Imre Nagy var en ungarsk politiker og statsmand. Imre Nagy blev som krigsfange i Rusland i 1918 medlem af Bolsjevikpartiet, og arene 1929-44 tilbragte han i
Sovjetunionen
.
Imre Nagy vendte hjem i 1944, blev medlem af det ungarske kommunistpartis centralkomite og politbureau, og som landbrugsminister 1944-45 forestod og gennemførte han jordreformen. I 1945 blev han indenrigsminister og i 1948 formand for parlamentet. I 1949 blev han ekskluderet af
politbureauet
pga. kontroversielle standpunkter, men alligevel efter
Josef Stalins
død i 1953 som den mindst kompromitterede kommunist udnævnt til ministerpræsident. I 1955 blev han atter ekskluderet, men under opstanden aret efter igen udnævnt til ministerpræsident.
Imre Nagy støttede opstanden, opløste det hemmelige politi og meddelte
Ungarns
udtræden af
Warszawapagten
. Efter de sovjetiske troppers indmarch søgte han beskyttelse i den jugoslaviske ambassade sammen med en del andre. De fik løfte om frit lejde og forlod ambassaden, men blev alle anholdt og bragt til Rumænien. Han blev returneret til Ungarn, hvor han blev dømt til døden for landsforræderi og henrettet.
Imre Nagy blev rehabiliteret i 1989.