Den Ungarske Opstand var et oprør mod det kommunistiske styre i
Ungarn
oktober-november 1956. Det delvise opgør med
Josef Stalin
i
Sovjetunionen
og
stalinismens
fald i Polen i 1956 førte til demonstrationer i
Budapest
mod regimet.
Den 23/10 udviklede en ellers fredelig demonstration sig til en væbnet opstand, da regeringens leder,
Ern? Ger?
, nægtede at give indrømmelser, og sikkerhedspolitiet AVH affyrede skud mod folkemængden. Ger? blev tvunget til at ga af, og
Imre Nagy
blev indsat som ny regeringschef.
Den 1/11 meddelte Imre Nagy i en radiotale regeringens beslutning om Ungarns udtrædelse af
Warszawapagten
, og samtidig anmodede han
FN
om at anerkende Ungarn som neutral stat.
Denne handling var medvirkende til, at
Janos Kadar
, der selv var offer for
Matyas Rakosis
terror og nu var leder af en kommunistisk "arbejder-bonde-regering", dannet umiddelbart efter opstandens begyndelse, anmodede Sovjetunionen om militær hjælp til nedkæmpelse af opstanden.
Den 4/11 intervenerede sovjetiske kampvogne, og det kom til svære kampe i
Budapests
gader. Efter en uges tid var opstanden kvalt. Imre Nagy blev taget til fange og ved en hemmelig rettergang dømt til døden og henrettet i 1958 sammen med flere af sine nærmeste medarbejdere.
Opstanden kostede ca. 20.000 mennesker livet, og titusinder blev fængslet og/eller deporteret til Sovjetunionen. Ca. 200.000 ungarere flygtede til Vesten.