B.F. Skinner var en amerikansk adfærdspsykolog. Han har haft stor indflydelse pa psykologi gennem sit arbejde inden for
adfærdspsykologi
og dannede grundlag for
adfærdsterapeutiske metoder
. Hans særlige tilgang til psykologi kaldes for
radikal behaviorisme
.
I 2002 blev Skinner karet som den mest indflydelsesrige psykolog i 1900-tallet af studiet med titlen:
The 100 Most Eminent Psychologists of the 20th Century,
som blev publiceret i
Review of General Psychology
.
Skinner udviklede begrebet
operant betingning
gennem eksperimenter med dyr, og han har bl.a. arbejdet for udbredelsen af
falsifikation
som metode i psykologi. Han mente, at psykologi burde baseres pa objektive undersøgelsesmetoder fremfor subjektive beskrivelser og abstrakte henvisninger til sindet eller hjernen.
Skinner var optaget af, hvordan man kunne indrette samfundet for at forbedre menneskers vilkar. Han deltog i en lang række offentlige debatter. Skinner blev særligt kendt for diskussionen med humanisten
Carl R. Rogers
, som omhandlede anvendelsen af kontrol i samfundet og i psykoterapi. Han kritiserede Rogers for ikke at anerkende den kontrol, som en terapeut udviser via terapi. Skinner mente, at kontrol altid er et grundvilkar, men at man kan skabe forandringer, nar man anerkender dette.
Skinner drøftede ogsa tilegnelsen af sprog med lingvisten og samfundskritikeren
Noam Chomsky
. Her mente Skinner, at sprog blev tillært gennem opvæksten og i dialogen med omgivelserne, hvorimod Chomsky mente, at barnet var født med en medfødt grammatik.
Skinner blev gift med Yvonne "Eve" Blue i 1936, og sammen fik de to døtre, Julie i 1938 og Deborah i 1944. Skinner døde af
leukæmi
i sit hjem i 1990. Ti dage inden sin død holdt han en præsentation for American Psychological Association, APA. Han færdiggjorde artiklen om oplægget, den samme dag som han døde.