Deenemark

Kongeriget Danmark
Koningrik Deenemark

Faani
Fl?g

Waal-Snak : Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke
( Deensk fuar ?Gotes Help, Folks Lefhair, Deenemarks Starkhair“ )

Amtsspraak

Deensk

Hauptstat

Kopenhuuwen

Staatsforem

Koningrik

Regiaringsforem

Parlament?riski Monarkii

Staats-Boowerst

Konang Frederik X.

Regiaringssjef

Premierminister

Gurthair

43.094 ^[1] km²

Jil

1 Krooni (1 DKK = 100 Øre )

Staats-Bigening

:

Natsjonaalhumne

Kong Christian stod ved højen mast
- Der er et yndigt land

Natsjonaalfiirdai

5. Juuni

Tiren-Zooni

UTC +1 MEZ

Auto-Keenteeken

DK

Internet-TLD

+45

Deenemark es en Staat, wat twesken't Skandinaawisk Hualevailon en Mereleuroopa liit.

Geograafii [ Bewerke | Kweltekst bewerke ]

Deenemark es ombi 43.000 km² gurt, en fan des Plaats es ombi di tr?rst Diil Ailonen. Diarfan sen 443 me Naamen n?mt (Hat jeft on Deenemark 1419 Ailonen, wat ark aur 100 m² gurt sen).
Dat deensk Fastlon jit Jutlon .

Histoori eeđer di taust Warelkrich [ Bewerke | Kweltekst bewerke ]

Eeđer't Friimaakin on 1945 heer Deenemark di Grunj fan di UNO ^[2] en di NATO ^[3] me lair.
1949 wiar di Staat on di Bigening fan di Europeeisk Reer bidiiligt en 1952 bi di Nordisk Reer.
Deenemark wiar bi di Gruning fan di EFTA ^[4] (1960) diarbi. 1973 gair Deenemark iin on de EG. ^[5]

Wan em on di EG giar, da forlet em di EFTA, aurdat di EG sawat us en utbecht EFTA es.

Junger Politik [ Bewerke | Kweltekst bewerke ]

Sent 1973 jert Deenemark to di Europeeisk Unioon . Benen dit Lon jeft dit jit tau Regioonen, wat benenpolitisk autonoom sen, di Farøer en Groonlon . Di diari jert to Deenemark en to di NATO, man ek to di EU.
Hauptstat fan Deenemark es Kopenh?gen , wat up Seelon liit, en Ailon on di Uastersee .
Wan di EG achter di Kontrakt fan Maastricht to di EU uur skul, haa dit deensk Folk dit onnemen (Folksofsteming), man di wel ek me iin on di Euro-Zone, en sa bitaalit em on Deenemark forter me Kroonen .

Stjuurkraisi [ Bewerke | Kweltekst bewerke ]

On Deenemark jeft et fuf Stjuurkraisi:

Krais	Hauptstat	Gurtist Stat	Iinuunertaal	Gebiit km²	Iinuuner/km²
Hauptstat	Hillerød	Kopenhagen	1,636,749	2,561	639.1
Middeljutlon	Viborg	Aarhus	1,227,428	13,142	93.4
Nuurđjutlon	Aalborg	Aalborg	576,972	7,927	72.8
Seelon	Sorø	Roskilde	816,118	7,273	112.2
Suđerdeenemark	Vejle	Odense	1,189,817	12,191	97.6
Deenemark	Kopenh?gen	Kopenh?gen	5,447,084	43,094	126.4