apparatproducenter, bilfabrikanter, forskellige myndigheder m.fl. for at koordinere aktiviteterne m.h.t. indf?relse af DAB.
Svenskt DAB-Forum har blandt andet ansvar for den svenske overs?ttelse af PTy-tabellen samt anbefalinger for, hvilken minimumskapacitet, et radioselskab b?r tildeles for at undg? uacceptabelt ringe lydkvalitet.
Omkostninger
Det har ikke v?ret muligt at f? informationer ang?ende omkostningerne.
Videre udvikling
Tidligt i 1998 forventes de landsd?kkende udsendelser at d?kke 75% og de regionale udsendelser 55% af befolkningen. P? dette tidspunkt forventes de regionale udsendelse at indeholde kommercielle s?vel som offentlige serviceydelser.
Hidtil er det udelukkende Sveriges Radio (SR), der sender DAB i Sverige. I oktober 1997 udpegede regeringen en ?nmandskommission best?ende af Niklas Nordstr?m, der skal udarbejde forslag, som letter introduktion af digital kommerciel lydtransmission. Forslagene, der skal pr?senteres i november 1998, forventes at f? vigtig politisk betydning for DABs fremtid i Sverige.
Inden for et par ?r forventes DAB-nettet at d?kke hele Sverige. I en overgangsperiode p? syv ?r vil FM-nettet blive anvendt parallelt med det nye DAB-net, men vil med tiden blive nedlagt.
NORGE
Omr?det omkring Oslo er d?kket af tre sendere, hvorved omkring 32 % af Norges befolkning p? 4,4 millioner har mulighed for at modtage DAB. 60% af befolkningen forventes at v?re d?kket ved udgangen af 1998.
Argumenter
Af argumenter for indf?relse af DAB i Norge har Norsk Rikskringkasting (NRK) anf?rt:
- Lydkvalitet i n?rheden af CD-niveau uden forstyrrelser.
- En given kanal f?r samme frekvens over hele landet.
- Bedre frekvensudnyttelse med deraf f?lgende mulighed for flere kanaler.
- Enkel betjening af radioapparatet i kombination med en mangfoldighed af avancerede tjenester.
- Mulighed for, at brugeren selv kan v?lge programtype og lyddynamik.
- Mulighed for at variere antallet af kanaler efter behov.
- Mulighed for variation af lydkvalitet inden for de enkelte frekvensblokke.
- Billigere transmission end analog radio.
- Radio bliver en "akt?r i multimedia-verdenen".
Multiplex
I Norge findes ?n landsd?kkende frekvensblok i omr?det 228,304 - 229,840 MHz. Desuden har hver af 7 regioner, Norge er opdelt i, f?et tildelt hver ?n lokal frekvensblok p? ca 1,5 MHz hver i omr?det mellem 224 og 239 MHz. Man h?ber p? at f? en del frekvenser i 1500 MHz b?ndet til f.eks. lokal radio distribution. NRK har p.t. 17 distriktskontorer med hver deres regionale udsendelser.
P? trods af den mulighed for flere kanaler, digitaliseringen medf?rer, er der ikke tilstr?kkelig frekvensplads til, at hver region kan have sin egen frekvens. Norge er derfor opdelt i syv regioner, og inden for hver region anvendes ?n kanal per amt (fylke) - svarende til princippet for analog radioudsendelse. De syv regioner er f?lgende:
?stfold, Oslo/Akershus, Vestfold
Buskerud, Oppland, Hedmark
Telemark, Aust-Agder, Vest-Agder
rogaland, Hordaland, Sogn og Fjordane
M?re og Romsdal, S?r-Tr?ndelag, Nord Tr?ndelag
Nordland, Troms
Nord-Troms, Finnmark.
Kodningen hos NRK finder sted p? Marienlyst. Her kodes og komprimeres lydprogrammene i henhold til MPEG-standarden. Disse bliver sammensat i et Ensemble Transport Multipleks som sendes til Nittedal jordstation udenfor Oslo. P? Nittedal bliver det moduleret ind p? en underb?reb?lge til et D2/MAC videosignal, som derefter bliver transmitteret over satellitten TVSAT p? 1deg. vest. P? sendepunkterne modtages signalet fra satellitten, og DAB-signalet videresendes via en lokal DAB-sender. Et regionalt eller lokalt DAB-net d?kker et afgr?nset geografisk omr?de med et mindre antal sendepunkter. For et s?dant net er det muligt, at jordbaseret udsendelse vil vise sig ?konomisk gunstig. Norkring vil i l?bet af en ?rr?kke forny FM- og TV-sendernettet. Det vil da blive overvejet at inkludere anvendelse af DAB-nettet som et supplement til - eller erstatning for - satellittransmission. Disse problemstillinger vil blive inddraget i den videre planl?gning og udbygning af DAB-nettet.
Interessenter
DAB-projektgruppen i Norge blev etableret i 1990 som et samarbejdde mellem Televerkets Forskningsinstitutt (nu Telenor Forskning og utvikling), Televerket Kringkasting (nu post- og teletilsynet) og Norsk Rikskringkasting. I 1993 ble P4 radio Hele Norge AS medlem af gruppen, og fra efter?ret 1995 blev desuden Norsk Lokalradioforbund medlem. Statens teleforvaltning har observat?rstatus. Arbejdet ledes af DAB-styringsgruppen, som best?r af repr?sentanter fra de n?vnte organisasjoner.
DAB-gruppens form?l er at unders?ge mulighederne for indf?relse af DAB i Norge, at deltage i internationale organisationer, gennemf?re tekniske fors?g, og udarbejde forslag for udbygning og at drive informationsvirksomhed om DAB. DAB gruppen har leveret en omfattende rapport til styringsgruppen med forslag til en mulig udbygning af et DAB-net i Norge
I for?ret 1996 blev gruppen "DAB-tjenester" oprettet. Den arbejder parallelt med den tekniske gruppen og skal udrede programm?ssige ressourcefordelingsmodeller og planer for videre udvikling baseret p? frekvenstildelingen fra planl?gningsm?de i Wiesbaden i 1995. Denne gruppe har representanter fra NRK, P4Radio Hele Norge AS, Norsk Lokalradioforbund og Norkring AS.
De to centrale akt?rer, NRK og Norkring, sender DAB fra to master, Tryvann i Oslo og Jonsknuten i Kongsberg . Siden 1990 har Telenor (som er netoperat?r), NRK og P4 (en kommerciel radiostation) i samarbejde unders?gt de tekniske muligheder for DAB.
NRK har ?nsket at blive multiplex-operat?r p? det landsd?kkende net. P4 har accepteret dette med visse betingelser. I en anbefaling fra kulturministeriet af 5. september 1997, (godkendt af Stortinget samme dag) anf?res, at NRK har signaleret ?nske om at v?re multiplex-operat?r for den landsd?kkende blok. P4 har givet udtryk for, at selskabet p? visse vilk?r kan acceptere NRK som multiplexoperat?r. Ministeriet vil i samr?d med akt?rerne og telemyndighederne fasts?tte brugen af multiplexeren og vil desuden beg?re hjemmel til at fasts?tte, hvem der skal v?re multiplex-operat?r.
Der findes i Norge fire organer, der er involveret i etableringen af DAB:
- Allmennkringkastingsr?det
- Kringkastingsr?det
- Programr?det for TV 2
- Programr?det for P 4.
Allmennkringkastingsr?det r?dgiver ministeriet i sp?rgsm?l om, hvorvidt radio- og TV-stationerne f?lger de principper, der g?lder for radio- og TV-udsendelse. De tre andre r?d er r?dgivende organer for radio- og TV-stationerne, og har ingen funktion i relation til ministeriet. Medlemmerne i Kringkastingsr?det bliver dels udn?vnt af kongen, dels valgt af folketinget. Allmennkringkastingsr?det og programr?dene for TV 2 og P 4 bliver udpeget af ministeriet.
Omkostninger
If?lge NRK forventes etableringen af et jordbaseret sendernet at koste 600 mio (Ca. 50 hovedsendere og 4500 hj?lpesendere). nkr. Et s?dant net vil kunne indeholde 5-6 stereokanaler. Med en forventet ?rlig leje p? 160 mio. nkr vil dette betyde en udgift p? omkring 25 mio. nkr pr program. Til sammenligning koster det norske P1 p? FM-b?ndet i 1993 omkring 45 mio. nkr.
Videre udvikling
Med udgangen af 1998 forventes den norske regering at offentligg?re den fremtidige politiske ramme for DAB. I mellemtiden planl?gger den norske DAB-gruppe yderligere d?kning, f?rst langs vejen mellem Oslo og Trondheim, dern?st langs kysten fra Oslo til Bergen. Herved vil 60 % af Norges befolkning kunne modtage DAB med udgangen af 1998.
I l?bet af 1998 g?r DAB-projektet over i en ny fase. Det er endnu ikke klart, hvorn?r udbygning af de permanente net kan starte, da de n?dvendige politiske beslutninger ikke er truffet. Indf?relse af digital lydudsendelse i Norge behandles i Medieredeg?relsen for 1997.
NRK, P4, NLR og Norkring er i gang med forberedelser og forhandlinger for at fremskynde etableringen af et sendernet. En r?kke nye sendere er planlagt. I f?rste omgang planl?gges d?kning af str?kningen Oslo[[opthyphen]]Trondheim og vejstr?kningen langs kysten mellom Bergen og Oslo. Denne f?rste udbygning vil d?kke ca. 60 % af Norges befolkning, og der sigtes mod at s?tte senderne i drift i l?bet af for?ret 1999.
DAB introduceres som erstatningsteknologi, dvs. at systemet skal afl?se FM i l?bet af en ?rr?kke. NRK har planlagt at udbygge sit radioudbud i l?bet af en fem?rsperiode fra dagens tre landsd?kkende kanaler til syv. Desuden er der planer om et udvidet radioudbud i distrikterne. P4 og lokalradioerne forholder sig i dag til sine g?ldende koncessioner. P? grund af en del ?ndrede tekniske foruds?tninger og muligheder vil dette ogs? for dem p?virke planl?gningen af DAB.
Parallelt med udbygningen af det landsd?kkende net vil der blive udarbejdet planer for udbygning af regions- og lokalnettet. Det kan v?re aktuelt at benytte en del af kapaciteten i disse net til for eksempel datatransmission for at sikre finansieringen.
UK
I UK har man indraget en r?kke TV kanaler til DAB form?l hvorved man kan benytte frekvensomr?det 217,5 - 230 MHz (VHF b?nd III) til DAB. I september 1995 lancerede BBC de f?rste DAB-fors?g i UK, og fors?g er ogs? blevet iv?rksat af kommercielle radiostationer, bl.a. Classic FM og Virgin. I for?ret 1997 var der mere end 20 radiostationer, som udsendte DAB-programmer i London-omr?det.
Fra og med for?ret 1998 m? DAB siges at v?re ud over den umiddelbare fors?gsfase i UK. I slutningen af marts 1998 opfyldte BBC sin m?ls?tning om at d?kke 60% af befolkningen med 27 sendere, og den statslige regulatoriske myndighed for de kommercielle radioer (Radio Authority) har udbudt en licens for et kommercielt DAB-multiplex. Man er hermed n?et frem til en udbygnings- og kommercialiseringsfase.
Argumenter
De anvendte argumenter i UK (fremf?rt af BBC) for at overg? til DAB er f?lgende:
- Robust og driftssikker modtagelse - is?r i bil-radioer
- Lyd af CD-kvalitet
- Intet behov for genindstilling, eftersom DAB udsendes p? enkelt-frekvens
- Flere programmer plus tekstbaserede tjenester p? grund af en mere effektiv udnyttelse af frekvensspektret
- Lettere indstilling/ udv?lgelse af programmer
I lanceringen af DAB argumenteres der s?ledes b?de for en bedre kvalitet af eksisterende programmer og for et bredere udvalg af programmer og andre tjenester. BBC understreger n?dvendigheden af at kunne tilbyde nye serviceydelser for at sikre en interesse hos brugerne.
Multiplex
I UK har man opdelt frekvensomr?det 217,5 - 230 MHz i 7 multiplex med hver ca. 1,55 MHz til r?dighed. De 7 multiplex er allokeret p? f?lgende m?de:
1 til BBC's landsd?kkende programmer
1 til kommercielle landsd?kkende programmer
5 til lokale stationer i England og til stationer i Skotland, Wales og Nordirland (BBC og kommercielle)
Det vil give mulighed for mindst 12 landsd?kkende og 6-12 lokale programmer i hvert lokalomr?de med programmer som benytter fra 32 kbps op til 256 kbit/s. BBC har valgt at bruge 192 kbit/s som standard for stereoprogrammer og 96 kbit/s til monoprogrammer.
BBC sender alle sine eksisterende 5 landsd?kkende programmer i DAB. Dertil kommer et program fra det britiske underhus (BBC Parliament) og et ekstra sportsprogram (BBC 5 Live Sports Plus), som sendes parallelt med hovedsportsprogrammet. BBC har yderligere varslet, at man forudsat politisk opbakning vil satse p? endnu et parlamentsprogram, et program med udsendelser fra BBC's asiatiske net plus et program med pop/ rock fra BBC's arkiver. Og andre muligheder planl?gges, herunder data-till?gstjenester og rullende nyhedstjenester.
Den politiske regulering af DAB er indeholdt i Broadcasting Act fra 1996. Radio Authority, som er reguleringsmyndigheden for de kommercielle stationer, udb?d i for?ret 1998 en national DAB-licens. Der er i dag 3 nationale kommercielle stationer i UK, og det ventes, at der vil komme flere seri?se bud p? det nationale kommercielle multiplex.
Interessenter
Som n?vnt har b?de BBC og kommercielle stationer v?ret involveret i DAB-fors?gene siden 1995. BBC har v?ret og er meget aktiv i at promovere DAB, og ligeledes har myndighederne s?gt at fremme udviklingen af DAB via regulatoriske tiltag. Her t?nkes bl.a. p? udbuddet af en licens for et nationalt kommercielt multiplex og de kommende udbud af lokale licenser, som fokuserer de kommercielle udbyderes interesse for DAB. Der t?nkes ligeledes p? relanceringen af UK DAB Forum, som Department for Trade and Industry (DTI, UK's industriministerium) i 1993 stod for oprettelsen af, og som nu videref?res i nyt regi med st?rre deltagelse af interesserede organisationer og virksomheder. UK DAB Forum har til form?l at fremme udviklingen og markedsf?ringer af DAB i UK og har deltagelse af bl.a. kommercielle radiostationer, BBC, transmissionsoperat?rer, producenter af DAB-modtagere, datacastere og myndighedsorganer, herunder DTI.
Omkostninger
BBC oplyser, at det har kostet [[sterling]] 10,7 mio. at ops?tte de 27 sendere, som nu d?kker 60% af BBC's nationale omr?de. Alt i alt er BBC's udgifter til DAB beregnet til ca. 4% af det det ?rlige budget for de nationale programmer (minus BBC 5 Live Sports, som budgetm?ssigt er placeret under nyhedsafdelingen).
Videre udvikling
Den videre udbygning af BBC's sendernet afh?nger nu af udbredelsen af DAB-modtagere. BBC vil gerne se, hvor hurtigt udviklingen g?r, f?r man forpligter sig til nye tiltag. De terminaler, som i skrivende stund (for?ret 1998) er i handel er, hvad man m? betegne som professionelle modtagere, som ikke s?lges i detail-butikker, men kun s?lges direkte fra producenterne. Men det forventes, at der allerede i sommeren 1998 vil v?re bil-radioer til salg i detailhandlen.
Endnu er der ingen faste planer, hvad ang?r sluttidspunktet for FM/ AM-transmissioner. For BBC's vedkommende vil det dreje sig om en regeringsbeslutning, og her er ingen konkrete planer. Det er besluttet, at regeringen tager stilling til sp?rgsm?let hvert femte ?r.
Hvad ang?r de kommercielle udbydere, m? man formode, at udbygningen vil tage fart, n?r licenserne for de kommercielle multiplex er placeret.
ANDRE LANDE
I det f?lgende bringes f?rst et verdenskort over DAB-udbredelsen og en tabel-oversigt over udviklingen i de enkelte lande. Verdenskortet er taget fra "A BBC guide to Digital Radio" og tabellen er udgivet af WorldDAB forum den 15.4.98.
ILLUSTRATION
REFERENCER
BBC: "A BBC guide to digital Radio", 1997, 32 sider.
BBC Broadcast: "BBC Digital Radio achieves target coverage of 60% of the UK population", News Release 23 March 1998.
M?ller-R?mer, F. "DAB progress report - 1997", EBU Technical Review, Winter 1997, side 12-22.
"Terrestrial Digital Audio Broadcast (T-DAB)"
"UK DAB Foum relaunches as countdown to digital radio begins"
Radio Authority: "Radio Authority Announces Digital Licensing Plans and Timetable", Press Release 25 November 1997.
"Kringkasting og dagspresse 1996 m.v. Tilr?ding fr? Kulturdepartementet av 5. september 1997", Det norske kulturministerium.
Norwegian DAB group/Telenor WEB
" DAB - fremtidens radio" - Nyhedsbrev fra P4, Norge
"Fakta om Sveriges Radios Utveckling" - SR WEB
"DAB-fremtidens radiosystem", P4 WEB, Norge
Steinar Q. Andersen: "Over den Digitale D?rstokken"
Swedish Broadcasting Corporation, Information & Marketing Department
Vip?tv 38 13 november 1997
WorldDAB Country Progress Report (Status February 1998)
Nyhetsbrev fra DAB-gruppen i Norge, efter?ret 1996
|