Zollverein, Deutscher Zollverein , tysk toldforbund, indført i 1834 pa preussisk initiativ, efter at en række tyske lande de foregaende ar havde tilsluttet sig Preussens toldsystem. Sachsen søgte fra 1828 at modarbejde denne udvikling ved at samle et antal mellemtyske lande, men Preussen etablerede 1829 toldfrihed mellem sig, Baden og Wurttemberg, og 1833-34 ophævedes toldskrankerne, foreløbig for otte ar, mellem 18 tyske stater under betegnelsen Deutscher Handels- und Zollverein , hvortil efterhanden sa godt som alle tyske lande sluttede sig (Holsten og Lauenburg var blandt undtagelserne). Dette økonomiske samarbejde blev en løftestang for tysk samling og understregede Preussens ledende placering, ogsa handelspolitisk og økonomisk. Inden for Zollverein var der modsætninger mellem de frihandelsvenlige nordtyske og de protektionistiske sydtyske lande, og Østrigs forhold til Zollverein var uafklaret og spændt. Efter Den Preussisk-østrigske Krig 1866 sluttede det preussisk dominerede Nordtyske Forbund en aftale om toldfrihed med de mellem- og sydtyske stater, der havde staet pa Østrigs side. Ved oprettelsen af Det Tyske Kejserrige i 1871 blev dette et samlet handels- og toldomrade.