Denne artikel bør formateres , som det anbefales i Wikipedias stilmanual . Det er med interne henvisninger, afsnitsinddeling o.l.. Husk ogsa at tilføje kilder ! ( maj 2011 ) ( Lær hvordan og hvornar man kan fjerne denne skabelonbesked )

Warren Hastings
Personlig information
Født	6. december 1732 Churchill, Storbritannien
Død	22. august 1818 (85 ar) Daylesford, Storbritannien
Gravsted	Daylesford
Nationalitet	Engelsk
Ægtefælle	Marian Hastings
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Westminster School
Medlem af	Royal Society
Beskæftigelse	Politiker
Arbejdssted	Bengalen
Information med symbolet hentes fra Wikidata . Kildehenvisninger foreligger sammesteds.   [ rediger pa Wikidata ]

Warren Hastings (født 6. december 1732 , død 22. august 1818 ) var en engelsk guvernør i Indien .

Hastings drog 1750 til Indien som skriver i det Ostindiske Kompagnis tjeneste. I flere ar brugtes han alene ved handelen, men deltog 1757 frivillig i kampen for at genvinde Kolkata (tidligere Calcutta) og blev 1758 af Guvernør Clive udnævnt til resident i Murchidabad og var 1761?1764 Medlem af Radet i Calcutta. Her var han i strid med de andre medlemmer, fordi han misbilligede deres jagen efter at tjene penge, og han vendte 1765 tilbage til England med en forholdsvis ringe Formue.

I 1768 drog han igen til Indien for at blive medlem af Radet i Madras. Han blev 1772 guvernør i Bengalen og 1773 den første generalguvernør i Indien, oprindelig kun indtil 1778, men senere blev embedstiden forlænget, indtil han februar 1785 igen forlod Indien. Ogsa denne Gang havde han i de første ar store vanskeligheder at kæmpe med fra radets andre medlemmer, men fik senere friere hænder og styrede med fremragende dygtighed under yderst farlige forhold.

Det rige, som Clives tapperhed havde grundlagt, fæstnedes af Hastings, og det engelske herredømme udvidedes betydeligt ved heldige krige med franskmændene 1779 , Hyder Ali (1780?81) og Mahratterne. Han nedsatte den apanagen til stormogulen med halvdelen, afpressede herskerinden i Oudh en umadelig sum til straf for et oprør, inddrog store omrader under Kompagniets umiddelbare styrelse og omdannede forvaltningen af skattevæsenet saledes, at det bade indbragte mere og trykkede indbyggerne mindre.

Dog brugte han ogsa ret skarpe midler for at forøge Kompagniets indtægter, men viste ingen stræben efter personlig vinding og vandt stor yndest bade blandt englænderne og hos den indfødte befolkning. Han grundlagde 1784 Asiatic Society og skaffede europæiske videnskabsmænd adgang til at studere sanskrit . Ved sin hjemkomst til England blev han modtaget med stor hæder af Kong Georg III og modtog enstemmig tak fra Kompagniets direktører.

Derimod rettede Edmund Burke meget bitre angreb mod ham for udpresninger og undertrykkelse og udvirkede 1788 anklage for Overhuset; han førte selv klagen her sammen med Charles James Fox og Sheridan. Sagen trak dog i langdrag, og efterhanden slog stemningen helt om, sa at man mere sa pa Hastings fortjeneste af det engelske herredømme i Indien end pa mulige uretfærdigheder mod enkeltmand. 1795 blev Hastings helt frifunden, men var ved de umadelige sagsomkostninger (70.000 L. Sterling) alligevel ødelagt.

Da bevilgede det indiske Kompagni ham en arsgage pa 4.000 ￡, med 10 ars forudbetaling, og desuden et rentefrit lan pa 50.000 ￡. Hastings hengav sig herefter til at drive landbrug, men var tillige en gavmild beskytter af videnskaben. Da han 1811 gav møde i parlamentet for at give oplysninger om indiske forhold, modtog han i begge huse en meget smigrende hyldest. I 1814 blev han ophøjet til medlem af Geheimeradet .

Bibliografi [ rediger | rediger kildetekst ]

• Hastings' Breve til hans Hustru udgivet 1905.