Under generaldirektørerne
Christian S. Nissen
(1994-2004) og
Kenneth Plummer
(2005-10) kombinerede DR de oplysningsmæssige og kulturpolitiske forpligtelser med et moderne programudbud og udvidede samtidig gennem omfattende rationaliseringer programudbuddet med en række nye kanaler og medier.
I 2009 radede DR over to tv-kanaler (den brede familiekanal DR1 med en markedsandel pa 28 % og den smalle kulturkanal DR2 (med 5 %), fire FM-kanaler (P1 med oplysning og nyheder, P2 med kulturstof og klassisk musik, P3 med moderne, fortrinsvis dansk musik og P4 med regionalradioer), en række tematiserede musikkanaler pa
DAB-radio
siden 2002 (som en tredjedel af landets husstande havde anskaffet i 2008), websitet www.dr.dk (som fra 1996 er blandt de mest besøgte danske hjemmesider; her kan desuden høres tidligere sendte radioprogrammer og siden 2006 ogsa ses tv-programmer efter visning pa DR's kanaler samt klip fra mange gamle programmer) og endelig døgn-nyhedstjenesten DR Update (2007-13) pa internettet og via satellit. Samtidig havde DR en række orkestre og kor, bl.a. DR UngdomsEnsemblet (2004-11), DR JuniorKoret (2005-) og DR VokalEnsemblet (2007-), samt et forlag, der udgiver bøger, cd'er og merchandising i tilknytning til DR's programvirksomhed.
Ved overgangen fra analogt til digitalt sendenet pr. 1.11.2009 indførtes tre nye tv-kanaler: DR Ramasjang med udsendelser for børn, DR K med kultur- og historieprogrammer samt DR HD med overvejende udenlandske natur- og dokumentarprogrammer i HD-format.
Efter
Maria Rørbye Rønns
tiltræden som generaldirektør 2010/11 gennemførtes en omlægning af DR's tv-kanaler. I efteraret 2012 fik DR1 en ny profil, og i januar 2013 tilføjedes en ny kanal, DR3, for de yngre seere, mens DR HD blev lukket. I marts 2013 ændredes DR2 til en 24 timers samfundskanal, mens nyhedskanalen DR Update blev lukket. Samtidig lanceredes en ny version af DR Ramasjang, malrettet de 3-6-arige, og en ny kanal for de 7-12-arige, DR Ultra.
2006-07 blev alle medier samlet i det nye domicil
DR Byen
i Ørestad, med kontorer, studier og koncerthus, mens radiohuset pa Rosenørns Alle blev overladt til
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
. Byggeriet (især Koncerthuset, indviet i 2009) kom til at overskride det oprindelige budget (1999) med 25 %, dvs. 4 mia. kr. Det førte til fyringer i direktion og bestyrelse, masseafskedigelser blandt medarbejderne og besparelser i programvirksomheden.
DR har fortsat en klar dominans i danskernes radiolytning og dækker en femtedel af tv-forbruget (2012), hvor især oplysende og dansk-producerede programmer markerer virksomhedens public service-karakter. Desuden modvirker vægten pa europæisk, især engelsk og nordisk stof, de kommercielle kanalers overvægt af amerikansk stof. Blandt de største successer siden monopolbruddet, med flere end 2 mio. seere, er talentkonkurrencen
X Factor
(2008-) og dramaserierne
Rejseholdet
(2000-03) og
Krøniken
(2003-06).
DR's arlige budget er pa ca. 4 mia. kr. (2015). De ca. 3300 medarbejdere er organiseret i en række tværmediale redaktioner, der leverer programmer og indhold til alle DR's medier.