Buste af Vilhelm Moberg
Vilhelm Moberg
(født
20. august
1898
i
Moshultamala
, Algutsboda forsamling i
Smaland
, død
8. august
1973
pa
Vaddo
i
Uppland
) var en
svensk
forfatter
,
dramatiker
og
journalist
.
Vilhelm Moberg blev født pa en sakaldt "soldaterlod", et lille husmandssted, der blev stillet til radighed som en del af lønnen til soldater, men familien flyttede i 1907 til en mindre gard i Moshultmala. Moberg kom i skole, men gik der kun i fire maneder om aret, som var almindeligt dengang. Resten af aret hjalp børnene til i mark- og skovbrug. Hans skolegang varede kun i to ar, ikke desto mindre var det nok til at vække en kærlighed til det skrevne sprog. Ogsa hans skolefrøken var en stor inspiration, hvad han selv har udtalt. For at hjælpe med til forældrenes sparsomme indtjening matte han som barn arbejde pa
glasværk
og ved
landbruget
. Som ung drømte han, som sa mange andre af hans samtidige, om at slippe ud af fattigdommen og
rejse til Amerika
. Til forældrenes store fortrydelse fik unge Vilhelm som 16-arig penge til en billet tilsendt af moderens broder, der allerede var udvandret ? moderen var af en søskendeflok pa syv, hvoraf de seks udvandrede til USA. For ikke at "miste" ham tilbød forældrene ham at komme i
folkehøjskole
? en almen voksengrunduddannelse. Forældrene solgte et kuld smagrise, og skolegangen samt hans fortsatte svenske statsborgerskab var sikret. Moberg læste som en gal. Man kunne altid træffe ham i skolens bibliotek. Alligevel fik han aldrig eksamen. Dels slap skolepengene op, og Moberg matte tage arbejde som skovhugger. Dels sled
den spanske syge
i ham og gav ham seks maneders sengeleje, og efter flere gange at have været nær døden af sygdommen opgav Moberg som 21-arig at uddanne sig ? han følte sig for gammel til det. Efter at have arbejdet som frivillig (dvs. ulønnet) journalist blev han professionel ved
Vastra Ostergotlands Tidning
i
Motala
.
[1]
Under pseudonymet
Ville i Momala
(kort/dialektisk form for Moshultsmala) skrev han ud over almindelige artikler ogsa noveller. Han kritiske journalistik gjorde en ende pa denne karriere, eftersom han ikke matte skrive om redaktørens venner. Det kunne han ikke leve med og flyttede tilbage til sit hjemmevante Smaland.
Hans forfattermæssige gennembrud kom i 1927 med beskrivelsen af en korporalfamilies liv i romanen
Familien Rask
. Forfatterskabet kendetegnes ved, at det fortrinsvis er den lille mand, der er helten; Moberg blev meget folkekær pa grund af sine fremstillinger af den svenske historie fra folkets perspektiv, hvilket er mest rendyrket i det historiske værk
Min Sverigeshistorie
(1970-71), som ikke blev fuldført.
Mobergs bedst kendte værk er
Udvandrerne-serien
fra 1949-59, som beskriver en gruppe svenskeres udvandring fra det sydlige Smaland til
Minnesota
i USA i midten af 1800-tallet, en skæbne som de delte med 1,2 millioner andre svenskere, deriblandt som nævnt flere af forfatterens slægtninge. Vilhelm Moberg bedrev en omfattende og grundig research i forbindelse med arbejdet med udvandrerbøgerne, og da han afsluttede dem, forærede han dette materiale til Utvandrarnes Hus i Vaxjo (museum). Her er der i dag et Moberg-rum, og det svenske Moberg-selskab har til huse her.
De i alt fire romaner (Udvandrerne, Indvandrerne, Nybyggerne, Det sidste brev hjem) er oversat til adskillige sprog, blandt andre dansk.
[2]
Musicalen
Kristina fran Duvemala
af
Benny Andersson
og
Bjorn Ulvaeus
er baseret pa romanserien.
Moberg var udtalt
republikaner
og hadede monarkiet. Han var ogsa kritisk over for, at svenske, historiske konger som
Gustav 2. Adolf
og
Karl 12.
beskrives som "helte", da Moberg mente, at de havde været "tyranner", "krigsforbrydere" og "massemordere". Fra 1960'erne var han en af
Olof Palmes
største kritikere fra venstre og mente, at Socialdemokratiet havde bevæget sig for langt mod det politiske højre. Han kritiserede for eksempel Olof Palme for at have opvartet kong
Gustav 6. Adolf
pa dennes 90-arsdag og for at have sunget
Kungssangen
. Dette var hykleri, mente Moberg, eftersom Palme kaldte sig republikaner.
Moberg var ogsa engageret i kampen mod, hvad han sa som den svenske retsforradnelse. Dette kulminerede i to relaterede skandaler,
Kejne
- og
Haijby-sagerne
i begyndelsen af 1950'erne. I anden sammenhæng blev Moberg idømt dagbøder efter at have stjalet dokumenter, der bl.a. afslørede, at det svenske politi havde samarbejdet med
Gestapo
under 2. verdenskrig.
I Duvamala er i dag indrettet et museum i nabohuset til Mobergs mormoders hjem ? her kan man informere sig om familien, Mobergs arbejde, udvandringen og andet.
Vilhelm Moberg begik selvmord i 1973. I sine sidste ar ? efter det store arbejde med Udvandrerne ? havde han svært ved at skrive, og det antages at have ført til den depression, der forarsagede selvmordet.
Han er far til forfatteren og feministen
Eva Moberg
samt to andre døtre.
Der er indstiftet flere stipendier med Mobergs navn:
- Vilhelm Moberg-stipendiet
, indstiftet 1960 af Moberg selv, uddeles af ugeavisen
Arbetaren
til journalister, som
”utifran en demokratisk grundsyn ger samhallsfragorna en kritisk belysning”
- Teaterforbundets Vilhelm Moberg-stipendium
uddeles af Teaterforbundet
"till en ung skadespelare eller skadespelerska, som Svenska Teaterforbundet finner fortjant av en beloning"
- Desuden uddeler Vilhelm Moberg-Sallskapet flere stipendier.
Danske titler og udgivelsesar.
- Mands kvinde
, 1934
- Darligt vidnesbyrd
, 1936
- Familien Rask
, 1938
- Søvnløs
, 1937
- Giv os jorden
, 1940
- Rid i nat! : roman fra Varend ar 1650
, 1942
- Soldat uden vaben
, 1946
- Udvandrerne
-serien:
- Din stund pa jorden
, 1964
- Forræderland. En beretning om mennesker historien har glemt
, 1968
- Fortællinger fra mit liv
, 1969 ? autobiografi
- Min Sverigeshistorie : fortalt for folket