Stegø Mølle ved Bogense er en hollandsk Vindmølle fra 1871, bygget som pumpemølle.
Funktionsdiagram.
En
vindmølle
er en
transducer
, der omdanner
vindens
energi
til brugbart
arbejde
.
Energien fra vindmøllerne blev tidligere brugt til f.eks. at male korn og pumpe vand, mens
vindmøllerne i dag
primært bruges som
vindkraftværker
til at producere
elektricitet
. Flere steder i verden, bl.a. i Danmark, forskes der i vindmølleteknologi i et forsøg pa at udnytte
vindens vedvarende energi
, ligesom der flere steder er opsat
vindmølleparker
.
Man kan anvende overskudselektriciteten fra vindmøller til først af lave
syntesegas
og dernæst
syntetiske brændstoffer
ifølge forskere fra
DTU
.
[1]
Husstandsvindmøller, som er vindmøller til private, benyttes bl.a. som alternativ til solcelleanlæg, og ses ogsa i dag i det danske landskab.
Pa dansk har ordet
vejrmølle
oprindelig været benyttet til at skelne mellem møller, drevet af vindkraft og
vandmøller
. Med
den hollandske vindmølle
er forstavelsen vind- efterhanden vundet frem. Ogsa
vindmotor
har været benyttet om en vindmølle, men dette ord skiftede i løbet af 1800-tallet betydning, saledes at det blev
synonym
til
vindrose
.
[2]
Opfinderen
Heron fra Alexandria
anvendte en vindmølle til at drive et
orgel
i
1. arhundrede
.
[3]
Nashtifan
vindmøllekompleks i Iran.
Vindmøller vides at have eksisteret fra det
7. arhundrede
pa højdedrag i
Iran
og
Afghanistan
, hvor de blev opstillet, hvor vinden kun blæste fra en retning, og de kunne ikke dreje vandret.
[4]
Vindmøllerne spillede ogsa en stor rolle under tørlægningen og genvinding af land fra
Nordsøen
i dele af
Holland
.
Historisk har vindmøllen været en vigtig
maskine
, som muliggjorde mekanisk forarbejdning af
korn
. Datidens møller modtog korn fra
bonden
og malede det til
mel
ved hjælp af den store møllesten; desuden var vindmøller vigtige ved
dræning
af lave omrader.
Vindmøller
har ogsa haft en stor betydning for koloniseringen af
Nordamerika
. De store jernbanenet, man byggede krævede mange vandstationer til lokomotiverne, der forbrugte store mængder vand. Vandet skulle pa de enkelte stationer pumpes op i vandtarne, og til det brugte man de mangevingede vindmøller.
Med inspiration fra
vandmøller
begynder vindmøller, der kan drejes vandret, at ses i Europa i det
12. arhundrede
. Stubmøller forekom i Østengland, Normandiet og Flandern allerede i slutningen af 1100-tallet. I 1234 er stubmøllen dokumenteret i Holsten. De første vindmøller i Danmark var
stubmøllen
, som nævnes pa skrift omkring
1259
.
[5]
Stubmøllen var bygget af træ og staende pa en fod saledes, at hele møllen kan drejes efter vindens retning. Senere blev
den hollandske mølle
, hvor det kun er toppen der drejer, den mest udbredte type. Den første hollændermølle kom til Danmark omkring
1620
. I 1680'erne blev der opført to oliemøller pa
Københavns volde
. Fra omkring 1700 blev hollændermøllerne opført som korn- og industrimøller overalt i Danmark.
I 1680'erne fulgte et par oliemøller pa Københavns Vold. Fra sidst i 1700-tallet bredte typen sig over hele landet som korn- og industrimøller.
I
1745
fik den
skotske
smed Edmund Lee
patent
pa
vindrosen
, som er en lille vindmølle der sidder lodret, men pa tværs bag pa møllehatten, modsat de store
vinger
. Krøjeværket fungerer ved at den lille vindmølle drejer hatten, indtil der ikke er vind til at dreje dem mere. Skifter vinden, vil den igen dreje de store vinger op mod vinden.
Oprindeligt
kviksedes
vindmøllerne manuelt ved pasætning af sejl, men i
1772
blev
jalousierne
opfundet, hvorefter at møllerne kunne svikke automatisk.
Pumpemøller
, der via en
vandsnegl
løftede vandet, blev udviklet i
Holland
i forbindelse med store inddæmningsprojekter. I
Danmark
blev denne vindmølletype især benyttet til landvinding efter
1864
. Et eksempel pa typen er den i nutiden bevarede Vitsø pumpemølle fra
1836
i
Vitsø Nor
pa
Ærø
. Den stratækte hollandske vindmølle regulerede med en
Arkimedessnegl
af egetræ vandstanden og det blev muligt at udnytte et større omrade til agerbrug.
Historiske vindmøller ses for eksempel pa
Frilandsmuseet
i
Kongens Lyngby
.
Dybbøl Mølle
er nok den mest kendte historiske vindmølle i Danmark. Andre historiske vindmøller der har overlevet er
Uldum Mølle
og
Øksnebjerg Mølle
. Danmarks ældste bevarede vindmølle er formentlig
Bechs Mølle
i
Svaneke
.
- ^
20. januar 2015, videnskab.dk: Elektrolyse gør al energi fra vindmøller værdifuld
Citat: "...Nar vindmøllerne producerer mere strøm, end vi kan na at forbruge, bør vi lagre den overskydende energi som CO2-neutrale syntetiske brændstoffer, mener en gruppe forskere fra
DTU
. De syntetiske brændstoffer kan nemlig uden videre fyldes i en almindelig
bilmotor
...Den CO2, der bruges til fremstillingen af syntetisk brændsel, kan opsamles enten fra luften eller fra kraftværker baseret pa biobrændsel, og da CO2 indgar i elektrolyseprocessen, øges CO2-mængden i atmosfæren ikke, nar for eksempel syntetisk benzin bruges i bilerne. De syntetiske brændstoffer er derfor CO2-neutrale..."
- ^
ODS
, opslag vindmotor
- ^
Drachmann, s. 145?151; Lohrmann, s. 10f
- ^
Gimbel
- ^
Andersen, s. 11
- Lise Andersen: "Hvad ved vi om de ældste danske vindmøller?" (
Landbohistorisk Tidsskrift
2015; s. 9-51)
- A.G. Drachmann: "Heron’s Windmill",
Centaurus
, 7 (1961), S. 145?151
- Jean Gimbel:
The Medival Machine. The industrial revolution of the middle ages
,
Barnes & Noble
, 2003,
ISBN
0-7607-3583-2
.
- Dietrich Lohrmann: "Von der ostlichen zur westlichen Windmuhle",
Archiv fur Kulturgeschichte
, Bd. 77, Nr. 1 (1995), S. 1?30