Viborg Landsting var i middelalderen et af Danmarks tre hovedting. De to andre hovedting la i Ringsted og Lund . Landstinget blev afløst af Landsoverretten for Nørrejylland i 1805 .

Før ca. 1550 [ rediger | rediger kildetekst ]

• Landstinget havde dømmende magt.
• Landstinget havde lovgivende magt. Saledes blev Jyske Lov vedtaget af landstinget i 1241 .
• Landstinget skulle oprindeligt vælge konger. Senere skulle tinget bare hylde nye konger.
• Landstinget kunne oprindeligt ogsa træffe beslutning om krig og fred.

Efter ca. 1550 [ rediger | rediger kildetekst ]

• Landstinget var appelret for sager fra herredsting , birketing og byting . De større sager kunne efterfølgende appeleres til Kongens Retterting , efter 1661 til Højesteret .
• Køb og salg af herregarde ( hovedgarde ) skulle tinglyses pa Viborg Landsting. Dette gjaldt bade for hovedgardene i Nørrejylland og i Sønderjylland ( Slesvig ).

I 1700-tallet [ rediger | rediger kildetekst ]

Snapstinget i Viborg fungerede som en afdeling af Landstinget. Snapstinget kontrollerede bank- og kreditvæsen i Jylland . Snapstinget var ogsa et almindeligt marked for bl.a. korn og stude.

Pa grund af Landstingets og Snapstingets virksomhed i Viborg kom den jyske adel og de nye borgerlige godsejere ofte til byen i 1700-tallet .

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

• Landsting (middelalderen)