I dag er vi Oxfam Danmark, men sadan har det ikke altid været. Her kan du læse om vores historie, og hvordan vores organisation blev dannet.
Fra WUS til IBIS, til Oxfam IBIS - og nu til Oxfam Danmark
I 25 ar var vi en del af WUS, et globalt netværk af studenterorganisationer. Siden gik vi solo, indtil vi i 2015 blev den danske del i Oxfam. Oxfam Danmark udspringer af den verdensomspændende studenterorganisation WUS, der blev grundlagt i begyndelsen af 1920'erne.
I starten arbejdede WUS med sociale aktiviteter for studenter i Europa.
I 1960'erne blev aktiviteterne udvidet til at støtte udviklingsprojekter, først og fremmest formidlede WUS stipendier til studerende fra udviklingslande. 3. november 1966 blev WUS i Danmark stiftet af studerende og lektorer ved Københavns Universitet, som en sideaktivitet under Danske Studerendes Fællesrad.
Da den politisk bevidste studenterbevægelse for alvor voksede frem, opstod ønsket om, at WUS skulle engagere sig stærkere i det internationale politiske arbejde. I første omgang blev det i form af støtte til befrielsesbevægelserne i det sydlige Afrika og deres kamp mod apartheidstyret og den portugisiske kolonimagt. Støtten til det sydlige Afrika skete med midler indsamlet af WUS og Operation Dagsværk.
Ogsa den danske stat støttede WUS' arbejde. I første omgang gik støtten til Angola. Her var fokus pa uddannelse og transport af nødhjælp til flygtningelejre. Siden udvidede WUS sine aktiviteter til Sydafrika, Namibia og Mozambique.
WUS bliver til IBIS
Samtidig med at samarbejdet med befrielsesbevægelserne udviklede sig, fjernede dansk WUS sig mere og mere fra det internationale WUS.
I 1970 etablerede dansk WUS sig som en selvstændig organisation, men stadig med stærke band til internationale WUS. Det første skridt til løsrivelse var taget. Den endelige løsrivelse blev taget i 1991, hvor organisationen samtidig skiftede navn til IBIS.
I 1980'erne begyndte vi at arbejde i Mellemamerika. Det sker efter, at befolkningerne i de mellemamerikanske lande gjorde oprør mod artiers diktatoriske regimer. Vi ønskede at bidrage til den proces, og indledte derfor samarbejde med de nye regeringer og folkelige organisationer i Nicaragua, Guatemala, El Salvador og Honduras. Omdrejningspunktet var især lokaludviklingsprojekter og støtte til udvikling af civilsamfundets organisationer.
Pa det tidspunkt var demokratiseringen endnu ikke brudt igennem i Sydamerika, men det ulmede i befolkningen, og i 1980 startede vi et projekt i Chile og i 1985 i Bolivia.
I 1990'erne begynder IBIS ogsa at arbejde sammen med oprindelige folk i Ecuador og Peru med det mal at styrke deres mulighed for at hævde deres demokratiske rettigheder.