Papirhandler G. S. Levy (Overretssagfører M. A. Meyer
)
Københavns Magistrat (Højesteretssagfører Shaw).
(domshoved udeladt)
Under denne Sag paastaar Citanten Papirhandler G. S.
Levy de Indstævnte Københavns Magistrats 2den Afdeling dømte
til at tilbagebetale ham et Beløb af 5 Kr. 2 Øre ? nemlig 2 Kr.
93 Øre, som han har betalt som Bidrag til de københavnske
Sognekirker for Aaret fra 1. April 1905 til 31. Marts 1906, og
2 Kr. 9 Øre, som han har betalt i Præste-, Degne- og
Klokkerpenge for Januar Kvartal 1906 ? med Renter 5 pCt. p. a. fra
Klagens Dato den 15. April 1907 og Sagens Omkostninger. De
Indstævnte paastaar sig frifundne med Tillæg af Sagens
Omkostninger, mod at betale Halvdelen af det paastævnte Beløb eller
2 Kr. 51 Øre uden Renter.
Af Sagen fremgaar,
at
Citanten tilhører det mosaiske
Trossamfund, medens hans Hustru er Medlem af den danske
Folkekirke,
at
Citanten og hans Hustru lever i fuldstændigt
Formuefællesskab, og at Citantens Hustru ikke har nogen Særindtægt,
og
at
de Indstævnte under Paaberaabelse af Lov Nr. 90 af 15.
Maj 1903 og Lov Nr. 76 af 14. April 1904 har paalignet Citanten
de ovennævnte Afgiftsbeløb, fordi hans Hustru er Medlem af
Folkekirken, og har beregnet Afgifterne af samtlige Citantens og
hans Hustrus Fællesbos Indtægter.
Under Sagen har de Indstævnte imidlertid selv anbragt, at
Afgifterne kun burde have været beregnet af Halvdelen af
Fællesboets Indtægter, idet, som de gør gældende, kun Halvdelen
af Fællesboets Indtægter skatteretligt kan henføres til Hustruen,
og i Henhold hertil har de erklæret sig villige til at tilbagebetale
Halvdelen af det paastævnte Beløb.
Saaledes som Proceduren foreligger, vil der ved
Paadømmelsen af Sagen være at se bort fra, at de omtvistede Afgifter er
paalignede ikke Citantens Hustru, men Citanten selv ? hvad der
maa siges at være i Strid med Grundlovens § 77 ? idet Parterne
maa antages at være enige om, at de Indstævntes Paastand vil
være at tage til Følge, hvis der maa gives de Indstævnte Medhold
i, at det vilde have været berettiget at paaligne Citantens Hustru
Præste-, Degne- og Klokkerpenge og Bidrag til de københavnske
Sognekirker og at beregne disse Afgifter af Halvdelen af
Fællesboets Indtægter.
Efter de ovennævnte Love skal de omtalte Afgifter paalignes
Københavns til Folkekirken hørende Beboere efter Reglerne for
den kommunale Beskatning i København. Blandt de
Bestemmelser, der herefter kommer til Anvendelse ved Paaligningen, er
Lov Nr. 104 af 15. Maj 1903 § 7. Efter Indholdet af denne
Bestemmelse maa der imidlertid gives Citanten Medhold i, at det
i det foreliggende Tilfælde ? det bemærkes, at det maa
forudsættes, at Citanten og hans Hustru bor sammen ? vilde have
været uberettiget at paaligne Citantens Hustru de omtalte Afgifter
af nogen Del af Fællesboets Indtægter, og de Indstævnte vil
herefter være at dømme efter Citantens Paastand, saaledes at Sagens
Omkostninger bestemmes til 3 Kr. 74 Øre.
Stempelovertrædelse foreligger ikke.
De Indstævnte, Københavns Magistrats 2den Afdeling, bør
til Citanten Papirhandler G. S. Levy betale de paastævnte 5 Kr.
2 Øre med Renter 5 pCt. p. a. fra den 15. April 1907 til
Betaling sker, og Sagens Omkostninger med 3 Kr. 74 Øre.
Det Dømte at udredes inden 15 Dage efter denne Doms
lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.
Public domain
Public domain
false
false
|
Denne tekst er ikke beskyttet af ophavsret, da §9 i
den danske lov om ophavsret
siger, at love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker ikke er genstand for ophavsret. Dette gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag til offentlige aktstykker, og dermed generelt ikke for for eksempel illustrationer.
|