Saladin, 1137/1138-4.3.1193, sultan af Egypten og Syrien fra 1174 og grundlægger af det ayyubidiske dynasti; i den muslimske historiske overlevering er Saladin skildret som muslimernes leder i kampen mod de kristne
korstog
.
Faktaboks
-
Etymologi
-
Navnet Saladin kommer af arabisk Sal?h ad-Din 'religionens fromhed, rigtighed'.
Saladin var født i en kurdisk familie og fik som ung tjeneste hos
Nur al-Din
. Han opfordrede Nur al-Din til at involvere sig i Egypten, hvor det fatimidiske dynasti militært var hardt trængt af korsfarerne. I 1169 blev han indsat pa posten som fatimidisk vesir og gjorde op med resterne af det shiamuslimske fatimidedynasti og sikrede Egypten for
sunniislam
. Ved Nur al-Dins død i 1174 fik Saladin muligheden for at lancere sig selv som hans legitime politiske arvtager og lod sig i den egenskab hylde i Damaskus i oktober 1174.
Gennem de følgende ar sikrede han sig kontrollen over store dele af Syrien. Allerede Nur al-Din havde forsøgt at samle muslimerne til en fælles indsats mod korsfarerne, men intern splittelse imellem muslimerne gjorde en fælles indsats vanskelig. Det lykkedes for Saladin at samle muslimerne, og i
Slaget ved Hattin
i juli 1187 blev korsfarerne paført et nederlag, der førte til, at muslimerne senere pa aret kunne genindtage
Jerusalem
.
Saladin opholdt sig det meste af sit liv i det syriske omrade, hvor han lod en række store bygningsværker opføre. Siden korstogstiden har Saladin i Vesteuropa været en idealtype pa den ædle modstander og den ædle muslim.