Francois Mitterrand var en fransk politiker. Han var Frankrigs præsident fra 1981 til 1995. Som præsident fik Mitterrand i arene 1981-1983 gennemført et omfattende reformprogram i Frankrig, og han huskes for sit nære samarbejde med Tysklands forbundskansler, Helmut Kohl, om øget europæisk integration. Francois Mitterrand var ved sin afgang den længstsiddende franske præsident.

Francois Mitterrand var uddannet jurist og kom i juni 1940 som soldat i tysk krigsfangenskab. Han undslap til Frankrig i december 1940, blev i 1942 ansat i Vichystyrets administration, men sluttede sig aret efter til modstandsbevægelsen; i 1944 blev han leder af en national sammenslutning af ekskrigsfangers modstandsgrupper.

Efter krigen var Francois Mitterrand deputeret fra 1946 til 1958 og igen fra 1962 til 1981 og senator i arene 1959-1962. Som medlem og fra 1953 til 1958 leder af et lille midterparti, Union democratique et socialiste de la Resistance, spillede Mitterrand en vigtig politisk rolle under Den Fjerde Republik ; han var bl.a. indenrigsminister i regeringen Mendes-France i arene 1954-1955 og justitsminister i Guy Mollets regering fra 1956 til 1957.

Han var i disse ar en midtsøgende antikommunist, der gik ind for reformer i kolonierne. I 1958 markerede han sig som en stærk modstander af Charles de Gaulles magtovertagelse og af den ny forfatning, og det lykkedes ham i 1965 som kandidat ved præsidentvalget at opna tilstrækkelig opbakning til, at de Gaulle matte igennem en anden valgrunde for at blive valgt. Mitterrand fremstod nu som en ledende skikkelse pa den ikke-kommunistiske venstrefløj.

Han fejlvurderede situationen under Majrevolten i 1968, men fik comeback i 1971, da han tilsluttede sig og blev leder af Parti socialiste , PS. Partiet slog ind pa en samarbejdslinje over for Kommunistpartiet, PCF, der i 1972 førte til vedtagelse af et fælles regeringsprogram og senere til en markant vælgerfremgang for socialisterne.

Ved præsidentvalget i 1974 tabte Mitterrand i anden runde til den borgerligt liberale Valery Giscard d'Estaing , men i 1981 sejrede han klart over den samme modstander; han genopstillede i 1988 og vandt da over gaullisten Jacques Chirac .

Francois Mitterrand og de socialistisk ledede regeringer fik i arene 1981-1983 gennemført et reformprogram, der bl.a. omfattede nationaliseringer, afskaffelse af dødsstraffen, decentraliseringslove, sociallove og arbejdsmarkedsreformer. Forsøget pa at føre en ekspansiv, keynesiansk økonomisk politik slog imidlertid fejl, og i 1983 slog regeringen ind pa en mere ortodoks økonomisk politik for at sikre Frankrigs fortsatte deltagelse i Det Europæiske Monetære System, EMS.

Mitterrand spillede en central rolle for den nye dynamik, der blev tilført det europæiske samarbejde med vedtagelsen af Fællesakten i 1985. Højrefløjens sejr ved parlamentsvalget i 1986 førte til en konfliktfyldt periode med sakaldt cohabitation ('samliv') mellem præsidenten og Chirac, den borgerlige regeringsleder. Magtdelingen ophørte i 1988 med Mitterrands genvalg og et parlamentsvalg, der gav et beskedent venstrefløjsflertal.

Mitterrands sidste ar som præsident var præget af en stærk folkelig mistillid til et skandaleramt politisk system, der syntes ude af stand til at løse fundamentale sociale problemer, først og fremmest den høje arbejdsløshed. Fra 1994 opstod der desuden en række kontroverser om præsidentens rolle under Vichystyret.

Udenrigspolitisk satsede Mitterrand fortsat pa et tæt samarbejde med Tysklands forbundskansler, Helmut Kohl , om øget europæisk integration. Det knebne flertal i Frankrig for Maastrichttraktaten ved en folkeafstemning i 1992 var en personlig skuffelse for Mitterrand. Da højrefløjen i 1993 vandt parlamentsvalget, indledtes en ny cohabitations-periode, nu mellem en kræftsyg og politisk svækket præsident og den borgerlige regeringsleder, Edouard Balladur .

Mitterrands særprægede livsforløb, flertydige politiske budskab og gadefulde personlighed har givet næring til en omfattende litteratur.