Magistrat, (af lat. magistratus ), i det danske kommunestyre et politisk kollegialt organ med sakaldt magistratsstyre. Magistraten bestar af borgmesteren og et antal radmænd (i København af overborgmesteren og et antal borgmestre), og dens medlemmer vælges af byradet (i København af borgerrepræsentationen) ved forholdstalsvalg.

Magistratsordninger kan ifølge den kommunale styrelseslov oprettes i Københavns Kommune samt kommunerne Frederiksberg , Aarhus , Odense og Aalborg . Fra 1998 er Aarhus Kommune den eneste rene magistratskommune, da København, Odense og Aalborg pr. 1.1.1998 overgik til sakaldt udvalgsstyre pa linje med alle øvrige kommuner.

I kommuner med magistratsordning fastlægges det i kommunens styrelsesvedtægt, hvilke forvaltningsomrader der skal henlægges til den samlede magistrat, og hvordan de øvrige forvaltningsomrader skal fordeles mellem de enkelte medlemmer af magistraten. Den samlede magistrat varetager som hovedregel de koordinerende og udøvende funktioner, som i de øvrige kommuner varetages af økonomiudvalget, herunder udarbejdelse af forslag til budget. De enkelte magistratsmedlemmer varetager de udøvende funktioner, som i andre kommuner varetages af de staende udvalg, ligesom de forbereder byradets beslutninger inden for vedkommende omrade. Magistraten og dens enkelte medlemmer er undergivet de beslutninger, der træffes af byradet/borgerrepræsentationen.

Fra enevældens indførelse i 1660 til udgangen af 1800-t. var ordet magistrat betegnelse for borgmestre og rad i (en del af) købstæderne. Magistraten udnævntes af kongen og varetog sammen med byfogederne de kommunale forvaltningsopgaver. Se ogsa kommunestyre , Københavns Kommune (forvaltningshistorie) og lokalforvaltning .