Hvad skal SPD sa gøre, for at skaffe den traditionelle vælgerbase tilbage, som har eller er pa vej til at forlade partiet til fordel for Die Linke (dem med præference for mere social lighed) eller AfD (dem med præference for en skrappere udlændingepolitik)? SPD kunne følge de danske socialdemokraters vej, saledes som Sigmar Gabriel anbefaler.
Andre i SPD frygter imidlertid, at en ændring ikke vil være nok til at lokke arbejdervælgerne tilbage samtidig med, at øvelsen kan skræmme vælgerne bort, som ønsker en liberal udlændingepolitik. Skræmmeeksemplet for SPD er naturligvis en fuldstændig socialdemokratisk nedsmeltning som i Holland og Frankrig, hvilket betyder, at mange ledende medlemmer af SPD frygter at rokke baden for meget. I den forbindelse spiller det ogsa en rolle, at SPD var partiet, som gennemførte de mest fundamentale ? og pa kort sigt ogsa ulighedsfremmende ? reformer i nyere tysk politik i form af Hartz-reformerne. CDU/CSU bakkede op om reformerne, men man initierede dem ikke. SPD har derfor et indbygget troværdighedsproblem, nar hovedindsatsen pa ulighedsomrader i disse ar gar ud pa at moderere eller afmontere dele af Hartz-reformerne, som partiet selv i sin tid stod fadder til.
Et andet omrade, hvor SPD har haft svært ved at tegne en skarp profil, drejer sig om EU-politikken. SPD er som CDU/CSU, FDP og De Grønne klare pro-EU partier. I Tyskland trives EU-skepsissen alene hos Die Linke og AfD. Omvendt ses SPD ikke som et klart profileret pro-europæisk parti, og partiet fik et darligt valg ved valget til Europa-Parlamentet i 2019, hvor det kun fik 15 procent af stemmerne.
Endelig har det været problematisk for SPD med de mange skift af formænd i de senere ar. Dobbelt- eller ”ligestillingsformandskabet” i form af Norbert Walter-Borjans og Saskia Esken er stadig ret ukendte, men omvendt har de ikke formøblet noget af den tilslutning, som SPD havde, da de kom til i 2019. SPD la i lang tid ret konstant omkring de 15 procents opbakning i meningsmalingerne.
I 2020 blev
Olaf Scholz
nomineret til at være SPD’s kandidat til forbundskanslerposten ved valget i september 2021. Det skete pa forslag fra Saskia Esken og Norbert Walter-Borjans.
Olaf Scholz
regnes for at tilhøre SPD’s moderate fløj. Bl.a. har han stærkt talt imod et samarbejde med Die Linke. Med Olaf Scholz som kanslerkandidat er det lykkedes SPD af overhale CDU i meningsmalinger. SPD endte med at fa 25,7 procent af stemmerne ved forbundsvalget, hvilket var en stor fremgang, som gjorde SPD til et større parti end CDU/CSU. I december 2021 dannede SPD regering med FDP og De Grønne i en sakaldt "trafiklys"-regering ? opkaldt efter de tre partiers farver ? med Olaf Scholz som forbundskansler.
I december 2021 blev Lars Klingbeil, som er forbundsdagsmedlem fra Niedersachsen og tidligere formand for Juso (Jungsozialisten) valgt til partiformand sammen med Saskia Esken, som fortsat star som repræsentant for partiets venstrefløj efter, at Norbert Walter-Borjans har trukket sig tilbage.