Denne artikel omhandler retsbegrebet. Opslagsordet har ogsa en anden betydning, se VETO (band) .

Veto ( latin : "jeg forbyder") er et udtryk for den ret , som en vis person eller anden beslutningstagende enhed har til at forhindre en given beslutning . Vetoretten kan dermed afværge en vedtagelse, selvom der i øvrigt er flertal for den. Udtrykket stammer fra republikkens Rom , hvor tribunhvervet var udstyret med en beføjelse til at forhindre vedtagelsen af bestemmelser i senatet . Dette gjordes ved at tribunen tradte frem pa senatsgulvet og fremsagde: "Veto" ? "jeg forbyder".

Vetorettens udbredelse [ rediger | rediger kildetekst ]

Et veto kan være definitivt ( absolut veto ). I disse tilfælde kræves der enstemmighed, for at beslutningen er gyldig. Alternativt kan et veto udsætte beslutningen, saledes at den først træder i kraft efter at være vedtaget flere gange eller med et særlig stort flertal ( suspensivt veto ).

Absolut veto [ rediger | rediger kildetekst ]

I FN 's sikkerhedsrad har de permanente medlemmer absolut veto. Siden 1945 har disse bestaet af USA , Rusland (tidligere USSR ), Storbritannien , Frankrig og Kina , dvs. sejrherrerne i 2. verdenskrig .

I sager af vital betydning har EU ' s medlemmer absolut veto. I praksis anvendes dette yderst sjældent og undgas normalt gennem et forlig i ministerradet . Ved udvidelser af medlemskredsen skal der være enighed, hvilket bl.a. førte til en midlertidig krise i forbindelse med vedtagelsen af Lissabontraktaten .

Suspensivt veto [ rediger | rediger kildetekst ]

Den amerikanske præsident har i visse sager, bl.a. vedtagelsen af budgettet mulighed for at suspendere kongressens beslutninger og kræve nye forhandlinger, hvorefter kompromiset skal vedtages efter særlige regler.

Statsretsligt [ rediger | rediger kildetekst ]

• De fleste statsoverhoveder har ? i hvert fald i teorien ? vetoret overfor lovforslag. Det er dog ikke alle statsoverhoveder, som kan tænkes at ville benytte sig af denne ret ? f.eks. har Danmarks regent ifølge Grundloven magt til at forhindre et lovforslags vedtagelse. Denne ret blev sidst brugt under paskekrisen i 1920 , men det anses som usandsynligt at det skulle ske i dagens Danmark .